{"id":75835,"date":"2023-10-07T17:21:59","date_gmt":"2023-10-07T15:21:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=75835"},"modified":"2023-10-07T17:33:26","modified_gmt":"2023-10-07T15:33:26","slug":"daarligt-paa-den-gode-maade","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/daarligt-paa-den-gode-maade\/","title":{"rendered":"D\u00e5rlig p\u00e5 den gode m\u00e5de"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg havde albummet dengang, men afh\u00e6ndede det p\u00e5 et tidspunkt uden fortrydelse. For dets skabere, Blackpool-bandet Section 25, godtnok var de p\u00e5 cool, myteomspundne Factory Records i Manchester, men der var noget underpr\u00e6sterende tredjerangs over dem. Nok derfor var de mest kendte for at Joy Division’s Ian Curtis havde produceret den f\u00f8rste single. Deres musikalske ting l\u00e5 i et da ret overfrakke-befolket men anonymt landskab mellem vennerne fra Joy Division, der ofte havde givet dem opvarmningsjobs, og de mere atonale Public Image Ltd. Section 25 tog alle tidens dunkle postpunk-tricks, men lagde intet til. Den musikalske kunnen var begr\u00e6nset, sangeren Larry Cassidy’s ene tone i livet holdt stille men fast p\u00e5 sin opgivende apati, og selve numrene fremstod n\u00e6sten uden undtagelse som forglemmeligt gr\u00e5 \u00f8velokale-jams. <\/p>\n\n\n\n

Og alligevel var der noget som fangede. Jeg tror det var produktionen. Factory’s producerlegende Martin Hannett fik p\u00e5 Always Now<\/em> sit lydunivers til at fremst\u00e5 som det manglende led mellem de to Joy Division-albums, der post-Ian Curtis i 1981 stod mytologisk. Mange bands l\u00f8d s\u00e5dan, men med Hannett selv bag pulten var dette umiskendeligt den \u00e6gte vare. Og s\u00e5 var der slutsangen. Efter en monokrom f\u00e6rd konkluderede ‘New Horizon’ albummets tr\u00f8stesl\u00f8se rejse fra start til slut. F\u00f8rst nogle insisterende vage og m\u00f8jsommeligt opbyggende keyboardflader, og s\u00e5 s\u00e6tter bandet endelig ind med selve det s\u00e6rt uforl\u00f8st forl\u00f8ste nummer, der i sit drevne mellemtempo rent faktisk endelig rammer noget, der ikke bare er den gr\u00e5 sum af sin for tydelige inspiration. <\/p>\n\n\n\n

De sidste par \u00e5r har jeg savnet albummet. Men i mellemtiden er det blevet sj\u00e6ldent\/dyrt. Ikke mindst pga. sin stilikoniske coverart, der i dag st\u00e5r som ren state of the art-Factory. I g\u00e5r st\u00f8dte jeg endelig p\u00e5 et eksemplar, og i velbevaret stand til 500 kr er det faktisk et godt fund. For Always Now<\/em> er den helt rigtige tidsmaskine til hvordan hundreder af halvt bed\u00f8vede postpunk-bands l\u00f8d dengang. Hverken v\u00e6rre eller bedre. Det er som igen at f\u00e5 muligheden for at g\u00e5 ind p\u00e5 en engelsk pub i 1981, ikke v\u00e6lge den bedste eller fineste, men istedet finde en tarvelig, fugtig og nedslidt en. Og nyde lige netop det, fordi det som oftest var pr\u00e6cis s\u00e5dan det var. Her er ‘New Horizon’…<\/p>\n\n\n\n

\n