\nNyheden om at Liverpool FC, ens (=min) fodboldklub og t\u00e6t p\u00e5 essensen af alt hvad man (=jeg) holder af omkring England, er blevet opk\u00f8bt af to hovedrige amerikanske forretningsm\u00e6nd, hvoraf den ene, en texaner, endda har gjort sig bem\u00e6rket ved sin \u00f8konomiske st\u00f8tte til George W. Bush’s to pr\u00e6sidentkampagner, er ikke nem at komme overens med. Pengene de to kommer med er mere end n\u00f8dvendige, hvis Liverpool som klub skal g\u00f8re sig h\u00e5b om en tilv\u00e6relse i fodboldens absolutte top, hvor den p\u00e5 baggrund af sin uforlignelige historie naturligvis ser sig selv hjemme. Men kulturen og traditionerne omkring Liverpool FC – hvad med dem? Ved overtagelses-pressem\u00f8det i g\u00e5r, havde de nye ejere – George Gillett Jnr. og Tom Hicks – travlt med at pointere hvor opm\u00e6rksomme de er p\u00e5 hvad Liverpools tilh\u00e6ngere \u00f8nsker sig. Men samtidig lagde man ikke skjul p\u00e5, at f.eks. navnet til Stanley Park, det kommende store LFC-stadion, er til salg, hvis prisen udefra er den rigtige. S\u00e5 m\u00e5ske venter en McDonalds Park, en Adidas Arena, et Disneyworld Stadium forude som hjemmebane for Liverpool, hvilket – set herfra – vil v\u00e6re alt andet end optimalt. Det vil v\u00e6re at pisse p\u00e5 hvad klubben er og b\u00f8r v\u00e6re, og mon ikke de nye amerikanere trods alt ved netop det? Et forretningstalent s\u00e5 stort som deres handler vel ogs\u00e5 om en pr\u00e6cis afvejning af, hvordan de i et tilf\u00e6lde som Liverpools ikke punkterer en enorm fanbases entusiasme, ved selvskabt devaluering af det pletfri klub-brand, de netop har betalt s\u00e5 rasende dyrt for. Der er en sp\u00e6ndende tid med meget p\u00e5 spil forude for alle der \u00e5nder Liverpool. I den forbindelse er det vigtigt at huske \u00e9n ting: USA er ikke en forbandelse – det er bare et land…<\/p>\n