Kategoriarkiv: Turnéliv

Wilde celebration

Tillykke med de 60 i dag til Kim Wilde. Hele hendes musikalske eksistens er ligesom retfærdiggjort bare af dette korte nummer, som også Sandra kunne have sunget hjem på en Michael Cretu-genereret bølge af massiv euro-sehnsucht. Men nu blev det altså til upåklagelig perfektion Kim Wilde, der iøvrigt med sit new wave-lydende band besøgte Plænen i Tivoli en varm forårsaften samme år (1994) som denne tyske TV-optagelse er fra…

Bazooka Joe?

Nej, bandet med det gustne navn Bazooka Joe & his Rhythm Hot Shots er ikke det vigtige på denne koncertplakat fra London i november 1975. Det er derimod tilføjelsen ‘+ support band’, som denne aften dækker over livedebut for det helt nye London-band Sex Pistols, der kun tre måneder forinden har fået ny sanger, den 19-årige Johnny Rotten, som han kaldes af de andre i bandet. Hans audition til sangerjobbet foregår i manager Malcolm McLaren’s Kings Road-tøjbutik SEX, hvor Johnny’s eksamen er at synge med på en jukeboxafspilning af Alice Cooper-nummeret ‘I’m Eighteen’. Johnny vrænger sig efter sigende godkendt igennem de tre minutter og resten er historie. Ligeledes aftenen på St. Martin’s med Bazooka Joe, hvor Sex Pistols når at udfordre en håndfuld covers a la The Who’s ‘Substitute’, The Small Faces’ ‘Wha’cha Gonna Do About It’ og The Monkees’s ‘(I’m Not Your) Stepping Stone’, inden Bazooka Joe-folkene slukker for scenestrømmen, da de ser deres udlånte udstyr lide overlast. En form for slagsmål mellem de to bands bryder ud. Det skal ikke blive det sidste i Sex Pistols’ turbulente fremtid.

Dagens amerikanske 43-års…

I et udgivelsestempo der kun giver mindelser om egen speedduftende musik, udsender The Ramones 4. november 1977 Rocket to Russia, Forest Hills, Queens-bandets tredje album på kun halvandet år, og fuldender dermed hvad siden skal vise sig at være den perfekte trilogi i Ramonesisme. For siden er uskylden borte og Ramones-essensens friskhed slidt tynd. De tre første klassiske albums rundens iøvrigt fornemt af og sættes stærkt i fokus på det formidable livealbum It’s Alive, der indspilles nytårsaften 1977 i London.

Den Andra Kvällen i GBG

Den første aften havde været mægtig. Alle de nye sange spillet ud for første gang nogensinde i Lisebergshallen i Göteborg, what’s not to like? Tourpremierer er specielle, for det er også bandets egen og dets lydfolks første egentlige test af nyt materiale, dets medbragte elektronik, lys, samt en helt igennem uprøvet setliste. Mange ting kan gå galt, så koncentreret beslutsomhed er et must. Der tages ikke vilde chancer udover det allerede aftalte.

Anden aften på en albumtour, da er nye sequence-niveauer blevet finjusteret efter noterne fra første show, men først og fremmest ligger forskellen i attitude på scenen. Man har nu prøvet det hele, så febrilskheden fra at skulle kaste sig sammen ud i det ukendte er borte, hvilket giver overskud til, at få det hele sendt mere konsekvent og intuitivt afsted.

Og setlisten? I Thåström’s tilfælde denne anden aften i regnfulde Göteborg var to numre fra midt i settet blevet erstattet af to andre. Ud var røget den svenske publikumsüberfavorit ‘FanFanFan’ og b-siden ‘Det Enda Du Behöver’, ind var kommet to solide albumtracks, ‘Brev Till 10:e Våningen’ og ‘Nere På Maskinisten’. Ellers var alt på køreplanen som den første aften.

Alligevel var det to meget forskellige aftener, pga. de ovennævnte så forskellige forudsætninger. Ved ikke om dette andet show decideret var bedre, men den var mere selvsikker og velsmurt. Herunder næstsidste sang fra selve hovedsettet den aften, Centralmassivet‘s ‘Karaokebaren’, tidligere oppe ‘Ingen Sjunger Blues Som Jeffrey Lee Pierce’. Måske ikke, men Thåström er en tippet outsider i opløbet…

10./11. Oktober 2017 i GBG

Det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort i oktober; at tage toget op fra København til Göteborg i efterårsfarver, logere mig ind på et hotel lige ved Centralstationen, og gå til Thåströms to første shows på hans tour for da netop udsendte Centralmassivet. Her et klip fra åbningsnummeret den første heftige aften i Lisebergshallen. I dag er det præcis tre år siden. Det er samtidig forlængst blevet over to år siden Thåström og hans fantastiske band senest spillede live. Tal lige om at leve i savn!

New Order kaldte Berlin

Som tiden glider umærkeligt bort i dette så dystopiske 2020. I dag allerede et år siden siden her så New Order komme forbi Berlin’s Tempodrom. En koncert der klart fungerede bedst, når New Order gik i kødet på sangene fra deres seneste album Music Complete (2015). De meget ældre og NO-klassiske sange blev mere gået ind i af både band og publikum som var de et køligt æstetisk museum over en svunden tid. Og at opleve New Order spille to Joy Division-sange til slut i koncerten, mens slo-mo-optagelser af salig Ian Curtis kørte på storskærm i baggrunden, gav endnu mere følelsen af New Order som en lidt for kalkulerende og rationel kustode i egen historie. Men her koncertens anderledes vitale åbningsnummer, hvis officielle video passende udspiller sig i 80’ernes Vestberlin…

Live drugs!

Husker dengang der var rigtige koncerter? 20. november udsender The War On Drugs det dobbelte live-album Live Drugs, hvis indhold er plukket fra optagelser over de seneste seks år. Her ‘Pain’, en fuldfed smagsprøve fra albummet, efterfulgt af en tracklist…

SIDE A 
1. An Ocean in Between the Waves 
2. Pain 
3. Strangest Thing 
SIDE B 
4. Red Eyes 
5. Thinking of a Place 
SIDE C 
6. Buenos Aires Beach 
7. Accidentally Like a Martyr 
8. Eyes to the Wind 
SIDE D 
9. Under the Pressure 
10. In Reverse