{"id":75246,"date":"2023-08-04T20:29:47","date_gmt":"2023-08-04T18:29:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=75246"},"modified":"2023-08-05T02:46:13","modified_gmt":"2023-08-05T00:46:13","slug":"men-vil-man-hoere-det","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/men-vil-man-hoere-det\/","title":{"rendered":"Men vil man h\u00f8re det?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Har med entusiasmens interesse l\u00e6st Webmaster Pastors indl\u00e6g om den nye Ed Stasium-mixede genf\u00f8dsel af The Replacements’ Tim<\/em>, et her meget afholdt album, k\u00f8bt i september 1985 da det udkom. Og netop nu ogs\u00e5 h\u00f8rt den ‘nye’ version af ‘Left Of The Dial’, et af pladens allerst\u00e6rkeste numre. Og jeg synes det er sv\u00e6rt. For det nye mix lyder jo tydeligvis bedre og mere korrekt, instrumenterne skiller sig bredere, mere klart ud. Men jeg har aldrig nogensinde et eneste sekund \u00f8nsket mig noget anderledes end originalens udtryks-up\u00e5klagelige sound, der m\u00e5ske ikke er for hifi-entusiaster, men som vigtigere til geng\u00e6ld er den perfekte uperfekte lyd til et snublende over egne f\u00f8dder kaos-band som The Replacements. Og s\u00e5 er der en anden ting: Uanset om man kan lide lyden eller ej p\u00e5 Tim<\/em>, s\u00e5 er det jo s\u00e5dan den kom og var og st\u00e5r i historien. At h\u00f8re ‘Left Of The Dial’ i et anderledes shiny karosseri nu f\u00f8les derfor s\u00e6rt hjeml\u00f8st. Pr\u00e6cis som det gjorde det da David Bowie’s pladeselskab som salgskrog for et af de utallige boxset med ham for et par \u00e5r siden lod Tony Visconti lave et helt nyt mix af Lodger<\/em> (1979). Det album l\u00f8d ogs\u00e5 klart hifi-overlegent i den nye udgave, men det var bare ikke den lidt flade, diskant-skarpe Lodger<\/em>, man havde lyttet og festet og levet til. Jeg har ogs\u00e5 en godt ti \u00e5r gammel The Clash-single med et nyt mix af ‘London Calling’, og her er det selvf\u00f8lgelig en anden sag, for hvordan forbedrer man det allerede perfekte, det kan man jo ikke, og derfor er det projekt 100% nyttel\u00f8st. Mener, t\u00e6nk at bes\u00f8ge Van Gogh-museet i Amsterdam og se mesterens malerier i nye nutids-destillerede farvenuancer, nej, hvem har lyst til det? Selv vil jeg med ark\u00e6ologisk interesse lytte fascineret til Ed Stasium’s nye mix af Tim<\/em> n\u00e5r det bliver tilg\u00e6ngeligt, men uanset hvordan det er, s\u00e5 vil det efterf\u00f8lgende f\u00f8les lidt akavet (=forkert) at h\u00f8re. Fordi det fucker med historien. Selv det nye Tim<\/em>-cover er jo langt mere n\u00e5digt ved \u00f8jet end den rodebutik som er det oprindelige pladeomslag, men giv mig alligevel sidstn\u00e6vnte at se p\u00e5. For det er det rigtige. Man havde \u00e9n chance i 1985 og det var det cover man gik med. Liges\u00e5 med musikken bag. Vores f\u00e6lles historie kan godt leges om nu, men den kan ikke skrives om. Her f\u00f8lger ‘Left Of The Dial’ som den altid stod og st\u00e5r, d\u00f8m selv… <\/p>\n\n\n\n