\nClap Your Hands Say Yeah er allerede nu ude med sophomore-pladen, der skal leve op til debutens anmelderroste rodebutik af ubesv\u00e6ret opfindsomhed og anderledes fingeraftryk. P\u00e5 Some Loud Thunder inviteres atter ind i den skitsernes labyrint, som er hjemstedet for CYHSY’s f\u00e6rdigindspillede sange. Meget d\u00e9r er uforl\u00f8st, men intet heldigvis uden mening. For bag selv de l\u00e6ngste r\u00e6kker af svimlende ens akkorder og afhakkede rytmer kommer forl\u00f8sning og fyldestg\u00f8relse. Nogle gange ved en lille tonal \u00e6ndring i den musikalske opbygning\/nedbrydning, andre gange i de sm\u00e5 nuancer i Alec Ounsworths gutterale husmorsv\u00f8mning. Og undskyld vi kalder hans sang for d\u00e9t, som ikke er negativt ment. Hver fugl synger med sit n\u00e6b og lyden af Ounsworths er en af de mere opsigtsv\u00e6kkende i ny musik. P\u00e5 trods af kraftige klangmindelser om David Byrne (Talking Heads) og Gordon Gano (Violent Femmes) er Ounsworth helt sin egen, uden megen hensyntagen til begr\u00e6nsende konventioner som tonalitet og gammeldags vokale sk\u00f8nhedsbegreber. Den lyd og tilgang er p\u00e5 Some Loud Thunder med til at skabe en lille som stor musik, der, udstyret med en imponerende mangel p\u00e5 ordenssans, tr\u00e6kker langt, langt v\u00e6k fra tidens og hverdagens str\u00f8mlinede rationalitet. Hen et fremmed sted, hvor op godt m\u00e5 v\u00e6re ned, hvor selv m\u00f8rke er ladet med lys, og hvor disse frihedselskende sange n\u00e6sten spiller og synger sig selv. F\u00f8les som vi har brug for det.<\/p>\n
PS – Kommer der mon andre plader i \u00e5r end Some Loud Thunder, hvor s\u00e5 forskellige konkrete st\u00f8rrelser som Satan og stedet Jamaica besynges? Yep, en ialfald. Den hedder Aftenland Express og har en hel del med denne side at g\u00f8re…<\/p>\n