\nStor succ\u00e9s med gigasalg som f\u00f8lge er en sv\u00e6r st\u00f8rrelse at h\u00e5ndtere for de fleste bands. Se nu bare p\u00e5 Nephew, der oven p\u00e5 det folkelige gennembrud med USADSB m\u00e5 have haft mange tunge overvejelser omkring den efterf\u00f8lger, der nu snart sendes ud. For hvad g\u00f8r man, n\u00e5r en s\u00e5 lottolignende jordskredssejr, der netop er kommet i hus, skal konsolideres? Laver man en Xerox-kopi af forrige plade, og risikerer at miste “fanbase” p\u00e5 en lyd, der nemt bliver uinspireret arbejdsmandsformel af sig selv, eller gambler man, og s\u00e6tter musikalsk kurs mod nye kyster, hvor alt er lovey-dovey, indtil det m\u00e5ske \u00e5benbares, det pladek\u00f8bende storpublikum bare ikke er fulgt med…?<\/p>\n
Hvordan Nephew har tacklet den udfordring, vil n\u00e6ste mandag vise, n\u00e5r deres Intercom Kom Ind udkommer. Men allerede denne uge byder p\u00e5 eksakt samme problemstilling, pr\u00e6senteret af The Killers, der p\u00e5 sin debut, Hot Fuss, ramte Las Vegas-jackpot og n\u00e5ede et n\u00e6sten urealistisk stort publikum. Det skete via en plade, som indenfor sin genre – 100% anglofil britpop med glam-mascara – var\/er ret sublim og overlegen. Hot Fuss havde den ene klassisk gode popsang efter den anden, og The Killers fungerede som band perfekt med overskud inden for b\u00e5de rocknroll-dynamik og bl\u00e5\u00f8jet personlighed. Den combi kastede i ordets bedste forstand hits af sig og det i seri\u00f8s worldwide mainstream-rotation: “Mr Brightside”, “Smile Like You Mean It”, “Somebody Told Me”, “All These Things That I’ve Done”, for nu at n\u00e6vne de fire st\u00f8rste…<\/p>\n
Det f\u00f8rste der sl\u00e5r ved “den sv\u00e6re opf\u00f8lger” Sam’s Town, er hvor uhm…erfarne The Killers anno 2006 p\u00e5 alle m\u00e5der pludselig lyder. Den henkastede, bekymringsl\u00f8se stil, som var i centrum p\u00e5 Hot Fuss er blevet afl\u00f8st af sange, der alle som en virkelig gerne vil det episke, det store, det meningsfyldte, det gode. Meget fint, jo-ja, men en p\u00e6n del af charmen ved Hot Fuss var jo netop, at sanger Brandon Flowers vedkendte sine poptunes deres plastik-sensibilitet, deres throwaway-v\u00e6rdi, deres ubetydelighed, og paradoksalt nok derigennem gav dem s\u00e5 meget mere trov\u00e6rdighed.<\/p>\n
Sam’s Town er helt anderledes med seri\u00f8st, gr\u00e5tonet Anton Corbijn-artwork og The Killers selv i 4-minutters widescreen-produktioner, der gerne vil fort\u00e6lle noget vigtigt, men sj\u00e6ldent synes klar over hvad. Det er slet ikke n\u00f8dvendigvis negativt, for alle Flowers’ usammenh\u00e6ngende ramblings om amerikanske n\u00e6tter, om at k\u00f8re, k\u00f8re, k\u00f8re, om Uncle Jonny p\u00e5 coke, om at se sig selv godt efter i spejlet, om vilde, brusende floder og Det Forj\u00e6ttede Land, om alder – Flowers bekymrer sig om han mon vil leve til en dag at f\u00e5 b\u00f8rn – ja, selv om noget s\u00e5 ikonisk amerikansk, som at v\u00e6re f\u00f8dt den 4. juli, har p\u00e5 deres zappende facon en overbevisende lukketids-desperation, der n\u00e6rmest lyser ud af den besatte viljefasthed hvormed Sam’s Town spilles, synges og ofte r\u00e5bes hjem.<\/p>\n
S\u00e5 nej, det er hverken en d\u00e5rlig eller uinteressant opf\u00f8lger succesen har f\u00f8rt med sig. Det er faktisk et meget imponerende “produkt”. Og her ligger hovedanken, for det st\u00e5r skrevet med Caesars Palace-fed neon henover Sam’s Town, at The Killers uden s\u00e5 k\u00e6mpe et forventningspres fra pladeindustri og omgivelser, ville kunne have lavet en plade s\u00e5 meget, meget mere fri og vild og levende og let p\u00e5 h\u00e5nden. M\u00e5ske en plade, der endda l\u00f8d som den helt uforcerede opf\u00f8lger til Hot Fuss. Og den tror jeg vi er mange, der endnu hellere gerne ville have h\u00f8rt…
\n<\/p>\n