Et \u00e5r i dag siden Kent pludselig annoncerede deres genkomst med de store stadionkoncerter i det sydlige Stockholm. F\u00f8rst var der tre, s\u00e5 blev de til seks. En lille uge som kr\u00e6vede masser af forberedelse for at banke liv i det d\u00f8de band igen. Og fem m\u00e5neders lang ventetid med feberdr\u00f8mme og tanker fra bandets enorme tilh\u00e6ngerskare. Mange blev siden forl\u00f8st ved at opleve bandet spille sine hits foran dem. Men der var ogs\u00e5 en skuffelse, som var til at tage og f\u00f8le p\u00e5. Den over at Kent stod der p\u00e5 scenen, men netop ikke var tilbage som den faste og bestandigt levende del af tilh\u00e6ngernes liv, der m\u00e5ske var mest savnet. <\/p>\n\n\n\n
Sker der virkelig ikke mere nu? Hvor stor m\u00e5 fristelsen ikke v\u00e6re for Jocke Berg & co at skrive videre p\u00e5 historien, igen at f\u00f8le sig i levende fremdrift og m\u00e5ske – i al hemmelighed naturligvis – indspille de nye Kent-sange, der virkelig vil fucke med alles forestilling om, hvad der er op og ned, hvad der er slut og begyndt? En god bekendt foreslog forleden dette scenarie som en realistisk mulighed. Og jo mere jeg t\u00e6nker det igennem, jo mere tror jeg ogs\u00e5 p\u00e5 det; der kommer et nyt Kent-album inden for de n\u00e6ste par \u00e5r. Du l\u00e6ste det her f\u00f8rst. M\u00e5ske Jocke alligevel er bange for m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n