Sanchez og jeg k\u00f8rte afsted fra K\u00f8benhavn i regnvejr l\u00f8rdag frokost, og vi havde tanket helt op med benzin, og vi havde k\u00f8bt en k\u00e6mpe\u00e6ske saudiarabiske banancremekiks og noget svensk p\u00e6recider, og vi skulle f\u00f8rst hente Beatbox’ Don King alias Peter S\u00f8rensen et fjernt sted ude i n\u00e6rheden af Kalundborg, og med ham k\u00f8rte vi ind i vedvarende solskin et stykke ude p\u00e5 Sj\u00e6llands Odde, og vi fik os nogle store men for gustne rejemadder p\u00e5 katamaranen til \u00c5rhus Havn, og derfra mens vi speedede op igen h\u00f8rte vi f\u00f8rst rockabilly-kasetteb\u00e5nd og siden Bob Marley, og da vi kom til Forum Horsens City parkerede vi den r\u00f8de bil lige bagved scenen hvor R.E.M. var igang med lydpr\u00f8ve, og vi l\u00f8b hurtigt ind i Mew der l\u00e5 hensl\u00e6ngt i solens varme, og vi sagde mange tak til dem for billetterne vi havde f\u00e5et, og spillede fodbold i en tilst\u00f8dende h\u00e5ndboldhal s\u00e5 sveden sprang, og der var stor buffet med laks p\u00e5 spyd og mexicanske pandekager og risretter og friske salater og isafk\u00f8lede drikkevarer, og vi stod oppe p\u00e5 siden af scenen mens Mew spillede en rigtig fin koncert, og deroppe hilste vi p\u00e5 Michael Stipe’s for\u00e6ldre, og Stipe selv var der ogs\u00e5 for at h\u00f8re Mew som han er vild med, og en halv time efter var vi helt ude foran da R.E.M. gik igang, og det var en underlig koncert for den startede fantastisk, blev s\u00e5 i midten noget rodet og ufokuseret, men sluttede heldigvis tilbage i top, og udover sangene Bad Day og Nightswimming var de bedste \u00f8jeblikke nok den majest\u00e6tiske udgave af Leaving New York og s\u00e5 en hypervital Imitation Of Life, og selvom det hele var positivt fik vi ogs\u00e5 en lidt s\u00e6r fornemmelse af at R.E.M. som personer m\u00e5ske ikke er helt 100% i sync, hvilket blev underbygget n\u00e5r man s\u00e5 de 3 sci-fi-dobbeltd\u00e6kkerliners som bare Stipe, Buck og Mills rejser seperat i, men tilsidst under koncerten, da den jyske aftenhimmel endelig stod s\u00e5 m\u00f8rkebl\u00e5 at lysene fra scenen kunne g\u00e5 til angreb, blev den slags bekymringer glemt, og bagefter Horsens-folkets og vores egen sidste R.E.M.-hyldest fandt vi os selv med ryggen mod muren i et lille men menneskefyldt, r\u00f8gelseslugtende omkl\u00e6dningsrum, hvor Stipe havde t\u00f8rret krigsmalingen af og nu holdt en gul klud mod sin ene tinding som havde han sl\u00e5et sig, og vi besluttede os for at her havde vi egentlig intet at g\u00f8re, og sagde farvel, god vind til Bo, Jonas, Silas, Johan & Pernille og forsvandt ud i den smukke sommernat, og bilen stod endnu der bag scenen hvor vi tidligere havde efterladt den, og da Horsens City lidt senere l\u00e5 bag os k\u00f8rte vi mod m\u00e5nen der hang tung og lavt, og vi havde masser af slik og musik til at holde os v\u00e5gne, og vi havde m\u00e5ske et enkelt stop p\u00e5 en tankstation i Nyborg, og over Sj\u00e6lland begyndte det s\u00e5 sm\u00e5t at blive lyst i nord\u00f8st, og vi var nu tr\u00e6tte og skulle k\u00e6mpe for at holde os som v\u00e5gne, og da asfalten endelig f\u00f8rte os helt ind til K\u00f8benhavn havde vi st\u00f8v i halsen og n\u00e6sten ikke flere ord at dele, og b\u00e5de R.E.M. og Horsens City syntes allerede flere verdener v\u00e6k, og natten var da s\u00e5 godt som forbi, og vi missede morgenlys med \u00f8jne, som var det hele noget vi havde dr\u00f8mt.<\/p>\n