{"id":83430,"date":"2025-10-16T16:57:33","date_gmt":"2025-10-16T14:57:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=83430"},"modified":"2025-10-16T18:11:37","modified_gmt":"2025-10-16T16:11:37","slug":"absolute-beginners-of-the-end","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/absolute-beginners-of-the-end\/","title":{"rendered":"Absolute beginners of the end"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

16. oktober 1981, dagen da The Jam skiftede kurs og begyndte at d\u00f8. B\u00e5de som band for Paul Weller, der tydeligvis – og naturligt nok – var tiltrukket af en anden musik, men ogs\u00e5 for mig, der havde haft dem helt p\u00e5 toppen siden begyndelsen med ‘In The City’, fire \u00e5r tidligere. Det var ikke i sig selv de nyindbragte horn p\u00e5 den nye single ‘Absolute Beginners’ der var noget galt med, for bl\u00e6seinstrumenter fungerede s\u00e5 fint hos de samtidige Two-Tone-bands. Det var derimod deres bisv\u00e6rme-hidsige, funk-synkoperede arrangementer og den stressede ikke-sangmelodi, som signalerede at The Jam’s guldalder var forbi.<\/p>\n\n\n\n

Og det var den jo s\u00e5 egentlig slet ikke, for n\u00e6ste singles ‘Town Called Malice’ skulle vise sig at v\u00e6re et perfekt #1-hit-\u00e6gteskab mellem vital anglificeret Tamla Motown-pop og Margaret Thatcher-armod, men man fornemmede ogs\u00e5 instinktivt der, at Paul Weller’s souldr\u00f8mme havde vokset sig for store til The Jam. S\u00e5 var ‘Absolute Beginners’ da kun skuffelse i oktober 1981? Nej, B-siden ‘Tales From The Riverbank’ kunne stadig meget af det A-siden ikke form\u00e5ede i sin forcerede ambition; en klassisk bitters\u00f8d Paul Weller-komposition af levet engelsk liv og rustne t\u00e5rer. S\u00e5 det er den der k\u00f8rer her…<\/p>\n\n\n\n

\n