– Hver gang vi udgiver en ny plade, bliver vi beskyldt for at spille ligegyldig bluesrock. Ogs\u00e5 da vi for et par \u00e5r siden udsendte albummet Running Man, der er en meget dyster og langsom plade, som udspiller sig i et stort univers af strygere og m\u00e6rkelige bl\u00e6sere. Orkestret Under Byen er det rene Abba i forhold til den plade, og alligevel bliver vi beskyld for at lave det samme. Det beviser, at flere anmeldere ikke g\u00f8r sig ulejlighed med at h\u00f8re musikken, inden de kritiserer den.<\/p>\n
– De fine anmeldere kunne godt l\u00e6re noget af deres kolleger, nyhedsjournalisterne. De g\u00e5r altid efter den st\u00f8rste historie, mens det forholder sig omvendt hos anmelderne. Den enkelte kritiker elsker at g\u00e5 efter sm\u00e5 ukendte bands, selvom der ligger en indlysende historie i, at vi har solgt 140.000 eksemplarer af vores plade. Hvorfor s\u00e6tte fokus p\u00e5 amerikanske Flaming Lips, som ingen kender, og skrive lange interviews med Henrik Hall? Jeg forst\u00e5r det ikke. Han er tidligere mundharpespiller i Love Shop og har solgt 235 eksemplarer af sit soloalbum. Men det handler nok om, at de enkelte anmeldere s\u00f8rger for at pisse deres territorium af og skrive om de rigtige ting.<\/p>\n
Peter Viskinde, Big Fat Snake i Jyllands-Posten<\/p>\n