Der har sj\u00e6ldent v\u00e6ret s\u00e5 mange koncerter som i dette for\u00e5r. De seneste to \u00e5rs nedlukning har genereret en aktivitet, som n\u00e6rmest kan synes overv\u00e6ldende. Siden her har den seneste lille halvanden ugen observeret fire vidt forskellige amerikanske acts p\u00e5 deres vej gennem K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst var det legenderige Iggy Pop<\/strong>, som forrige s\u00f8ndag rev Falkoner midtover med en af den slags eksplosioner, der ikke burde v\u00e6re en mand af hans alder mulig. Med et overraskende st\u00e6rkt nyt fransk band (franskm\u00e6nd kan ikke spille rock, remember?!), der kan s\u00e5 meget andet og mere varieret end ‘bare’ Stooges-rock, storsang Iggy Pop sig gennem koncerten, der indimellem fremstod som en veritabel \u00e6resrunde for hans unikke karriere. S\u00e5 decideret r\u00f8rende det var at h\u00f8re ham tilsidst p\u00e5 aftenens sidste indslag, en n\u00e5desl\u00f8s version af 1973-bangeren ‘Search & Destroy’, gentage mantraet ‘forgotten boy’ henover gigantisk t\u00e5rnh\u00f8je guitarbredsider. Og de horn til venstre for Iggy p\u00e5 scenen alts\u00e5, tre af dem sammen, bragte klare associationer til australske The Saints fra punkdagene. Fortid og nutid i vital omfavnelse. ***** <\/p>\n\n\n\n Et ganske anderledes band samme sted torsdag var uforlignelige Beach House<\/strong>, hvis seneste to shows i K\u00f8benhavn har v\u00e6ret hypnotiserende seancer med en overraskende kl\u00e6delig kant i leveringen. S\u00e5 helst\u00f8bte fremstod live-trioen ikke i Falkoner, hvor aftenen nok blev martret af et for tidsfattigt set, domineret af numre fra de seneste to albums, der trods karakteristisk besn\u00e6rende lyd og klassiske Beach House-arrangementer ikke kompositorisk matcher tidligere bedrifter. Storsl\u00e5ede stemningskonstruktioner som ‘Myth’ og ‘PPP’ vil altid funkle klart, men de stod uvant alene denne k\u00f8benhavnske aften p\u00e5 en ellers for uklar Beach House-himmel. Kom igen! *** <\/p>\n\n\n\n L\u00f8rdag aften kl. 22 spillede The National<\/strong> p\u00e5 den nye lovende Syd For Solen-festival i S\u00f8ndermarken. The National’s seneste to albums har s\u00e5 absolut ikke v\u00e6ret deres mest blomstrende, men i de gr\u00f8nne omgivelser p\u00e5 Frederiksberg tog Matt Berninger & co. revanche p\u00e5 en forbl\u00f8ffende st\u00e6rk tur gennem bandets efterh\u00e5nden s\u00e5 imponerende bagkatalog. Har n\u00e6ppe f\u00f8r oplevet Dessner-br\u00f8drenes guitarspil s\u00e5 ekspressivt, klartdefineret og dynamisk, mens Berninger p\u00e5lagde musikken sin varme Bo Bedre-vokalfernis p\u00e5 en for ham p\u00e5 scenerne bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig atypisk sober aften. Overordnet smukt at s\u00e5 stort et hengivent publikum har fundet vej til et t\u00e5lmodighedskr\u00e6vende band, der aldrig nogensinde har haft et hit. Det er fuldt fortjent. ***** <\/p>\n\n\n\n Mandag i Amager Bio gav albumaktuelle Wilco<\/strong> s\u00e5 et sk\u00f8nt tilfredsstillende to-timers-set, hvor den nye plades uforstillede, sagte amerikanske melankoli blev blandet effektivt op med de mere gr\u00e6nseafs\u00f8gende sider af Wilco-kataloget. Det ene \u00f8jebliks bl\u00e5tonede sange af tvivl, s\u00f8gen og tab blev det n\u00e6ste punkteret med forl\u00f8b af en vel n\u00e6rmest amerikansk krautrock, af Sonic Youth-chemtrails over dissonante randomr\u00e5der, samt af himmelfarende, hypersensitive guitarforl\u00f8b, hvor bandets to\/tre guitaresser (!) spillede suver\u00e6nt i stil udfra Tom Verlaine’s Television-eliteskole. Og manden i midten, Jeff Tweedy, sang det hele s\u00e5 enkelt hjem uden de store armbev\u00e6gelser, kun bev\u00e6bnet med sine s\u00f8gende ord og den der sprukne Wilco-stemme af guld. En nydelse at opleve dette band, der tydeligvis har tusinder af kilometer i benene. Spillerne kender hinanden til et punkt, s\u00e5 sange og numre uden rationelt besv\u00e6r angribes med synkroniseret temperament, en s\u00e6rdeles velsmurt organisk maskine. Musik kan. *****<\/p>\n