3 tanker om “Unmack om R.E.M.”

1. Jeg var nu ganske tilfreds og mener, at han gav en engageret indsats.

   Men jeg tror, at hans stemmebånd har ændret sig med årene. Og de høje lyde kan han ikke længere opnå og derfor lyder han mere mainstream.

   Hvad angår “Save me from this rock´n roll” er jeg helt enig med dig, og det blev lidt tamt midtvejs med alle de engelske numre. Men han begyndte og sluttede suverænt.

   Og alternativ, det har han vel ikke været de sidste 20 år…

2. Var også til Lars HUG i tivoli igår og må eklære mig uenig med Thomas i at HUGs band gjorde hans show nogen form for tjenester. Måske var det ikke musikernes skyld (som var aldeles kompentente og spillede konservatorie-perfekt/X-faktor-liveband-perfekt), måske var det lydmanden – måske var det Lars HUG selv (dette er nok det mest sandsynlige), men måtte tage mig selv i flere gange at tænke “hold da fast nu lyder det som Lars HUG der synger for i Big Fat Snake” – denne tanke strejfede mig første gang under den aldeles fæle “Save me from this rock and roll” men den dukkede op med jævne mellemrum, dog ind i mellem med Roxette sat ind i stedet for Slangen.

   Måske er det mig der har misforstået Lars HUG, men jeg har altid betragtet ham som en “alternativ” kunstner og forventet noget andet.

3. Midt i R.E.M.-mediemaskineriet – som er helt fortjent, da de vitterligt (for at bruge et landstræner-udtryk på en fodbolddag) er fremragende – skal vi dog ikke glemme, at der i aftes var en anden bemærkelsesværdig koncert i drømmenes København med et navn, der har været med endnu længere end R.E.M.

   Og Lars HUG gjorde det aldeles fremragende i Georg Carstensens gamle have. Jeg havde ikke oplevet ham siden den jazzede periode i midt-1990´erne, så det var herligt at høre de gamle danske 1980´er numre og kopierne igen. Hans band bestod af en flok yngre mennesker – fantastiske og strålende de så ud uniformeret i skjorte og slips, og Militskvinder blev vi da heller ikke snydt for