{"id":9170,"date":"2009-10-14T15:39:09","date_gmt":"2009-10-14T13:39:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=9170"},"modified":"2009-10-14T15:39:09","modified_gmt":"2009-10-14T13:39:09","slug":"telefonen-ringer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/telefonen-ringer\/","title":{"rendered":"Telefonen ringer"},"content":{"rendered":"

\"Christchurch\"<\/a><\/p>\n

For lidt over 10 \u00e5r siden, mens Love Shops webside var noget Jens og jeg kun ber\u00f8rte flygtigt som en id\u00e9, bes\u00f8gte jeg New Zealand i januar m\u00e5ned, dvs. mens der var midsommer dernede med lyse n\u00e6tter. F\u00f8rst kom Syd\u00f8en. Uden for Dunedin s\u00e5 jeg de vilde pingviner og byen selv rummede slet skjulte ekkoer af en skotsk nybyggerfortid. Dertil rocktraditioner fra Flying Nun Records – The Clean gav koncert der, den dag jeg kom (og jeg gik glip af dem). Christchurch var derimod n\u00e6rmere engelsk helt ned til stednavnene og var pr\u00e6get af en speciel blanding af engelsk inspireret gotik og den nye verdens lige gader og betonhuse. Der var Picton med bl\u00e5t vand, vinmarker, gr\u00f8n Middelhavsstemning og lyse n\u00e6tter ved Cook-str\u00e6det, hvor hurtigf\u00e6rgen (der i vores sommerhalv\u00e5r sejlede mellem Frederikshavn og G\u00f6teborg) krydser over til Nord\u00f8en. Herfra med jernbane fra Wellington op til Auckland, den eneste rigtigt store by i dette land p\u00e5 st\u00f8rrelse med Storbritannien, men med et befolkningstal mindre end Danmarks.<\/p>\n

Og hvorfor s\u00e5 al denne rejsenostalgi? Jo, i dag blev jeg v\u00e6kket af telefonen. Historien om mine ukendte engelske s\u00f8stre forts\u00e6tter nemlig. I dag var det min anden s\u00f8ster, der ringede til mig – fra Christchurch, hvor hun nu bor og arbejder. For f\u00f8rste gang nogen sinde talte vi sammen og jeg genkendte straks hendes accent, som hun har f\u00e6lles med min anden lilles\u00f8ster, der stadig bor i Manchester. De voksede op f\u00e5 kilometer fra hinanden men anede ikke, at den anden fandtes – takket v\u00e6re min fars mange\u00e5rige anstrengelser for at holde os fra hinanden. Jeg var glad, lettet og bev\u00e6get over endelig at kunne snakke.<\/p>\n

En dag, n\u00e5r det er vinter i Danmark, vil jeg sydp\u00e5 igen!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For lidt over 10 \u00e5r siden, mens Love Shops webside var noget Jens og jeg kun ber\u00f8rte flygtigt som en id\u00e9, bes\u00f8gte jeg New Zealand i januar m\u00e5ned, dvs. mens der var midsommer dernede med lyse n\u00e6tter. F\u00f8rst kom Syd\u00f8en. Uden for Dunedin s\u00e5 jeg de vilde pingviner og byen selv rummede slet skjulte ekkoer … L\u00e6s videre Telefonen ringer<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n