{"id":73563,"date":"2023-02-07T18:17:36","date_gmt":"2023-02-07T16:17:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=73563"},"modified":"2023-02-07T20:54:18","modified_gmt":"2023-02-07T18:54:18","slug":"on-their-hands-a-dead-star","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/on-their-hands-a-dead-star\/","title":{"rendered":"The Smiths-singlen der aldrig var"},"content":{"rendered":"\n

Sangen optr\u00e5dte aldrig p\u00e5 nogen single i The Smiths’ korte levetid, og siden da har den heller aldrig v\u00e6ret at finde p\u00e5 de best of<\/em>-opsamlinger der har genfortalt og genoplivet Manchester-bandets historie. Alligevel er den IMHO vel en af The Smiths’ top-5-sange. Jeg taler om ‘Paint A Vulgar Picture’, gemt v\u00e6k som tredje sk\u00e6ring p\u00e5 side 2 af opbrudsalbummet Strangeways, Here We Come<\/em> (1987). En klassisk Morrissey’sk fort\u00e6lling om musikbranchens kannibalisme, om hvordan selve rocknroll-dr\u00f8mmens renhed fra b\u00e5de fan- og stjerne-perspektiv bliver sparket ned og besudlet af sin egen industri. Ja, klassisk Morrissey-vinkel. Men det er Johnny Marr’s s\u00e6regne musik der g\u00f8r sangen s\u00e5 speciel. For p\u00e5 ‘Paint A Vulgar Picture’ giver han Morrissey et unikt musikalsk l\u00e6rred at male det ovenliggende billede p\u00e5. Hele midtempo-sangens infrastruktur er en enkel men rytmisk elegant trukket guitar-rundgang, der henover den omkv\u00e6dsl\u00f8se sangs mange vers transponeres frem og tilbage i grundtone (mellem D og H), s\u00e5 musikken vel nok synes repeterende, men samtidig har en f\u00f8lelse af altid at v\u00e6re p\u00e5 vej et nyt sted hen; et smart trick. Det hele forl\u00f8ses forbilledligt (omend p\u00e5 uventet vis) da Marr selv efter 6. vers af de ialt 10 (p\u00e5 2:36) s\u00e6tter ind med sin f\u00f8rste guitarsolo nogensinde. Og selv her i f\u00f8lelsernes tulmultariske kulmination bevarer The Smiths som band beundringsv\u00e6rdigt det k\u00f8lige overblik i sit kontrollerede spil, det mens Marr’s solo ellers sl\u00e5r gnister til h\u00e5ndklap i b\u00e5de hjertesk\u00e6rende melodi og guitarens s\u00e6rt n\u00e6rv\u00e6rende optaget-direkte-ind-i-pulten-lyd. Virkelig et specielt nummer, der ikke lyder som noget andet i The Smiths-kataloget. De n\u00e5ede desv\u00e6rre aldrig selv at spille det live, men det gjorde Morrissey til geng\u00e6ld i 1997 p\u00e5 sin p\u00e5 sin tour for b\u00e5de Southpaw Grammar<\/em> og Maladjusted<\/em>, hvor bl.a. Store Vega fik forn\u00f8jelsen af denne altid for hemmelige Smiths-klassiker. Enjoy!<\/p>\n\n\n\n

\n