Jeg var i Stockholm en varm augustaften for et par somre siden. Boede i et enormt v\u00e6relse med h\u00f8jt til loftet oppe p\u00e5 1. etage i et gammelt hotel p\u00e5 Strandv\u00e4gen, den lyse promenade langs udflugtsb\u00e5de og restaurantskibe, der g\u00e5r fra city hen mod Djurg\u00e5rden. Sent p\u00e5 aftenen gik jeg en tur for at finde en bar, og i stedet for at dreje op til venstre mod Sergels Torg, fortsatte jeg ligeud ad den store, st\u00e6rkt trafikerede Birger Jarlsgatan. Kom forbi et specielt udformet torv, Stureplan, som jeg forl\u00e6ngst havde glemt alt om, indtil det nu pludselig dukkede op som visuelt centrum i videoen herunder.<\/p>\n\n\n\n
Lars Winnerb\u00e4ck lavede sin seneste plade Neutronstj\u00e4rnan<\/em> (2023) med Kent-duoen Jocke Berg og Martin Sk\u00f6ld som producere. Det h\u00f8res s\u00e5 klart her p\u00e5 ‘Rosor & Champagne’, som i b\u00e5de lyd og akkorder n\u00e6sten kunne v\u00e6re en Kent-sang. Tekstens er elegant skrevet af Winnerb\u00e4ck, men dens let desillusionerede fort\u00e6llerst\u00e5sted i livet kunne ogs\u00e5 nemt v\u00e6re Jocke Berg’s. Og h\u00f8r s\u00e5 lige den h\u00f8je oktavvokal, der kommer ind og ligger under Winnerb\u00e4ck’s lead fra 0.52. Den lyder jo ogs\u00e5 n\u00e6sten som…<\/p>\n\n\n\n