{"id":9036,"date":"2009-09-30T20:08:26","date_gmt":"2009-09-30T18:08:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=9036"},"modified":"2009-09-30T20:08:26","modified_gmt":"2009-09-30T18:08:26","slug":"uden-for-tiden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/uden-for-tiden\/","title":{"rendered":"Uden for tiden"},"content":{"rendered":"

\"march1992\"<\/a><\/p>\n

Igen i dag var der en cd i posten til mig, og nu er min samling af genudgivelser af Uncle Tupelos fire album komplet – og jeg trykker igen p\u00e5 min indre knap, der forbinder mig til oplevelserne af et band, jeg holder s\u00e6rligt af.<\/p>\n

Jens kender ikke s\u00e5 meget til Uncle Tupelo, men nu har han deres udm\u00e6rkede opsamlings-cd. “Det var godt nok meget traditionelt, meget af det, de lavede”, har han sagt. Og det er ikke helt forkert. Uncle Tupelo var de f\u00f8rste til at spille en country-rock, hvor rock-delen var Husker Du-agtige bulder-numre og country-delen var akustisk, gr\u00e6nsende til bluegrass. S\u00e5dan var stilen lagt p\u00e5 No Depression<\/em>, og p\u00e5 Still Feel Gone<\/em> blev den i det store og hele fortsat.<\/p>\n

Men p\u00e5 March 16-20, 1992 <\/em>l\u00e6gger Uncle Tupelo de st\u00f8jende elguitarer helt v\u00e6k og laver et rent akustisk album, der er en blanding af Tweedy og Farrars egne numre og udgaver af gamle arbejdersange, gospel-numre og traditionelle countrysange. Albummet er indspillet p\u00e5 kun fem dage nede ved Peter Buck i Georgia, og det er da ogs\u00e5 ham, der producerer. I cd-h\u00e6ftet til genudgivelsen af albummet er der dette citat fra ham:<\/p>\n

“Halfway through the week,” Buck says, “I thought, ‘Gee, this is like working on a classic Rolling Stones album. This is going to be a great record, and it’s going to be around for a long time’. I felt very responsible too. It was important to get everything right. Because you only get to make a record like this once.”<\/em><\/p><\/blockquote>\n

Og manden har ret. Dette tredje album er tidl\u00f8st p\u00e5 samme m\u00e5de som f.eks. Gillian Welch’s Time The Revelator<\/em> eller Bruce Springsteens Nebraska ;\u00a0March 16-20, 1992 er e<\/span>t album, der handler om et USA, der altid findes, et album, der kunne v\u00e6re indspillet i g\u00e5r, for 17 \u00e5r siden eller en gang for meget, meget l\u00e6nge siden. John Keane er der med pedal steel, og det uofficielle fjerdemedlem Brian Henneman spiller guitar, banjo, mandolin, bouzouki m.m. At et band kan lave et album s\u00e5 helst\u00f8bt som dette i l\u00f8bet af f\u00e5 dage viser med stor tydelighed, hvor godt sammenspillede de var.<\/span><\/em><\/p>\n

Set i bakspejlet er dette desv\u00e6rre ogs\u00e5 begyndelsen til slutningen for Uncle Tupelo. Mike Heidorn er p\u00e5 vej ud af bandet p\u00e5 det tidspunkt, indspilningerne skal begynde (men indvilliger i at v\u00e6re med denne sidste gang). Kun to \u00e5r efter er Jeff Tweedy og Jay Farrar skiltes som uvenner, og Uncle Tupelo er musikhistorie. Allerede her er de begyndt at skrive hver for sig – og g\u00f8r det godt; deres eneste f\u00e6lles sang, “Moonshiner”, er s\u00e5 til geng\u00e6ld et h\u00f8jdepunkt. F\u00f8rst troede jeg faktisk, at sangen var en traditionel folkesang, men det p\u00e5 \u00e9n gang l\u00e6ngselsfulde, vemodige og trodsige billede af en ensom mand, der br\u00e6nder sin egen whisky, er signeret Tweedy\/Farrar, og sj\u00e6ldent har sidstn\u00e6vnte sunget s\u00e5 godt som lige pr\u00e6cis her.<\/span><\/em><\/p>\n

Der l\u00f8ber en tydelig \u00e5re af samfundskritik gennem\u00a0March 16-20, 1992 <\/em>i b\u00e5de valget af cover-versioner og Uncle Tupelos egne sange. I\u00a0“Criminals” f\u00e5r George Bush d.\u00e6. t\u00f8rt p\u00e5, s\u00e5 det forsl\u00e5r,\u00a0\u00a0og i\u00a0“Coalminers” opfordres der helt direkte til at “…send this dirty capitalist system to the darkest pits of hell”<\/em>.\u00a0Dette er noget, der s\u00e5 godt som aldrig bliver n\u00e6vnt i den velfortjente hyldest, som siden af kommet albummet til del blandt amerikanske fans af country og besl\u00e6gtede genrer. Aner man mon en snert af den store socialisme-forskr\u00e6kkelse i USA hos musikanmelderne derovre?<\/p>\n

(Jeg dr\u00f8mmer selv om en dag at tage min st\u00f8vede guitar frem og st\u00e5 foran S\u00f8ren Krarup for at synge “Satan, Your Kingdom Must Come Down”.)<\/p>\n

March 16-20, 1992 <\/em>er et album, der viser, hvor langt man kan n\u00e5 og hvor kraftfuldt et udtryk man kan n\u00e5 frem til ved at spille sine sange “som de er”. Dette er vel selvf\u00f8lgelig dybest en illusion, men her tror jeg p\u00e5 det.<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Igen i dag var der en cd i posten til mig, og nu er min samling af genudgivelser af Uncle Tupelos fire album komplet – og jeg trykker igen p\u00e5 min indre knap, der forbinder mig til oplevelserne af et band, jeg holder s\u00e6rligt af. Jens kender ikke s\u00e5 meget til Uncle Tupelo, men nu … L\u00e6s videre Uden for tiden<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n