{"id":73988,"date":"2023-03-28T17:55:50","date_gmt":"2023-03-28T15:55:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=73988"},"modified":"2023-03-28T17:55:52","modified_gmt":"2023-03-28T15:55:52","slug":"into-the-trees","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/","title":{"rendered":"Into the trees&#8230;"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/FsUGY8mWIAAnFQb.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-73989\" width=\"300\" srcset=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/FsUGY8mWIAAnFQb.jpg 1010w, http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/FsUGY8mWIAAnFQb-395x400.jpg 395w, http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/FsUGY8mWIAAnFQb-768x779.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 1010px) 100vw, 1010px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The Cure blev ikke regnet for det store i 1979, hvor de havde debuteret med et akavet lyser\u00f8dt debutalbum, der ikke helt kunne bestemme sig for, hvad eller hvem det ville v\u00e6re i postpunkens konfuse landskab. Et par singler havde antydet et st\u00e6rkt pop\u00f8re hos frontmand Robert Smith, der samtidig var blevet kaldt ind som reserve-guitarist i mandefaldsramte Siouxsie and the Banshees, men trods den prangende fjer i hatten blev The Cure set som et af de letv\u00e6gtsbands, der gik mange af p\u00e5 dusinet i England lige da. Det var indtil 28. marts 1980, da forl\u00f8bersinglen til bandets snartkommende <em>Seventeen Seconds <\/em>blev udsendt. Med &#8216;A Forest&#8217; lykkedes det effektivt The Cure at kv\u00e6le egne b\u00f8rnesygdomme og n\u00e6rmest genre-opfinde den s\u00e6regne melodiske men dystre stil, der skulle blive bandets farbare vej frem mod en fornem karriere. Husker singlen fra f\u00f8rste lyt p\u00e5 John Peel, hvor dens atmosf\u00e6riske letv\u00e6gts-lyd og insisterende bassfigur straks imponerede. Vi har tidligere skrevet her, hvor undervurderet Robert Smith er som stildannende guitarist. Det er lige her han for alvor f\u00e5r sin karakteristiske lyd og det fjerlette anslag p\u00e5 plads&#8230;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe title=\"The Cure - A Forest\" width=\"474\" height=\"356\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/xik-y0xlpZ0?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>The Cure blev ikke regnet for det store i 1979, hvor de havde debuteret med et akavet lyser\u00f8dt debutalbum, der ikke helt kunne bestemme sig for, hvad eller hvem det ville v\u00e6re i postpunkens konfuse landskab. Et par singler havde antydet et st\u00e6rkt pop\u00f8re hos frontmand Robert Smith, der samtidig var blevet kaldt ind som &hellip; <a href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">Into the trees&#8230;<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/into-the-trees\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"author":283,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,20],"tags":[],"class_list":["post-73988","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-rocknroll"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73988","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/283"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73988"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73988\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73988"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73988"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73988"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}