![\"61sgc0i14jl_ss400_\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/09\/61sgc0i14jl_ss400_.jpg\" "\\"61sgc0i14jl_ss400_\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
\u00c5rets mest primitive pladecover? Ikke ut\u00e6nkeligt. Kun Oasis’ Liam Gallagher, der har kopieret sin hele positur, swagger og in-your-face-arrogance fra netop manden p\u00e5 billedet ovenfor, kunne vel finde forn\u00f8jelse i en lignende abeburshjemh\u00f8rende fremtr\u00e6den. Ian Brown udsender i dag 6. soloalbum siden dagene med The Stone Roses, hvis indie-redefinerende storsucces som sanger katapulterede ham til sl\u00e5et antiheltikonstatus langt udover Madchesterscenens ecstacyhorder.<\/p>\n
My Way er b\u00e5de titel og metode p\u00e5 denne samling hakkende numre, musikalsk et r\u00e5koldt sted mellem klub og \u00f8velokale, der har hiphoptravlt med konstant forsikring om egen uovervindelige storhed. S\u00e5ledes f\u00e5r Brown’s tidligere partner i Stone Roses, guitarist John Squire, ogs\u00e5 et utvetydigt ‘fuck you’ med p\u00e5 vejen i selvh\u00e6vdende ‘Always Remember Me’. At det ikke var Squires post-Roses-rockband The Seahorses der klarede sk\u00e6rene, men Brown’s solol\u00f8b, har ikke forsynet sidstn\u00e6vnte med formildet ydmyghed, tv\u00e6rtimod.<\/p>\n
Og p\u00e5 den vis kr\u00e6ver mandens nye album et vist mentalt overskud at lytte til. For vel er der velkommen distraktion i form af atypiske Mariachi-trompeter hist og mellow akustiske guitarer her, men som altid med Ian, er det hans egen utr\u00e6ttelige kamp for retten til at v\u00e6re f\u00f8rsteabe, f\u00f8rsteabe, f\u00f8rsteabe, der st\u00e5r \u00f8verst p\u00e5 dagordenen, det b\u00e5de i de tekstlige udr\u00e5bstegn, der kommer som overhalingsstriber p\u00e5 en motorvej, som i sangfordragets kv\u00e6rnende uforsonlighed. Findes der nogen anden artist udenfor hiphop, der uden mindste ironi kan posere p\u00e5 eget cover if\u00f8rt t\u00f8j med et portr\u00e6t af sig selv? Den detalje siger meget. Har Ian Brown mon sejret sig ihjel?<\/p>\n
PS – Egentlig imponerende Ian Brown har lykkedes s\u00e5 overbevisende med den solokarriere. Har aldrig h\u00f8rt nogen synge s\u00e5 hj\u00e6lpel\u00f8st falskt som netop ham, da Stone Roses spillede Alexandra i K\u00f8benhavn i maj, 1990. Der l\u00e5 han ofte op til flere heltoner ved siden af resten af bandet og fremstod – attitude tiltrods – klart som dets svageste led, bortset m\u00e5ske fra den medbragte mandlige danser…<\/em><\/p>\n