Var i en diskussion om positivt arbejdsraseri forleden og David Bowie blev hevet frem som eksemplet p\u00e5 at kreativitet og voldsomt output godt – n\u00e5r talentet er der – kan forenes. Se p\u00e5 Bowie’s 1977, hvor han netop var flyttet til Berlin, vistnok hovedsageligt for at undslippe et \u00f8del\u00e6ggende coke-misbrug, hans amerikanske tilv\u00e6relse ikke kunne v\u00e6re foruden. S\u00e5 hvad gjorde David for at blive nyt menneske? Kastede sig hovedkuls ind i en Berlinmur af kreativitet og h\u00e5rdt arbejde. Dels som soloartist med Tony Visconti og Brian Eno som sparringspartnere, dels med vennen Iggy Pop, der var flygtet med til Vestberlin og som med Bowie i b\u00e5de komponist- og producer-rolle ogs\u00e5 der selv skabte sig en helt nyt udtryk og niveau. Pr\u00f8v lige ikke at tabe pusten af deres f\u00e6lles release-kalender mens i Berlin:<\/p>\n
14. januar: David Bowie – Low
\n18. marts: Iggy Pop – The Idiot
\n9. september: Iggy Pop – Lust For Life
\n14. oktober: David Bowie – “Heroes”
\n
\nEller tag hele Bowie’s gyldne ti\u00e5r, omkring 70’erne, og se hvad han overkom:<\/p>\n
1969, 04. november: Space Oddity
\n1970, 04. november: The Man Who Sold the World
\n1971, 17. december: Hunky Dory
\n1972, 06. juni The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars
\n1973, 13. april: Aladdin Sane
\n1973, 19. oktober: Pin Ups
\n1974, 24. april: Diamond Dogs
\n1975, 07. marts: Young Americans
\n1976, 23. januar: Station to Station
\n1977, 14. januar: Low
\n1977, 14. oktober: “Heroes”
\n1979, 18 maj, 1979: Lodger
\n1980, 12 september: Scary Monsters (and Super Creeps)<\/p>\n
I samme periode n\u00e5ede han s\u00e5 ogs\u00e5 at indspille og udgive to dbl-livealbums: David Live, udsendt 29 oktober 1974, og Stage, udsendt 8. september 1978.<\/p>\n
Bowie’s tempo var regel sanrere end undtagelse for den tids artister. Roxy Music, Lou Reed, Sparks, T Rex og ogs\u00e5 de tidlige store bands efter punkb\u00f8lgen k\u00f8rte i samme h\u00f8je gear. Udgivelsestempoet havde den fordel\/ulempe, at det hurtigt eksponerede hvem der havde noget og hvem der ikke kunne v\u00e6re med. Et band kunne ikke – som f.eks. i dag – gemme sig v\u00e6k i et studie i flere \u00e5r og derefter udsende et v\u00e6rk s\u00e5 overproduceret, at dets egentlige substans eller mangel p\u00e5 selvsamme blafrer i vinden. Gad vide hvad nutidens acts ville komme op med med et s\u00e5danne tidspres p\u00e5 sig. Ville det f.eks g\u00f8re Kashmir ondt, at der ikke gik op til 4 \u00e5r imellem deres albums? Ville R.E.M.’s output blive mindre vitalt af kun – ligesom i gruppens gyldne \u00e5r – at v\u00e6re halvt s\u00e5 lang tid som nu undervejs i skriveproces og studio? Og ville verdensfreden blive yderligere truet af Bono’s frav\u00e6r p\u00e5 den internationale politiske scene, fordi han oftere var kr\u00e6vet af sit band i et studie til det, han egentlig f\u00f8rst og fremmest fik sin ber\u00f8mmelse p\u00e5? Jeg tror det ikke.<\/p>\n
Men det er \u00f8nsket\u00e6nkning. Musikindustriens egen cyklus bryder sig ikke om for hyppige og for hurtige udgivelser. Den m\u00e5de man g\u00f8r tingene p\u00e5 nu kr\u00e6ver en langtidsforberedelse indenfor promotion\/marketing, som handler om \u00e5r ikke m\u00e5neder. Det er vel ogs\u00e5 derfor vi – i mods\u00e6tning til tidligere – s\u00e5 sj\u00e6ldent har gl\u00e6den af enkeltst\u00e5ende singler eller EP’er, som ikke er ude for at tjene et helt albums sag. Den tankegang og forudsigelighed der ligger bag dette har gjort b\u00e5de musikbranchen og de plader den udsender ikke s\u00e5 lidt kedeligere. Hvis en David Bowie i dag var flyttet et \u00e5r til Berlin, havde han kun f\u00e5et lov at udsende \u00e9t enkelt album derfra og det ikke f\u00f8r l-a-n-g tid efter indspilningerne til det var afsluttet. For jo, der tales meget om at teknologien har gjort verden mindre, men dens musikmedier og deres funktioner har samtidig i den grad forl\u00e6nget for\u00e6dlingsprocessen og ventetiden f\u00f8r de nye plader endelig sendes ud. Ikke godt. For ny musik – nat og dag – b\u00f8r alts\u00e5 h\u00f8res…NU!<\/p>\n
PS – New Music Night And Day var til sidste \u00f8jeblik arbejdstitlen p\u00e5 det album, som istedet blev udsendt under den noget mere anonyme titel Low.<\/p>\n