{"id":84568,"date":"2026-01-02T11:37:26","date_gmt":"2026-01-02T10:37:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=84568"},"modified":"2026-01-02T12:25:26","modified_gmt":"2026-01-02T11:25:26","slug":"smiths-revisited","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/smiths-revisited\/","title":{"rendered":"To kill your darlings"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Johnny Marr’s favoritsang blandt de godt 70 The Smiths n\u00e5ede at indspille p\u00e5 kun fem hektiske \u00e5r er efter sigende ‘That Joke Isn’t Funny Anymore’, slutnummeret p\u00e5 side 1 p\u00e5 Meat is Murder<\/em> (1985), det andet regul\u00e6re Smiths-album af de i alt fire. Det synes jeg er en vild oplysning, for den lidt forudsigelige, blege sang ville ikke engang komme i min egen top-40 over Morrissey\/Marr-indspilninger.<\/p>\n\n\n\n

Omvendt har Marr’s partner in Smiths-crime Morrissey afsl\u00f8ret, han p\u00e5 efterf\u00f8lgeren The Queen is Dead<\/em> (1986) uden held pr\u00f8vede at f\u00e5 ‘There Is A Light That Never Goes Out’ smidt af tracklisten det endelige album, da han fandt den nu selvskrevne Smiths-klassiker for svag, for ligegyldig. Det er jo rystende d\u00e5rlig d\u00f8mmekraft. <\/p>\n\n\n\n

Kan man udlede, at de to unikke sangskabere m\u00e5ske stod s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 deres eget v\u00e6rk, at de ikke har v\u00e6ret istand til n\u00f8gternt at bed\u00f8mme det? N\u00e5r man h\u00f8rer Smiths-pladerne i dag er det med andre \u00f8rer end dengang de udkom. Da var det et band i kosntant bev\u00e6gelse, som klart var i en klasse for sig selv, men man perspektiverede jo ikke p\u00e5 den st\u00f8rre bane, hvor Morrissey, Marr, Joyce og Rourke i dag st\u00e5r naturligt oppe i aller\u00f8verste liga sammen med de mest ikoniske engelske bands i rockmusikkens historie.<\/p>\n\n\n\n

Men er der da ingen svagheder ved Manchester-bandet, som ridser i illusionen om det s\u00e5 perfekte? Jo, der er en alvorlig akillesh\u00e6l. De to f\u00f8rste albums – The Smiths<\/em> (1984) og Meat is Murder <\/em>(1985) – lider begge under bandets i sig selv beundringsv\u00e6rdige id\u00e9 omkring at udsende enkeltst\u00e5ende singler med eksklusive B-sider. The Smiths brugte i starten simpelthen s\u00e5 mange af deres bedste sange p\u00e5 singler, at de to f\u00f8rste albums lider under det.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nk hvor langt st\u00e6rkere debuten kunne st\u00e5 – da ikke mindst nu i dag – med f.eks. ‘This Charming Man’, ‘Accept Yourself, ‘Wonderful Woman’ og ‘These Things Take Time’ p\u00e5 tracklisten i stedet for nogle af sine svagere, n\u00e6rmest demo-naive Morrissey-jodlende-i- frigear-tracks. <\/p>\n\n\n\n

En endnu st\u00f8rre skygge af spildt mulighed h\u00e6nger over Meat is Murder<\/em>, der som to’er burde have placeret bandet centralt. Men en igen for broget samling sange tog aldrig stikket hjem, m\u00e5ske bedst eksemplificeret af den n\u00e6sten syv minutter lange funkjam (!) ‘Barberism Begins At Home’. Man kan vist godt n\u00e6vne et par numre eller fem, brugt andetsteds i mellemtiden, som ville have gjort dette v\u00e6rk langt mere helst\u00f8bt: ‘Heaven Knows I’m Miserable Now’, ‘Girl Afraid’, ‘William It Was Really Nothing’, ‘Please, Please, Please, Let Me Get What I Want’ og ‘How Soon Is Now’. Istedet m\u00e5tte The Smiths ty til fyld som den f\u00f8rn\u00e6vnte eller venstreh\u00e5nds-markeringer a la ‘I Want The One I Can’t Have’, der stadig i dag lyder som fucking Housemartins, jeg mener, come on!<\/p>\n\n\n\n

I en parallelverden var Suede sm\u00e5 ti \u00e5r efter ude i samme problemstilling omkring deres eget noget materiale-uj\u00e6vne debutalbum, hvor lysende B-sider som ‘My Insatiable One’, ‘To The Birds’ og ‘The Big Time’ med held som indskiftere ville have indskrevet det i dag som den klassiker, de m\u00e5tte vente til efterf\u00f8lgeren Dog Man Star<\/em> (1995) med at f\u00e5 noteret. <\/p>\n\n\n\n

Men tilbage til The Smiths, har aldrig set hverken Morrissey eller Marr beklage de prioriteringer, der f\u00f8rte til de her betragtninger. Og i nutid dengang var det jo ogs\u00e5 vildt cool levende med et band, der bare udsendte og sk\u00f8d p\u00e5 alt hvad der r\u00f8rte sig, uden taktiske overvejelser eller nogen kostbarhed. Og de to f\u00f8rste albums form\u00e5ede jo dog alligevel at begejstre, selvom de ikke kom som de h\u00e5bede mesterv\u00e6rker. For der var sange p\u00e5 dem begge, som kunne det hele og endda lidt til. P\u00e5 Meat is Murder<\/em> var favoritterne her ved f\u00f8rste lyt pr\u00e6cis de samme som stadig i dag, nemlig de to f\u00f8rste tracks p\u00e5 side to; ‘Nowhere Fast’ og s\u00e5 den her…<\/p>\n\n\n\n

\n