\nVi talte om DMA-priser i weekenden, hvor iben spurgte om jeg s\u00e5 ikke gerne selv vil vinde en, og jo, selvf\u00f8lgelig vil jeg da det, iben. Ikke fordi rocknroll skal v\u00e6re nogen konkurrence med rigtigt og forkert, men mest fordi den medvind det giver at tage overskrifter fra s\u00e5dan en begivenhed er noget af en byggetilladelse til et st\u00f8rre publikum, til m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere kun at spille for de samme 13 tapre mennesker hver gang man bes\u00f8ger Esbjerg:-). Har med Love Shop v\u00e6ret nomineret til rigtig mange priser og for det meste set uhyrlige acts l\u00f8be afsted med \u00e6re og statuetter foran os. Det blev faktisk s\u00e5 grelt, jeg selv skippede DMA-uddelingen de sidste par gange vi var indstillet. Dels fordi Love Shop aldrig m\u00e5tte spille – var ikke kendte nok! – dels fordi uddelingen p\u00e5 det tidspunkt var blevet en sms-farce, hvor kun de allermest popul\u00e6re blev tilgodeset. Sidstn\u00e6vnte faktor er dog til en vis grad blevet \u00e6ndret nu, da man selv fra arrang\u00f8rside m\u00e5 have indset, at popularitet og kvalitet alt for sj\u00e6ldent g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n
Men fuck nu det – grunden til vi tager en \u00e6resrunde p\u00e5 emnet skyldes Gasolin’s Franz Beckerlee, som p\u00e5 www.gaffa.dk er p\u00e5 banen med en DMA-kommentar, der ialfald er forfriskende anderledes og bramfri. L\u00e6s den her:<\/p>\n
http:\/\/gaffa.dk\/nyheder\/view.php\/news_id=17567<\/a><\/p>\n