Vi er i dag pr\u00e6cis 11 \u00e5r efter den morgen, da David Bowie ovenp\u00e5 otte \u00e5rs frav\u00e6r pludselig uden varsel var tilbage med denne forunderlige sang af bitters\u00f8d reflektion og forgangen tids l\u00e6ngsel, centreret omkring Bowie’s hurtige \u00e5r i Berlin. Vi er ogs\u00e5 p\u00e5 Bowie’s egen f\u00f8dselsdag, og Elvis Presley ville kunne v\u00e6re blevet 89 i dag, wow! Og sidst men ikke mindst er vi p\u00e5 denne sides Webmaster Pastors f\u00f8dselsdag. Solen str\u00e5ler gennem frost, der er hvid sne p\u00e5 tagene, ja, det er rigtig vinter, vi \u00f8nsker ham et stort og hjerteligt tillykke. Musikken dertil bliver her f\u00f8rn\u00e6vnte sang, som en Bowie-tilh\u00e6nger p\u00e5 YouTube har ikl\u00e6dt levende billeder fra Christiane F – Wir Kinder Vom Bahnhof Zoo. Ja, det lyder corny, men resultatet er sine steder forunderligt gribende b\u00e5de for musik og film, det selvom den font, der stenograferer teksten ud undervejs, er helt fejlcastet. Tillykke, Hans! <\/p>\n\n\n\n