<\/p>\n<\/p>\n
Jeg deler f\u00f8dselsdag med David Bowie (og f\u00f8dsels\u00e5r med denne blogs anden forfatter, men det er en anden snak). Denne forbindelse til Bowie gik f\u00f8rst op for mig nogle \u00e5r efter, jeg begyndte at interessere mig for ham dengang allerf\u00f8rst i firserne. Og i dag bliver han s\u00e5 tres (og det g\u00f8r jeg ikke).<\/p>\n
Fra tiden f\u00f8r min interesse for Bowie for alvor blev vakt kan jeg huske videoen til “Life On Mars” p\u00e5 TV, da jeg var dreng. Manden med flammeh\u00e5ret gjorde et stort indtryk! Og nogle \u00e5r senere h\u00f8rte jeg “Sound and Vision” p\u00e5 et kassetteb\u00e5nd. Senere, da jeg for alvor begyndte at forst\u00e5 rock’n’rolls forandrende kr\u00e6fter, begyndte jeg at k\u00f8be mandens utallige albums, og jeg er stadig ikke f\u00e6rdig. Hverken f\u00e6rdig med at k\u00f8be albums eller med at lytte til David Bowie.<\/p>\n
David Bowie: Sanger, sangskriver, saxofonist, stildanner – men ogs\u00e5 engang stofmisbruger, selviscenes\u00e6tter, s\u00e6rling – og i perioder sm\u00e5kedelig.<\/p>\n
1970erne var Bowies storhedstid; han kunne n\u00e6sten ikke g\u00f8re noget forkert eller f\u00e5 en ligegyldig id\u00e9. Han var producer og samarbejdspartner med Lou Reed, Iggy Pop og Brian Eno og sang duet med John Lennon.<\/p>\n
David Bowie skabte og gjorde op med sin s\u00e6rlige egen hippie-optimisme, var derefter ophavsmand til noget af den eneste langtidsholdbare glamrock afsluttet med en afskedskoncert for Ziggy, flirtede med soulmusikken og genskabte derefter sig selv i samarbejdet med Tony Visconti, der p\u00e5 \u00e9n gang foregreb og var stor inspiration for den b\u00f8lge af new wave<\/em> der skyllede ind over rocken sidst i 1970erne og f\u00f8rst i 1980erne. Efter Let’s Dance<\/em> kom Bowies kunstneriske nedtur med ligegyldige albums og underlige stilman\u00f8vrer.<\/p>\n Retf\u00e6rdigvis skal det siges, at de fork\u00e6trede Tin Machine-fors\u00f8g faktisk var indledningen p\u00e5 det senere s\u00e5 frugtbare samarbejde med Reeves Gabrels og nok i virkeligheden et lidt undervurderet kapitel.<\/p>\n Fra og med 1. Outside<\/em> kom opturen. Denne gang ikke med s\u00e5 uomg\u00e6ngelig musik som tyve \u00e5r tidligere, men med udgivelser, der b\u00e5de var v\u00e6rd at h\u00f8re p\u00e5 og atter tog sig selv alvorligt. Samtidig fik man indtrykket af en mand, der omsider var ved at f\u00e5 fred med sig selv, sin alder og sin tid. Is\u00e6r Heathen<\/em> er et lyttev\u00e6rdigt album fra den sene, modne Bowies h\u00e5nd.<\/p>\n Jeg ville lave en liste over musikere, der er inspireret af Bowie, men endte med at lade v\u00e6re, fordi listen blev alt for lang. Herhjemme kan man tydeligt fornemme Bowies aftryk i f.eks. Michael Strunges digtning og i musikken fra Lars Hug (da denne endnu havde noget interessant p\u00e5 hjerte) – og Love Shop i sidste halvdel af deres karriere. Pr\u00f8v at h\u00f8re de lange instrumentalpassager p\u00e5 Anti<\/em> og lyt s\u00e5 til Low<\/em>.<\/p>\n Albums som Hunky Dory<\/em>, Ziggy Stardust<\/em>, Low<\/em> og Scary Monsters<\/em> (og mange flere!) b\u00f8r findes i enhver ordentlig samling af rockudgivelser fra det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n P.S. <\/b> Jeg ledte efter mit eksemplar af Young Americans<\/em> mellem de 1500 andre cd’er her til morgen – men forg\u00e6ves. Det er ikke tit, jeg h\u00f8rer netop d\u00e9t album, men n\u00e5r det sker, husker jeg det af en eller anden grund altid… Har nogen set min cd?<\/p>\n