Kategoriarkiv: Polsk pop

De blå fly

Der var engang et engelsk band, der hed The Blue Aeroplanes. Jeg så dem på Edinburgh Playhouse i efteråret 1988, hvor de udgjorde opvarmning for selveste R.E.M. Det var dengang, hvor Berry, Buck, Mills og Stipe stadig ikke var et større navn, end de snildt kunne give koncert i et stort teater.

The Blue Aeroplanes havde en vokalist, Gerard Langley, der ofte mere talte end sang (hvem sagde Lou Reed?) og et polsk medlem, Wojtek Dmochowski, der hverken spillede eller sang, men derimod lavede en slags fortolkende dans til koncerterne. Var det godt? Jeg ved det ikke rigtig, men det var i al fald specielt, og jeg lagde da mærke til dem.

Daab

Det må have været i 1983, jeg så Linton Kwesi Johnson til reggae-festivalen på Huset i Aalborg. Opvarmningen var et reggaeband fra Warszawa ved navn Daab (det betød ikke “dåb”, men “dub”), hovednavnet var den legendariske Linton Kwesi Johnson. Det er først og fremmest LKJ, som han ofte bare kaldes, som jeg husker – tænk, at han har været i Aalborg. Men han var fuld af lovord over for Daabs polske udgave af reggae. Og de findes stadig.

Ham der slap væk

Før kommunismens fald var det ikke nemt at spille rockmusik i Polen. Så inspireret af en stærk drøm om at blive rockmusiker i USA var Andrej Nebb 16 år, da han via Tjekkoslovakiet flygtede illegalt til Østrig. USA blev det dog kke som nyt hjemland, istedet Norge, hvor Nebb i starten af postpunk-80’erne gjorde sig stærkt bemærket, først med bandet De Press, siden det mere eksperimenterende Holy Toy. Her førstnævnte, hvor sanger/bassist Nebb’s slaviske baggrund i det melodiske var den store force. De Press blev gendannet i 90’erne, og fik sig efter sigende et stort undergrundspublikum i det nu åbne Polen…

Małomiasteczkowy

Den for flere år siden tidligere polske X Factor-vinder – i Danmark forsvinder den slags dressurheste gerne som dug for solen – Dawid Podsiadlo fik sig sidste år et gigantisk hit i sit hjemland med dette fint rastløse poptrack. Den majestætisk lydende sangtitel ‘Malomiasteczkowy’ oversættes vistnok til dansk som ‘provinsiel’. Sangens protagonist besynger de små byer, der fostrer store drømme, og ender i sangen med at ville flytte bort fra sin storby – Warszawa mon? – så dens kynisme, overfladiske spejling og strålende hårdhed ikke skal gå i arv til hans børn. I omkvæddet gentages linierne ‘jeg kører til dig alene igen / jeg kører til dig’. Banalt, helt sikkert, men ikke uden effekt til den energiske og sørgmodigt håbefulde melodi…