<\/p>\n
Jeg havde helt glemt, at der var temaaften p\u00e5 DR2 om Johnny Cash, der er en af mine musikalske helte. T\u00e6nk, hvad jeg kunne have g\u00e5et glip af, hvis min gamle foragt for country havde f\u00e5et lov at leve!<\/p>\n
Det skal indr\u00f8mmes, at jeg blev en lille smule skuffet efter den fine indsats ved DR2s temaaften om David Bowie. Men indr\u00f8mmes skal det, at Erik Jensen faktisk gjorde en h\u00e6derlig figur og at is\u00e6r den gamle britiske dokumentarfilm om San Quentin-koncerten var v\u00e6rd at se. De nyere udgaver af Cash-numre var af svingende (m.a.o. ikke altid swingende) kvalitet, og man m\u00e6rkede ligesom at nogle danske rockmusikere p\u00e5 en eller anden m\u00e5de snakker totalt meget i ordguirlander uden ligesom at sige ret meget, ikk’? Dette g\u00e6lder dog ikke d’herrer Lynggaard og N\u00f8rlund, skal det retf\u00e6rdigvis tilf\u00f8jes.<\/p>\n
Og Johnny Cash findes faktisk som Lego-figur. Se ovenfor.<\/p>\n