\nI april 1985 kom Jesus & The Mary Chain til K\u00f8benhavn for at spille til en 2-dages festival i Saltlageret, et andet unikt kultursted, det ogs\u00e5 er lykkedes politik-folkene her at f\u00e5 \u00f8delagt. JAMC var netop da det mest omtalte og hippe navn i England, dels p\u00e5 grund af nogle meget voldsomme koncerter, men is\u00e6r p\u00e5 pga. af to radikale singleudspil, der begge gav ordet st\u00f8j en ny ekstrem og attraktiv pop-betydning. P\u00e5 den baggrund var aftenen i Saltlageret noget af en skuffelse. Vi var mange der havde sv\u00e6rt ved at se, hvorfor et band gad komme hele vejen fra Glasgow for kun at spille 5 numre (hvoraf de 4 var det samme Fuck Jesus Fuck-nummer gentaget igen og igen) og svine sit nye danske publikum s\u00e5 eftertrykkeligt til som tilf\u00e6ldet var. Hvis br\u00f8drene Reid, deres bassist og trommeslager Bobby Gillespie havde h\u00e5bet p\u00e5 en voldelig reaktion fra den pakkede sal med deres “you f…… Copenhagen wankers!”-ordtstr\u00f8m, m\u00e5 de v\u00e6re taget skuffede hjem. Efter deres smadrede udstyr var blevet fejet v\u00e6k, var det s\u00e5 op til aftenens andet navn, en habil svensk tung-rock-parodi p\u00e5 Iggy Pop ved navn Leather Nun, at redde aftenen, hvilket ikke helt lykkedes.<\/p>\n
Men som i rigtige eventyr, dem hvor den grimme \u00e6lling bliver til en smuk svane, er historien ikke slut her. For godt et halvt \u00e5r efter den besynderlige aften i Saltlageret, landede Psychocandy, JAMC’s debutplade – og hvilken en! V\u00e6k var koncertens slappe attitude-rock, her afl\u00f8st af en n\u00e6sten himmelsk blanding af de mest sukrede sm\u00e5 melodier, pakket ind i den fineste hvide st\u00f8j. Selvom Psychocandy er h\u00e5rd, ofte p\u00e5g\u00e5ende, med d\u00f8dss\u00f8gende, motorcykelk\u00f8rende, k\u00e6rlighedssk\u00e6rende ord, tr\u00e6kker den mindt liges\u00e5 meget p\u00e5 klassiske pigepopgrupper a la Shangri-Las og Ronettes, som p\u00e5 den logiske punk-hj\u00f8rnesten Velvet Underground. Pladen l\u00f8d helt ekstrem da den kom, vi var ikke vant til at noget s\u00e5 melodi\u00f8st kunne st\u00f8je s\u00e5 meget, og dannede derfor – her som i udlandet – baggrund for ikke s\u00e5 f\u00e5 tribute-imitationer. At forestille sig et Raveonettes uden JAMC er f.eks. – no offence, Sune! – n\u00e6sten som at forestille sig et Rubber Band uden The Beatles!<\/p>\n
Psychocandy, der i nutid m\u00e5ske mest er kendt for sin \u00e5bnings-ballade Just Like Honey’s rolle i Lost In Translation-filmen, gled langsomt ud og forsvandt bag en r\u00e6kke af mindre eller lidt mindre vellykkede JAMC-albums i \u00e5rene efter. For det var som om hele id\u00e9en med JAMC var blevet udf\u00f8rt s\u00e5 perfekt p\u00e5 debut’en, at alt der nogensinde kom efter emmede for meget af “fuck, hvad g\u00f8r vi s\u00e5 nu?”. Faktisk slet ikke ulig Oasis, der ogs\u00e5 selv lavede en 1’er, der bare aldrig skulle kunne overg\u00e5es. JAMC udsendte enkelte rigtig gode singler, men ingen albums der rystede verden p\u00e5 samme velg\u00f8rende m\u00e5de.<\/p>\n
Sidste efter\u00e5r blev Psychocandy i stilhed genudgivet i remastereret form, og jeg k\u00f8bte den inde i byen, og jeg tog den med hjem, og jeg fik slet ikke h\u00f8rt den. Indtil i forg\u00e5rs, hvor det f\u00f8ltes rigtigt at s\u00e6tte den p\u00e5, med for\u00e5rsluft i gader udenfor og det hele, for s\u00e5dan en plade er Psychocandy sine d\u00f8dsreferencer til trods. Hvad der sl\u00e5r ved det overraskende fine genh\u00f8r, er hvor skarp og stilsikker sangskrivningen er. Alle disse sm\u00e5, korte udbrud, en lang slipstr\u00f8m af luftig melodi, der kommer og g\u00e5r p\u00e5 et t\u00e6ppe af feedback og hvid st\u00f8j. Hvis det overbelastede ord “mesterv\u00e6rk” nogensinde skal kunne bruges, m\u00e5 det v\u00e6re i beskrivelsen af et banebrydende album som dette, der i sin tidsl\u00f8shed heldigvis viser sig b\u00e5de at kunne nydes og beundres s\u00e5 mange \u00e5r efter det f\u00f8rst blev skudt op, som lysende raket p\u00e5 en kulsort rocknrollhimmel.<\/p>\n