\n…hed \u00e5bningssangen p\u00e5 Blondie’s anden plade Plastic Letters. Og det synes ogs\u00e5 som den rigtige titel p\u00e5 dette f\u00f8dselsdagstelegram. For Deborah Harry der fylder 60 \u00e5r i dag har v\u00e6ret en lysende stjerne for mig og for de fleste andre som sk\u00f8d op i sen-70erne.
\nDet var hende der gennem neonlys-k\u00f8lige Blondie som den f\u00f8rste gjorde det helt naturligt for piger at synge og skrive sange i mandsdominerede rockbands. Og det var hende som i den verden gik forest og skabte rum for \u00e6gte girl power-samh\u00f8righed mellem sexualitet, intelligens og selvst\u00e6ndighed. Sidst men ikke mindst, s\u00e5 var det hende der havde…….d\u00e9n stemme.<\/p>\n
S\u00e5 dagen i dag st\u00e5r fri til nydelse af m\u00e5ske Parallel Lines (1978), den med klassikere som Pretty Baby, Heart Of Glass, Picture This, Hanging On The Telephone og Fade Away And Radiate. Og der glemte jeg s\u00e5 endda at n\u00e6vne min egen storfavorit 11.59. Eller hvad med debuten (1977) med perfekte statements som X Offender og In The Flesh, produceret af Raveonettes’ Richard Gottehrer!?! Eller hey, Eat To The Beat-albummet (1979) med supersinglen Dreaming og tidsl\u00f8se Slow Motion med sit omvendte Motown-basriff og Giorgio Moroder-inspirerede Atomic med catch-phrasen “your hair is beautiful….tonight”! Bedre og s\u00e5 sensuel popmusik gives simpelthen ikke. Til de der lever uden skal oplyses, at disse ubetalelige plader kan k\u00f8bes for n\u00e6sten ingen penge i pr\u00e6gtige remastrede CD-udgaver i enhver anst\u00e6ndig lokal record-swap. S\u00e5 er det sagt…<\/p>\n
Stort tillykke herfra – Go, Debbie go!!!<\/p>\n