\nUpti-vupti, Martini i h\u00e5nden og sko fra Gucci. Efter mandag aften frivilligt at have overv\u00e6ret en livetransmitteret fodboldgallafest p\u00e5 TV2 – en fejl! – og derigennem ogs\u00e5 playbackede liveoptr\u00e6dener af Nik & Jay, Thomas Helveg Brothers samt ikke mindst Jascha Michael Learns To Rock Richter, hvis n\u00e5desl\u00f8se popskabelon fik enhver Helmut Lotti til at fremst\u00e5 mere intens end Sex Pistols, m\u00e5tte jeg g\u00f8re noget for at genvinde lidt tro p\u00e5 musik. Tog derfor gennem byen og k\u00f8bte en bunke plader, som jeg lige nu er ved at trawle igennem. Og indtil videre er det The Art Of Kissing Properly, det helt nye moi Caprice-album, der klart lyder som min redningshelikopter tilbage til en bedre virkelighed. moi Caprice stammer vistnok fra S\u00e6by i Nordjylland og man kan – ligesom med Figurines – kun gl\u00e6des som undres over, noget s\u00e5 forfinet og storbylydende kan skyde op og finde ud af sm\u00e5, tyste udsteder i det nordvestlige DK – et held for os alle. Well, vil afbryde her, s\u00e5 kan starte The Art Of Kissing Properly forfra igen og tage det hele ind. Intet s\u00e5 dr\u00e6bende som d\u00e5rlig popmusik, intet s\u00e5 livgivende som god.<\/p>\n