\nMange har gennem tiden sagt at begrebet punk d\u00f8de og The Clash solgte ud den selvsamme dag i 1977, pengemaskinen CBS fik bandets underskrifter p\u00e5 en pladekontrakt. Hvilket er noget ligegyldigt vr\u00f8vl, for havde The Clash istedet valgt et lille uafh\u00e6ngigt selskab, var vi s\u00e5 godt som en hel verden, der slet ikke p\u00e5 samme m\u00e5de, som tilf\u00e6ldet nu blev, ville have haft tilgang til bandet og dets epokeg\u00f8rende statements p\u00e5 vinyl. Den altafg\u00f8rende styrke hos CBS l\u00e5 i multinational spredning af dets artister, en opgave den da endnu s\u00e5 upr\u00f8vede alternative scenes sm\u00e5 selskaber slet, slet ikke kunne l\u00f8fte.<\/p>\n
Fandt selv ud af CBS’ r\u00e6kkevidde, da jeg onsdag eftermiddag, d. 14 december, 1979 gik ind i Viborgs absolut ikke ret velassorterede stereo-TV-pladebutik Lehmann Radio og kun \u00f8nsket\u00e6nkende kiggede i c-sektionen blandt LP’erne, fordi jeg vidste The Clash samme dag, langt, langt borte, i det virkelige livs England, ville slippe deres med meget sp\u00e6nding ventede dobbelt-LP, London Calling, hvis call-to-arms af et titelnummer allerede var blevet spillet flere gange, b\u00e5de p\u00e5 Radio Luxembourg’s nyrock-program Streetheat, der k\u00f8rte en time hver l\u00f8rdag aften, og hos BBC’s John Peel.<\/p>\n
Lehmann havde London Calling den dag. Tog hjem med min shiny nye plade, med det s\u00e5 ikoniske Pennie Smith-billede af Paul Simonon p\u00e5 coveret, og kunne ikke forst\u00e5 et s\u00e5 gigantisk held, for The Clash var indtil denne dag totalt ukendte i sort\/hvid-st\u00f8vede 70’er-Viborg, hvor den nye tids musik for h\u00e5befulde pladek\u00f8bere var lig med mere eller mindre saligg\u00f8rende newwave-popacts, som Blondie, The Cars, Tubeway Army, The Motors, Plastic Bertrand, The Police, The Knack, den slags – sad but true. Men her stod helt anderledes radikale The Clash pludselig, og s\u00e5 endda p\u00e5 selve udgivelsesdagen!<\/p>\n
Er aldrig blevet v\u00e6kket af nogen LP, som jeg blev det af London Calling. Dens store samling \u00e5bne, gener\u00f8se, s\u00f8gende, vidtforskellige sange, der alle vibrerer liv og historie, ikke bare smittede, men opdrog via eget eksempel, p\u00e5 bedste uformynderiske vis, dens m\u00e5bende lyttere til, med alle antenner ude a la The Clash selv, at lade h\u00e5nt om sj\u00e6lebegr\u00e6nsende begreber som musikgenrer, trends, kulturbarrierer, og istedet g\u00e5 p\u00e5 individuel jagt hvorsomhelst efter autencitet, sandhed og hjerte p\u00e5 det rette sted.<\/p>\n
Det er derfor d. 14. december hvert \u00e5r har betydning her, som en slags f\u00f8dselsdag for den m\u00e6gtigste plade af dem alle. Hvem derude, som ikke ejer eller nogensinde har n\u00e6rlyttet London Calling med The Clash, har, for langt under 100 kroner, en femstjernet Michelin-restaurant af et album til gode – gid det var mig!<\/p>\n