<\/p>\n<\/p>\n
De bedste science fiction-fort\u00e6llinger er dem, der kan fort\u00e6lle os noget om vores egen tid og vores egen virkelighed. Dystopierne st\u00e5r desv\u00e6rre i k\u00f8 for at v\u00e6re gode bud p\u00e5 gode fort\u00e6llinger. George Orwell advarede om overv\u00e5gningssamfundet og ensretningen i 1984<\/em>. Aldous Huxley advarede mod bioteknologiens mulige konsekvenser i Fagre Nye Verden<\/em>, og Ray Bradbury s\u00e5 dumhedens triumf i Fahrenheit 451<\/em>.<\/p>\n I g\u00e5r s\u00e5 jeg The Children of Men<\/em>, der netop er et vellykket stykke science fiction – og endnu en dystopi. Romanforl\u00e6gget af P.D. James k\u00f8bte jeg for over 10 \u00e5r siden p\u00e5 et svensk bogudsalg, men fik jeg l\u00e6st den? Ak nej.<\/p>\n Flygtninge i bure og lejre, tyk luftforurening, svigtende reproduktivitet, plastikkirurgi som overlevelse, et adgangskontrolleret samfund hvor ingen stoler p\u00e5 de andre, en slags kontrolleret borgerkrig i randomr\u00e5derne… The Children of Men<\/em> er den mest overbevisende film i genren, jeg har set siden Blade Runner<\/em> (og det er godt nok en menneskealder siden) – ja, p\u00e5 nogle m\u00e5der mere vellykket. Jeg vil ikke r\u00f8be mere, blot komme med en kryptisk bem\u00e6rkning om at et barns gr\u00e5d kan f\u00e5 v\u00e5bnene til at tie.<\/p>\n Se den!<\/p>\n