{"id":73708,"date":"2023-02-22T00:07:00","date_gmt":"2023-02-21T22:07:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=73708"},"modified":"2023-02-22T11:51:07","modified_gmt":"2023-02-22T09:51:07","slug":"the-smiths-singler-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-smiths-singler-2\/","title":{"rendered":"The Smiths-singler – #2"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er her det sker. Med ‘This Charming Man’, en af de klassiske britiske singler i rockhistorien, ankommer The Smiths’ allerede p\u00e5 sin anden udgivelse i oktober 1983 som et formfuldendt band, hvor hele pakken spiller optimalt. Selvf\u00f8lgelig har det hjulpet denne gang at have en rigtig producer – John Porter, der tidligere har arbejdet med Ferry\/Roxy Music – til at f\u00e5 styr p\u00e5 det lydm\u00e6ssige. Men udtrykket og dets renhed er tydeligvis The Smiths’ helt eget. Johnny Marr udviser her allerede – han er kun 19 \u00e5r! – en forunderlig evne til at skrive musik med en ganske speciel nordengelsk tone og arrangere sine melodiske forl\u00f8bs fjerlette guitarfigurer i lag. Rytmesektion Mike Joyce\/Andy Rourke’s Motown-take p\u00e5 sangens uptempo-friske, uhm, skiffle-pop leveres som det naturligste uden nogen slinger, og den unge Morrissey er noget s\u00e5 (p\u00e5 dette tidspunkt i UK) sj\u00e6ldent som en indie-sanger, der b\u00e5de kan synge og afs\u00f8ge profileret melodistruktur. <\/p>\n\n\n\n

Morrissey’s stilsikre fort\u00e6lling her om cykelpunkteringen ude i de \u00f8de Yorkshire-bakker, hvor en beleven, flirtende mand kommer ham til mere end bare almindelig unds\u00e6tning, er en us\u00e6dvanlig og billedst\u00e6rk novellefilm. Med<\/em> indbygget social kommentar endda. Og den koketterende unge Morrissey’s falset-skrig der signalerer omkv\u00e6dskavaleriets angreb er ikke uden triumf. For et nyt popsprog er f\u00f8dt, engelsk musik skal tydeligvis aldrig blive den samme som f\u00f8r… <\/p>\n\n\n\n

\n