Jeg havde en lang overgang en opfattelse af Lou Reed som sindbilledet p\u00e5 den hum\u00f8rsyge og negative amerikaner. Og ja, han var en sammensat herre; det har Jens tit n\u00e6vnt her. Min fornemmelse er, at en af grundene til at Lou var s\u00e5 sur og besv\u00e6rlig som yngre, var at han ikke var s\u00e6rlig tolerant over for hvad han opfattede som middelm\u00e5dighed og forstillelse.<\/p>\n\n\n\n
Men i de rette sammenh\u00e6nge var Lou Reed en anden. Jeg husker is\u00e6r et dejligt interview med Elvis Costello, hvor stemningen er god og afslappet. Costello og Reed har stor respekt for hinanden, og det f\u00f8rer noget godt med sig gennem hele samtalen. Og Lou Reed holdt altid af helt umiddelbare herrer som Dion DiMucci (der blev hans gode ven) og Sam Moore.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror ogs\u00e5, det var godt at Lou Reed m\u00f8dte den alt andet end middelm\u00e5dige Laurie Anderson. Hans hustru bet\u00f8d mere for ham, end man skulle tro, og jeg vil mene, at det modnede ham sent i livet.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 “Street Hassle”, hvor Bruce Springsteen dukker op (helt ukrediteret) 9 minutter inde i titelsangen.<\/p>\n\n\n\n