Engang var de almindelige, ligesom singler, men nu ret sj\u00e6ldne, s\u00e5 at komme hjem med to af dem, hvad skete her i g\u00e5r, er noget af en begivenhed. Taler om EP’en, den forl\u00e6ngede single med 3-5 numre. Et anderledes format at lytte p\u00e5 i forhold til LP’en. Kort men alligevel med langt mere staying power end den traditionelle single, og med st\u00f8rre variationsmuligheder indenfor udtryk, stemning, stil. Jeg kan godt lide EP’er – de har noget slankt, enkelt og let optageligt over sig.
\n<\/p>\n
Efter f\u00f8rst at have danset s\u00e5 vildt med p\u00e5 sensationens b\u00e5l, har langt de fleste medier nu afskrevet Car Crash Pete og hans Babyshambles, som ufokuseret andetrangsband, hvis st\u00f8rste claim to fame er den lavine af nedturs-skandaler, der vedblivende ruller. Hvilket er forst\u00e5eligt men synd, for den nye The Blinding-EP lyder – m\u00e5ske bortset fra Fuck Forever-singlen – som det st\u00e6rkeste og mest fokuserede, Babyshambles endnu har indspillet. Over 5 sange lykkes det Pete, at f\u00e5 overtegnede til IKKE at savne The Libertines, hans tidligere band. En bedrift, der absolut ikke gik p\u00e5 den ufokuserede debut-longplayer sidste \u00e5r. Fra EP-titelsangens mediumrock over I Love You But You’re Green kender man ellers vejen, et fint startnummer fulgt af et svagere, lettere gangbesv\u00e6ret track, men herefter sker der uventede ting i form af 3 af de bedste sange, Babyshambles endnu har indspillet: I Wish er rockunsteady London-2 Tone-ska, med catchy tune, horn og sl\u00e5et Doherty-rendestens-romance, Beg, Steal Or Borrow har The Smiths-akkorder, shuffle-beat og en slags \u00e5ndel\u00f8s, fabulerende melodi, Pete’s helt eget fingeraftryk, kvalitetsstemplet han lod ligge tilbage i ruinerne af The Libertines. Sedative lukker EP’en af i tilsvarende h\u00f8j klasse, bygger t\u00e5lmodigt op til et stort ultrabritisk (= godt) singalong-chorus, hvor vores fortabte Pete gentagende ytrer noget i retning af “what’s it really like now\/ It’s been a long, long time since I stepped outside\/ To the morning sun…”. S\u00e5 nej, trods alverdens d\u00e5rlige junk-historier, ingen grund til at erkl\u00e6re Pete Doherty for down & out, s\u00e5 l\u00e6nge han udsender fremragende plader som denne.
\n<\/p>\n
Twilight Singers har ogs\u00e5 en EP ude. Den hedder A Stitch In Time, er optaget i studier rundt omkring, undervejs p\u00e5 bandets Europa-tour, og er en opf\u00f8lger p\u00e5 for\u00e5rets Powder Burns, det album hvor frontmand og sangskriver Greg Dulli fik drejet Twilight Singers lyd og temperament i retning af Dulli’s tidligere band, The Afghan Whigs. Hvilket slet ikke er skidt, for Afghan Whigs var vel – sammen med Nirvana – det bedste der skyllede op med 80’ernes grunge-tsunami. Powder Burns har absolut sine \u00f8jeblikke, hvor eneren Dulli’s s\u00e5 specielle univers af indest\u00e6ngt sex, macho-ensomhed og jalousi br\u00e6nder igennem, men fremst\u00e5r alligevel for rodet og kompakt til for alvor at f\u00e6stne sig. P\u00e5 det punkt er A Stitch In Time-EP’en bedre stillet. De 5 sange, to af dem covers, \u00e5bningssangen et take p\u00e5 Massive Attack’s Live With Me, holder niveau fra start til slut, og Dulli’s inkludering af Mark Lanegan, som pt. turnerer med bandet, giver her Twilight Singers ekstra shine, dybde og magt. A Stitch In Time lyder som en kulsort perle af en juleplade fra en nedre verden.<\/p>\n