![\"bilde\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/09\/bilde-400x229.jpg\" "\\"bilde\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Foto\/\u00a9: Mads Nissen\/Berlingske<\/em><\/span><\/p>\n For mig at se er vi alts\u00e5 midt i en af de sorteste perioder i Danmarks historie. Og jeg f\u00f8ler mig slet ikke repr\u00e6senteret af regeringen og heller ikke af \u00bbmin\u00ab minister, kulturminister Carina Christensen, som for nylig var ude at fort\u00e6lle om sit kunstsyn. Og en kunstners fornemmeste opgave er if\u00f8lge hende at provokere. Det er da et bullshit statement! Som om d\u00e9t at putte en fisk i en blender g\u00f8r \u00e9n til en stor kunstner. Og er en John Cassavetes-film, en Leonard Cohen-sang eller et af Michael Strunges milde digte ikke stor kunst? Selvf\u00f8lgelig, og d\u00e9t uden at v\u00e6re det mindste provokerende. Men kulturministeren er desv\u00e6rre ikke ene om at bakke op om den provokerende kunst. For medierne g\u00f8r jo det samme, n\u00e5r de igen og igen giver spalteplads og sendetid til provoerne. Og selvf\u00f8lgelig er fisk, som bliver blendet i stykker, godt TV, men det er da s\u00e6rt, at journalisterne stort set altid v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 den slags \u2026 sensationskunst.<\/em><\/p><\/blockquote>\n Nikolaj N\u00f8rlund, pladeaktuel med Tid Og Sted<\/em>, i Berlingske S\u00f8ndag.<\/p>\n