1985, det var en vanskelig situation; skulle man flytte ned til München og blive forenet med Sandra, eller gå efter London og Kim Wilde istedet, livets store valg. Gad vide om førstnævnte (og Michael Cretu) egentlig var klar over, hvor mægtigt et værk (!) de satte i verden med det års debutalbum The Long Play. Havde det på den ene side af en C90-kassette på min Sony Walkman allerførste gang i Vestberlin. ‘Maria Magdalena’ er den europop-klassiker – Thåström har med slet skjult kærlighed kaldt sangen for “piss-disco” – som huskes bredt derfra i dag, men alligevel er der mindst to numre på The Long Play som vel faktisk har endnu mere klasse. Her det ene af dem i en TV-optagelse samme år fra Finland, hvor Michael Cretu på synth for en sjælden gangs skyld er med og synlig i Sandra’s playback-band…
Sandra kigger svært beundrende ned på Joy Division i indlægger herunder
Nede i München i 1977 lægger Donna Summer og producer Giorgio Moroder i fællesskab en fremtidsglitrende discokugle indover, så Thåström 40 år efter kan få sin egen ‘Körkarlen’ i mål…
Hardliner-elektroduoen Deutsch Amerikanische Freundschaft fra Düsseldorf delte pladeselskab med Depeche Mode. Et musikalsk slægtskab høres også på denne atypisk lyse solosingle fra DAF’s synth-spiller og trommeslager Robert Görl…
Northampton-vampyrerne Bauhaus udsendte deres tredje single i disse junidage i 1980. En interessant afpillet affære med tørt discobeat under den lakoniske tekst om skæbne og vesttysk terrorisme. Den antirockede guitar, som glider ind og ud og ligesom hakkes op, kan så sandelig også noget. Undervældende og sultent dragende på samme tid…
Det skal bogføres her, at Die Nerven havde sig en langt bedre og mere koncentreret målrettet københavnsk aften i Lille Vega i lørdags, det ovenpå en decideret forbier sidst på Loppen. Et positivt ment elitært men aparte tysk band er det med den bjæffende hvalpede bassist og en ofte alt for ekvilibristisk flashende tungrock-trommeslager, men Max Rieger’s fantastiske guitarspil og sang trak jo det hele hjem på Vesterbro. Her et af numrene fra aftenens gavmilde setliste…
Husker Dortmund’s tyske postpunk-stjerne Phillip Boa og hans band The Voodooclub for en markant, rendestensglitrende single ved navn ‘Love For Sale’, et bastant nummer om en Paul der var forelsket i en container, som var oppe at vende på europæisk MTV i start-90’erne. Og næsten samtidig var der også ‘And Then She Kissed Her’, endnu et sortsødt musikalsk joyride af udfoldende Jesus And The Mary Chain-æstetik. Vidste ikke at Boa og bandet eksisterede længere, men sandelig, her er månedens nye single…
I dag for 70 år siden blev Nina Hagen født af kunstnerforældre i østberlinske Friedrichshain. Her er hun – før sceneskiftet til Vesttyskland i 1976 og en kulørt karriere med et meget teatralsk afsæt i punk – med en anderledes folkelig schlager på østtysk TV i 1974 sammen med DDR-bandet Automobil. Der er sandelig løbet en del vand i åen siden da. Hvor mange ved mon, at Nina Hagen’s gevaldige stemme høres på fodboldhymnen ‘Eisern Union’ hver gang Bundesliga-klubben Union Berlin kommer ud til kamp på sit stadion i skoven i Köpenick? Og hvor mange er klar over, at hun i nogle år i starten af nullerne var dansk gift og havde hjemme i Folehaven i København?
Et andet 7″er-fund blandt et par håndfulde i Göteborg i går var en single med et ellers forglemmeligt vesttysk europopband, der i 1985 bevægede sig i samme sehnsucht-farvand som Sandra og hendes producer/kæreste Michael Cretu. Kan ikke lade være med at forestille mig, hvor stærkt denne sang ville lyde med hendes Saarbrücken-stemme på istedet. Få timer efter dette guilty pleasue-køb sang Thåström i Scandinavium iøvrigt netop sin sang med “Sandra sjöng ‘Maria Magdalena / det passar alltid så perfekt här'”, ja, alting hænger sammen. ‘Pis-disco’ er iøvrigt det ord Thåström har påhæftet Sandra og denne genre…
Hvem skulle have troet at NDW-fænomenet Peter Schilling’s himmelsøgende europop-omkvæd fra 1982 skulle blive en central del af 2024, da specielt i hjemlandet Tyskland, hvor dets sang ‘Völlig Losgelöst’, som fortabt romantisk fabulerer videre på skæbnen for David Bowie’s Major Tom-karakter, blev brugt centralt omkring det tyske nationalmandskabs deltagelse i egen EM-slutrunde? Fodbold kan.
Hvor det klæder Die Nerven at lyde mere All Diese Gewalt-reflekterende på denne nærmest sfæriske nye single, som har fået levende billeder med på sin vej…
Tyskland fejrer værtsskabet af EM i fodbold med nyheden om, at Stuttgart-bandet Die Nerven udsender nyt album på den anden side af sommer. Her en ny sang derfra…
Den største overraskelse hidtil ved EM i Tyskland er vel næsten, det er blevet umuligt at se en kamp uden mindst en afspilning/fællessang fra Tyskland af Peter Schilling’s store Neue Deutsche Welle-hit ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’ fra 1982. Historien om hvorfor kan læses lige her, og giver os samtidig en undskyldning for igen at kunne nyde sangens uimodståelige omkvæd. Her i en ny video, der kun er fem dage gammel…
Noget helt specielt over sådan en junidag med start på en stor slutrunde. Ikke mindst ovenpå den seneste af slagsen, som vi blev snydt for af mørkets FIFA-fyrster, der ødelagde den under goldt vintermørke i en pengeørken. Har fundet min vesttyske VM-74-single frem, købt syd for grænsen dengang. En banger der forunderligt nok lyder endnu bedre i dag. Immer vorwärts, Jungs!
Endnu en ny interessant plade i dag, dette det fjerde album med All Diese Gewalt, Die Nerven-frontfigur Max Rieger’s andet og vel efterhånden mere givende musikprojekt. Alles Ist Nur Übergang byder umiddelbart på en mere sart, resignerende og sfærisk musik end sin forgænger Andere (2020). På smagsprøven herunder tages i det overraskende overdådige omkvæd således også helt op i de tynde luftlag, 100 km over denne blå planet, blot for at blive til aske. Max Rieger er en alvorlig ener af de store…
