{"id":993,"date":"2007-03-28T14:37:11","date_gmt":"2007-03-28T13:37:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=993"},"modified":"2007-03-28T14:37:11","modified_gmt":"2007-03-28T13:37:11","slug":"der-er-hab","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/der-er-hab\/","title":{"rendered":"Der er h\u00e5b"},"content":{"rendered":"

\"hab.jpg\"<\/a><\/p>\n

Men ikke i de seneste \u00e5rs forg\u00e6ves s\u00f8gen efter tabt styrke. For siden den majest\u00e6tiske sang ‘He’s Gone’, den n\u00e6stsidste p\u00e5 Head Music – vi taler 1999 – var Suede og specielt forsanger Brett Anderson kun en famlende skygge af sig selv. Utallige avisartikler om stofafv\u00e6nning efter den ret ufokuserede Head Music, gav ellers visse l\u00f8fter for efterf\u00f8lgeren A New Morning, men nej. For mange af os h\u00f8rte den plades ferske, t\u00f8mmermandsafkr\u00e6ftede lyd og savnede Suede fra de vilde, unge dage, da sange af ‘Killing Of A Flash Boy’ og ‘Europe Is Our Playground’s kaiber var regel snarere end undtagelse, da Brett sang med st\u00f8rste naturlighed om benzinhimmel, kemikalier og speedet k\u00e6rlighed, da Suede i livskraft og rocknroll-drive syntes uovervindelige.<\/p>\n

Vi skal ikke forherlige selvdestruktion, men hvis der nogensinde var et band det ikke kl\u00e6dte at blive \u00e6dru og stoffri, s\u00e5 var det alts\u00e5 Suede. Der var meget langt fra synet – og den fantastiske lyd – af en opl\u00f8st og henf\u00f8rt dansende udgave af Brett Anderson p\u00e5 Gr\u00f8n Scene, Roskilde ’95 til ham, der forsigtigt gik p\u00e5 scenen i Radiohuset ’02 med sin kop the. Musikken fulgte desv\u00e6rre med, fra udtryksfuld ekstase til mat h\u00e5ndv\u00e6rk, og Suede opl\u00f8stes i en virtuel st\u00f8vsky af egen ligegyldighed. S\u00e5 kom The Tears, genforeningen med Suede’s oprindelige guitar-es Bernard Butler, men at det var et trist fornufts\u00e6gteskab, lod deres hidtil eneste plade ingen i tvivl om. Den gjorde ondt at lytte p\u00e5, for dengang med Butler, havde Suede s\u00e5 store gaver ombord, at musikken og sangene og lyden og ordene gav sig selv og bestemte tiden. Nu var det s\u00e5 tiden der bestemte The Tears.<\/p>\n

N\u00e5r der ovenover skrives om h\u00e5b, skyldes det ikke de alt for mange forglemmelige alibi-numre Brett Anderson har taget med, blandt kun 2-3 mindev\u00e6rdige, p\u00e5 sin nye solodebut. Det undrer hvordan Brett, der har v\u00e6ret medsangskriver p\u00e5 s\u00e5 mange helt igennem gode sange tidligere, nu kan have s\u00e5 sv\u00e6rt ved at finde fodf\u00e6ste i toner og akkorder. Ordene er ogs\u00e5 tilsvarende usikre, gennemsigtige og “plastic people”-gentagende. Nej, h\u00e5bet kommer af albummets allersidste ‘Song To My Father”. For lige siden f\u00f8rn\u00e6vnte ‘He’s Gone’, har Brett Anderson sunget som uden gl\u00f8d, n\u00f8dvendighed og egentlig tro p\u00e5 sig selv. Men p\u00e5 ‘Song To My Father’, der ligesom ‘He’s Gone’ er en d\u00f8dssang, denne som titlen r\u00f8ber en hyldest til hans far, synger Brett for f\u00f8rste gang i lange 8 \u00e5r ikke “bare” som ham Suede-rockstjernen med den cool fortid og de smarte London-moves, men som et uforstillet v\u00e6sen med noget p\u00e5 spil. Sangen er, for nu at sige det p\u00e5 almindeligt dansk, r\u00f8rende. At det er Brett’s fars d\u00f8d, der skal til for at kunne v\u00e6kke s\u00f8nnen til live, kan man tage som man vil. Jeg selv er bare glad for, han stadig er her og igen kan udtrykke sig p\u00e5 d\u00e9n direkte m\u00e5de, han engang blev s\u00e5 elsket for. Troede virkelig vi havde tabt ham, men nej, han er her endnu. I en enkelt sang. Der er h\u00e5b.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Men ikke i de seneste \u00e5rs forg\u00e6ves s\u00f8gen efter tabt styrke. For siden den majest\u00e6tiske sang ‘He’s Gone’, den n\u00e6stsidste p\u00e5 Head Music – vi taler 1999 – var Suede og specielt forsanger Brett Anderson kun en famlende skygge af sig selv. Utallige avisartikler om stofafv\u00e6nning efter den ret ufokuserede Head Music, gav ellers visse … L\u00e6s videre Der er h\u00e5b<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n