<\/p>\n
Jeg havde vundet en plads p\u00e5 g\u00e6stelisten til DRs Trax-gallakoncert, der fandt sted i Ridehuset i Randers i g\u00e5r aftes. DRs Big Band var husorkester for hele koncerten.<\/p>\n
Powersolo, der indledte aftenen, var det n\u00e6rmeste, man kom p\u00e5 et lokalt indslag. De spiller t\u00f8frock, som de selv synes er morsom. N\u00e5r Powersolo glemmer at fjante og faktisk har det sjovt med at spille, opdager man, at de faktisk er en tight lille trio. Med et big band i ryggen var de dog ved at drukne i lyd, og Dorte fra ligeledes delvist lokale Hush kom p\u00e5 scenen for at deltage i dukkerten.<\/p>\n
Martin Hall dukker op p\u00e5 danske spillesteder med et murmeldyrs lave frekvens, s\u00e5 det var faktisk ham, der fik mig til Randers. Fire numre blev det til – f\u00f8rst et disharmonisk nummer p\u00e5 tysk, “Verschwenden”, s\u00e5 en udgave af “Moon River” hvor han for vild i den korte tekst, en udgave af et nummer fra Random Hold<\/em> sammen med operasangerinden Andrea Pellegrini og s\u00e5, til sidst, en swingudgave af “Brainwashed”, hvor det hele omsider gik op i en h\u00f8jere enhed.<\/p>\n Infernal fors\u00f8gte sig f\u00f8rst med regul\u00e6r jazz (Line Rafns stemme er dog for p\u00e6n og flad), men i sidste nummer lykkedes det ved hj\u00e6lp af big bandet til at l\u00f8sne gevaldigt p\u00e5 t\u00e6ppebankeren, s\u00e5 et Infernal-nummer fremstod som et swingende bud p\u00e5 Philly-soul \u00e1 la 1974. Pludselig dukkede Clemens Legolas Telling op og rappede; heldigvis forstod jeg ikke et ord af teksten. Mandens flow er der dog ikke noget i vejen ved.<\/p>\n Og endelig Natasja flankeret af Ms. Mukupa. Her druknede dancehall-bestr\u00e6belserne alt for ofte i big bandets messingsuppe, men vi fik dog en interessant ragga-udgave af Anne Linnets “Smuk og dejlig”.<\/p>\n S\u00e5 var det slut. Og s\u00e5 alligevel ikke, for Jesper Dahl fra Hiller\u00f8d var aftenens forud annoncerede overraskelse. Landets m\u00e5ske bedst kendte rapper kan stadig ikke overbevise mig om at han har v\u00e6ret havnearbejder, men mange andre var glade for den der med havnen, s\u00e5 den fik vi, inden der blev lukket op for den ga(m)le pose. Hvis jeg skal v\u00e6lge mellem Jokeren og Clemens, v\u00e6lger jeg nok alligevel sidstn\u00e6vnte.<\/p>\n En aften, der var alle pengene v\u00e6rd. Det er altid interessant at opdage, hvad Martin Hall har fundet p\u00e5 – nogle gange lykkes det, andre gange (som denne) ikke helt, atter andre slet ikke.<\/p>\n Med priser p\u00e5 20 kr. for en lille sodavand og \u00f8l, der var dyrere end det, var der ingen risiko for at komme hjem i en brandert.<\/p>\n Og billedet? Det viser et udsnit af Martin Hall, den \u00e6ldste bygning p\u00e5 West Virginia University i USA.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg havde vundet en plads p\u00e5 g\u00e6stelisten til DRs Trax-gallakoncert, der fandt sted i Ridehuset i Randers i g\u00e5r aftes. DRs Big Band var husorkester for hele koncerten. Powersolo, der indledte aftenen, var det n\u00e6rmeste, man kom p\u00e5 et lokalt indslag. De spiller t\u00f8frock, som de selv synes er morsom. N\u00e5r Powersolo glemmer at fjante … L\u00e6s videre En aften i Randers<\/span>