![\"20n_music_brain_500big\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/08\/20n_music_brain_500big.jpg\" "\\"20n_music_brain_500big\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Dagbladet Information begynder nu en serie, hvor avisens skribenter fort\u00e6ller om deres k\u00e6rlighed til musik. F\u00f8rste bidrag kom i dag og er skrevet af Kristen Bj\u00f8rnkj\u00e6r, der fort\u00e6ller om sin k\u00e6rlighed til dansktop-musik. Blandt andet skriver han<\/p>\n
Hvorfor kan jeg ikke ryste den af mig, den meget nostalgiske tilgang til musikken, som synes at blive mere udtalt med \u00e5rene? Der har da v\u00e6ret perioder senere med stor musik, nye hits. Jazzen og b\u00f8lgen i halvfjerdserne. Gasolin, Beatles. Masser af \u00f8reh\u00e6ngere. Foretr\u00e6kker alligevel den cd, hvor Kim Larsen synger sange fra ‘Glemmebogen’, PH’s I dit korte liv og Kiplings Mandalay. Ikke et \u00f8je t\u00f8rt. Det samme med Bryan Ferry, n\u00e5r han graver dybt i den gamle sangskat p\u00e5 pladen ‘As time goes by’.<\/p>\n
De bedste sange stiger frem blandt tusinder, som er indspillet, og som fortaber sig, bliver v\u00e6k i den bl\u00e5 luft.<\/p><\/blockquote>\n
Hvor ofte har jeg ikke skoset en vis person for altid at skrive om Bruce og Bob og Joe og…? N-ordet og R-ordet bruger jeg efterh\u00e5nden i fl\u00e6ng, n\u00e5r vi for femhundrede gang har l\u00e6st en lovprisning af en af de p\u00e5g\u00e6ldende herrer.<\/p>\n
Det burde jeg ikke g\u00f8re.\u00a0For som Bj\u00f8rnkj\u00e6r skriver et andet sted:<\/p>\n
Min musiksmag blev grundlagt i den tidlige barndom, og jeg kan stadig gr\u00e6de, n\u00e5r jeg h\u00f8rer Keld og Hilda (det bedste fra dansktoppen) synge deresremake af Ved landsbyens gadek\u00e6r, som f\u00f8rer mig direkte hjem til det sted, nostalgien udspringer af.<\/p><\/blockquote>\n
I ferien greb jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mig selv i at vende tilbage til de gode gamle albums fra for 20-25 \u00e5r siden i stedet for at lytte til nyt.<\/p>\n
P\u00e5 engelsk taler man ofte om the formative years<\/em>, de \u00e5r, hvor vores personlighed for alvor skabes og mange af vore senere vaner og uvaner grundl\u00e6gges. Vore f\u00f8rste forelskelser og k\u00e6rlighedsforhold m\u00f8der vi i l\u00f8bet af the formative years<\/em>, og de vil derfor altid v\u00e6re noget s\u00e6rligt. S\u00e5ledes ogs\u00e5 med den musikalske k\u00e6rlighed og det, den aff\u00f8der af lykkelige og ulykkelige oplevelser. For hver London Calling<\/em> er der 400 gange Cut The Crap<\/em> (metaforisk betragtet). Men omvendt: For hver gammel ven, man mister kontakten med, skal der komme der nye til for at inspirere og forny udsynet. S\u00e5dan b\u00f8r det ogs\u00e5 v\u00e6re i musikkens verden.<\/p>\n
Jeg gl\u00e6der mig til at l\u00e6se videre i Information i de kommende dage.<\/p>\n