{"id":75069,"date":"2023-07-20T10:59:34","date_gmt":"2023-07-20T08:59:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=75069"},"modified":"2023-07-21T10:02:11","modified_gmt":"2023-07-21T08:02:11","slug":"nick-drake-og-john-cale","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/nick-drake-og-john-cale\/","title":{"rendered":"Nick Drake – og John Cale"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I denne uge fik jeg l\u00e6st Nick Drake: The Life<\/em>, en ny biografi af den engelske forfatter Richard Morton Jack. Der er tidligere udkommet flere b\u00f8ger om Nick Drakes liv; en af de f\u00f8rste er endog dansk og skyldes Gorm Henrik Rasmussen. Men den nye biografi udm\u00e6rker sig ved at v\u00e6re s\u00e6rdeles grundig og indlevet og ender formodentlig (og forh\u00e5bentlig) med at blive den definitive biografi om Nick Drake, ligesom Robert Mehrs Trouble Boys<\/em> vel er den definitive skildring af The Replacements\u2019 karriere.<\/p>\n\n\n\n

Bogen udkommer samme \u00e5r som et hyldestalbum til Nick Drake hvor bl.a. Philip Selway, Feist og Fontaines D.C. er med. Men dette album har jeg endnu ikke f\u00e5et h\u00f8rt ordentligt, s\u00e5 det vil jeg ikke skrive om her.<\/p>\n\n\n\n

Mange ved at Nick Drake kun n\u00e5ede at indspille tre albums, inden han blev trukket ned af det, der enten var en depression eller hvad man kalder “simpel skizofreni” (en sj\u00e6lden form for skizofreni uden stemmeh\u00f8ring eller paranoia) og gjort stum. Den sidste del af Nick Drake: The Life<\/em> skildrer denne m\u00f8rke afslutning, tiden fra 1972 til selvmordet i november 1974. Det er h\u00e5rd l\u00e6sning, ogs\u00e5 fordi det er tydeligt at familien og vennerne og folk fra pladeselskabet faktisk gerne ville g\u00f8re noget, men endte med at v\u00e6re helt magtesl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n

Et lighedspunkt med The Replacements er at dette er fort\u00e6llingen om en s\u00e6rdeles talentfuld musiker, der ikke f\u00e5r den succes, alle sp\u00e5ede ham og syntes at han fortjente, fordi han ikke ville (og m\u00e5ske ikke kunne) spille med i det underlige spil, som musikbranchen udg\u00f8r. Nick Drake kunne ikke fordrage at optr\u00e6de foran et ligegyldigt publikum (og det er ikke blevet bedre siden hvad ang\u00e5r publikums ligegyldighed, vil jeg mene). Den helt store forskel var at The Replacements ofte saboterede deres egne koncerter og kontakt til producere og pladeselskab ved at v\u00e6re berusede og uforskammede og i det hele taget var nogle pisseugler. Det er derimod tydeligt af bogens skildring, at Nick Drake var en venlig, men introvert mand.<\/p>\n\n\n\n

Musikken st\u00e5r tilbage, og den er i mods\u00e6tning til meget anden musik fra den tid tidl\u00f8s p\u00e5 en speciel m\u00e5de. I Nick Drake: The Life<\/em> kan jeg l\u00e6se at bl.a. Joe Strummer holdt af Nick Drakes musik p\u00e5 et tidspunkt i 1970\u2019erne hvor sangskriver med akustisk guitar ellers var d\u00f8mt ude.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Drakes midterste album, Bryter Layter<\/em> fra 1971, var der mange prominente g\u00e6stemusikere med. De kom fra Fairport Convention og fra Beach Boys\u2019 studie-band, og s\u00e5 var der ogs\u00e5 John Cale.<\/p>\n\n\n\n

I Nick Drake: The Life<\/em> f\u00e5r vi en skildring af m\u00f8det mellem Nick Drake og John Cale, som er fascineret af Drakes musik og gerne vil bidrage til Bryter Layter<\/em> i en pause i indspilningerne af et album med Nico. Han er med p\u00e5 tre numre, \u201cFly\u201d, \u201cNorthern Sky\u201d og \u201cHazey Jane I”.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har h\u00f8rt \u201cFly\u201d mange gange, men det var f\u00f8rst f\u00f8r ganske nylig, jeg inds\u00e5 at John Cales bratsch-stemme l\u00f8ber gennem hele nummeret sammen med Cales cembalo-akkompagnement, og at bratschen udg\u00f8r en ordl\u00f8s andenstemme i sangen. Da jeg forstod d\u00e9t, blev sangen pludselig endnu smukkere, og sl\u00e6gtskabet med The Replacements bliver tydeligt igen.<\/p>\n\n\n\n

For John Cale dukker ogs\u00e5 op med sin bratsch p\u00e5 The Replacements\u2019 svanesang, All Shook Down<\/em>, nemlig p\u00e5 \u201cSadly Beautiful”, et nummer s\u00e5 langt fra The Replacements\u2019 garagerock som t\u00e6nkes kan.<\/p>\n\n\n\n

Netop her er det som Paul Westerberg n\u00e5r til det samme sted, hvor s\u00e5rbarhed m\u00f8der \u00f8nsket om at r\u00e6kke ud til verden, som Nick Drake beboede. Og i begge sange er det John Cale, der form\u00e5r at f\u00e5 denne f\u00f8lelse frem.<\/p>\n\n\n\n

Herunder er de to sange.<\/p>\n\n\n\n

\n