{"id":8768,"date":"2009-09-17T13:08:37","date_gmt":"2009-09-17T11:08:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=8768"},"modified":"2009-09-17T13:08:37","modified_gmt":"2009-09-17T11:08:37","slug":"evigt-ejes-kun-det-tabte-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/evigt-ejes-kun-det-tabte-2\/","title":{"rendered":"Evigt ejes kun det tabte"},"content":{"rendered":"

\"anodyne\"<\/a><\/p>\n

Jeg har det sikkert som Jens, der ved et tryk p\u00e5 en indre knap kan skrive henf\u00f8rt om The Clash og hvad Joe & Co har sunget, sagt og bedrevet. For mig er det blevet Uncle Tupelo, der er min l\u00e6ngsels objekt.<\/p>\n

I g\u00e5r fik jeg omsider genudgivelsen af gruppens fjerde og sidste album, Anodyne, <\/em>og cd’en kom prompte p\u00e5 disc-afspilleren i hjemmet. Min datter p\u00e5 8 \u00e5r spurgte mig om ikke vi kunne h\u00f8re “den der sang igen”, for den var s\u00e5 god. Og s\u00e5ledes fik jeg h\u00f8rt “Give Back The Keys To My Heart” flere gange – og fik samtidig endnu et glimt af\u00a0et l\u00f8nligt h\u00e5b om en verden uden for b\u00f8rne-MGP.<\/p>\n

Anodyne<\/em> er et album lavet af et mere end almindeligt velsammenspillet\u00a0band; alle numre blev til live i studiet. Ken Coomer har erstattet Mike Heidorn p\u00e5 trommer, og John Stirratt og Max Johnston er kommet til p\u00e5 henholdsvis bas\/guitar og fiol\/banjo\/mm. Samtidig er det d\u00e9t album, hvor Jeff Tweedy og Jay Farrar skriver sangene hver for sig. Det kommer der heldigvis mange gode sange ud af, og man kan her h\u00f8re, at Tweedy er blevet en lige s\u00e5 overbevisende sangskriver som Farrar. “New Madrid” er (synes jeg) stadig en af de bedste sange, Jeff Tweedy har skrevet. At dette manglende partnerskab ogs\u00e5 er tegn p\u00e5 den forest\u00e5ende opl\u00f8sning af gruppen, er s\u00e5 bagsiden af medaljen.<\/p>\n

Uncle Tupelo minder mig desv\u00e6rre ogs\u00e5 om to skuffelser.<\/p>\n

Den ene skuffelse er, at jeg aldrig n\u00e5ede at opleve gruppen sammen p\u00e5 en scene. I 1993 spillede de p\u00e5 Roskilde-festivalen – dette var endda debut for Anodyne<\/em>-udgaven af bandet – men jeg, jeg havde dengang kun minimalt kendskab til gruppen. Jeg kan huske at jeg havde h\u00f8rt et nummer i radioen, da Anodyne<\/em> kom og t\u00e6nkte, at det da var en v\u00e6rre gang bondemusik.\u00a0Siden har jeg som bekendt f\u00e5et en ganske anderledes liberal holdning til musikalsk halm i tr\u00e6skoene med alt hvad det indeb\u00e6rer af pedal steel, fiol og banjo.<\/p>\n

(Til geng\u00e6ld fik jeg h\u00f8rt en dansk gruppe, der gav en fremragende koncert fyldt med numre fra deres andet album, DK<\/em>. The Walkabouts havde lige udsendt New West Motel<\/em> og var heller ikke d\u00e5rlige.)<\/p>\n

Den anden skuffelse er, at jeg for en m\u00e5ned siden stod med Five Live<\/em>, en Uncle Tupelo-promo-EP i h\u00e6nderne i Amoeba Music. Her var 5 live-numre optaget i Anodyne<\/em>-perioden. Men jeg, jeg t\u00e6nkte at de live-numre jo var p\u00e5 genudsendelserne af de fire albums, s\u00e5 hvad skulle jeg dog med den dumme EP. der kostede svimlende 70 kroner? S\u00e5 cd’en r\u00f8g tilbage p\u00e5 hylden. Vel hjemme gik det op for mig, at de nye udgaver af de ordin\u00e6re albums kun har tre af numrene fra Five Live <\/em>og at den gamle promo-EP kun kan opdrives for en noget st\u00f8rre sum penge end de 70 kroner, en nordenfjords gnier ikke ville punge ud med d\u00e9n dag i USA.<\/p>\n

Hvor end vi h\u00f8rer “alternativ country” fra Whiskeytown, Richmond Fontaine, Okkervil River eller hvem vi nu kaster os over, der h\u00f8rer vi ekkoer af gode gamle Uncle Tupelo. Jay Farrar har lavet et godt album med Son Volt i \u00e5r, og Jeff Tweedy dukker op sammen med Neil Finn m.fl. p\u00e5 The Sun Came Out<\/em>-albummet, som jeg ogs\u00e5 har skrevet om. Wilco startede som Uncle Tupelo minus Jay Farrar, men i dag er der kun John Stirratt tilbage. De Wilco-albums, jeg holder af, er da ogs\u00e5 de tre f\u00f8rste og Mermaid Avenue<\/em>-samarbejdet – herefter begyndte Jeff Tweedy desv\u00e6rre efterh\u00e5nden at kede sig (og kede mig), da sangskrivningen tr\u00e5dte vel meget i baggrunden for eksperimenterne.<\/p>\n

Selv om Farrar og Tweedy bestemt har gjort det godt siden, kan jeg dog godt savne den fornemmelse af de smukke gnister det slog, n\u00e5r Uncle Tupelo var bedst – hvad enten de spillede countryrock med masser af str\u00f8m og Husker Du\/Replacements-inspiration p\u00e5 eller n\u00e5r de var i old time<\/em>-hj\u00f8rnet. Og ligesom The Clash kunne Uncle Tupelo i tekstuniverset v\u00e6re eksponenter for den kvalmende politiske korrekthed, jeg holder s\u00e5 meget af.<\/p>\n

Er der s\u00e5 en mere eksakt Clash-forbindelse? Ja da. P\u00e5 genudgivelsen af Anodyne<\/em> kan man h\u00f8re Joe Ely sammen med Uncle Tupelo p\u00e5 en skarp udgave af et gammelt Waylon Jennings-nummer. Og Joe Ely – det er ham, der oversatte “Should I Stay Or Should I Go?” til spansk og r\u00e5bte med i baggrunden p\u00e5 dette nummer p\u00e5 Combat Rock<\/em>.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har det sikkert som Jens, der ved et tryk p\u00e5 en indre knap kan skrive henf\u00f8rt om The Clash og hvad Joe & Co har sunget, sagt og bedrevet. For mig er det blevet Uncle Tupelo, der er min l\u00e6ngsels objekt. I g\u00e5r fik jeg omsider genudgivelsen af gruppens fjerde og sidste album, Anodyne, … L\u00e6s videre Evigt ejes kun det tabte<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n