<\/p>\n
Egentlig troede vi ikke at der ville komme flere anmeldelser af Vejen hjem fra rocknroll<\/em>, men i dag er der faktisk en i JydskeVestkysten. Her er et uddrag:<\/p>\n F\u00f8rste gang kan man for eksempel falde i et hul over Jens Unmacks “Vejen hjem fra Rocknroll”. Og s\u00e5 vil man derefter fare op af hullet og tordne over alle de anmeldere, der har uddelt stjerner som en general i en h\u00e6r p\u00e5 flugt. For det er da en gang vaklende, slingrende, patetisk jeg skal komme efter dig… …<\/p>\n Jens Unmack pr\u00e6sterer at f\u00f8re det bedste videre fra Love Shop. Og dog er der i alle de fodspor, han s\u00e6tter med “Joyride”, “Happy Ending” og de andre sange, efterladt et personligt aftryk i Ecco-st\u00f8rrelse. Love Shop-manden bidrager flot til den b\u00f8lge af poesi med sk\u00e6gstubbe og b\u00f8llehat, der er vendt tilbage til den dansksprogede rock.<\/p>\n Trangen pr\u00e6ger ogs\u00e5 musikken, der, n\u00e5r Jens Unmack og band er bedst, lyder som, n\u00e5r Savage Rose st\u00f8der ind i en ung Sebastian p\u00e5 vej med musikken til “Den Store Flugt”.<\/em><\/p>\n
\nMen n\u00e5r man s\u00e5 har siddet der – alts\u00e5 anden eller m\u00e5ske ligefrem tredje gang – kommer sangene frem. Som elverpiger af t\u00e5gen. S\u00e5 lytteren alligevel forsvinder ind i tonerne fra den sorte nat p\u00e5 motorvejen. St\u00e5ende der i korte skjorte\u00e6rmer i lyset fra t\u00e5gelygterne. I et samfund der har \u00e5bent hele d\u00f8gnet og alligevel er lukket.<\/p>\n