Rammstein, den soniske katedral fra Berlin, er i Horsens torsdag aften. Her den magtfulde setliste der blev spillet efter senest, under obligatorisk ild og damp i søndags, foran 19.000 islændinge i Korinn-arenaen i Kópavogur:
Ramm 4
Reise, Reise
Hallelujah
Zerstören
Keine Lust
Feuer frei!
Seemann
Ich tu dir weh
Du riechst so gut
Mein Herz brennt
Links 2-3-4
Ich will
Du hast
Stripped
+ + +
Sonne
Amerika
Engel
Ohne dich (Piano Version)
Og tænk sig at David Bowie’s glam-dekadente, post-apokalyptiske, nihilist-romantiske, Tony Visconti-producerede, Spiders of Mars-udrensede, fantastisk lydende Diamond Dogs udkom på Bob Dylan’s 33-års fødselsdag. Det skete i dag for 43 år siden. Her som manifestation af albummets vidtrækkende storhed en 1974-liveopførelse af den så ambitiøse ‘Sweet Thing’-suite fra pladens første side…
Kun to covers til The Afghan Whigs’ NYC-tourpremiere på Apollo Theatre – Pleasure Club’s ‘You Want Love’ og JJ Cale’s ‘Magnolia’ – men mon ikke det var en hvidglødende aften i Harlem anyways?! Næste stop Manchester Cathedral i Nordvestengland fredag aften.
En mørk forårsdag for Europa, og en mørk koncertplakat for i aften, hvor albumfriske The Afghan Whigs indleder den verdenstour, der inden ret længe bringer dem forbi både Berlin (Kesselhaus) og Aarhus (Northside), med et show i Harlem’s klassiske Apollo Theatre, New York City-spillestedet med en kapacitet på godt 1.500, der har betyder mere end meget for den farvede musikscene i USA. Et tip herfra på at notorisk cover-udfordrende Greg Dulli vil have overraskelser på setlisten, inspireret af at stå på den scene, som tidligere har set tidsdefinerende optrædender med flere af hans store helte som James Brown & The Famous Flames, Sam Cooke, Otis Redding, Billie Holiday, Ray Charles, Nina Simone, Aretha Franklin, The Isley Brothers, samt næsten alle de tidlige Motown-stjerner. Et så musikhistorisk specielt sted som The Apollo er næppe blevet valgt tilfældigt til premieren. Hvem der turde håbe på en liveoptagelse fra aftenen.
22. maj 1958: Det er ikke kun muslimske lande, der sender barnebrude til Europa. Her ankommer Jerry Lee Lewis til Heathrow fra USA med sin 14-årige halvkusine Myra, som The Killer havde giftet sig med i Tennessee allerede året før.
Har altid været undervældet af sangkvaliteten på The Clash’s andet album Give ‘Em Enough Rope, der udkom i november 1978. Der arbejdes hårdt pladen igennem, men sangene går meget sjældent op i den højere enhed, The Only Band That Matters ellers så ofte lykkedes med. Undtaget dette forbehold er dog åbningsnummeret ‘Safe European Home’, en fortælling om Joe Strummer og Mick Jones’ mislykkede inspirationstur året før til Jamaica, hvor de sjældent turde forlade deres sikre hotel i racistiske og ultralovløse Kingston. Her er sangen i en optagelse fra Bond International Casino på Times Square i New York City, hvor The Clash i perioden slut-maj/start-juni 1981 spillede hele 17 shows. Læg på den tinlydende optagelse her gerne lige mærke til Topper Headon’s overskudsfyldte trommespil, hvordan det i styrke og kraft holder hele bandet flydende i fremdrift. Hans betydning for bandets musikalske udvikling og voksende selvværd i disse år kan ikke fremhæves nok…
Brookylnsensationen Cigarettes After Sex på La Maroquinerie i Paris i april med to skud af verdens lige nu bedste valium. De er begge med på debutalbummet, der udgives om små tre uger. CAS spiller Lille Vega i starten af november.
Har vi ikke for lidt David Bowie på denne side?! 19 maj 1978 er Bowie i Vesttyskland på sin Isolar II World Tour. Før aftenens show i Sporthalle i Köln laver han på sit hotel dette lille interview til BBC’s Arena Rock…
Tider skal komme, tider skal henrulle og love will tear us apart. I dag er det 37 år siden Joy Division’s kølerfigur Ian Curtis hang sig selv i Macclesfield, syd for Manchester. Iggy Pop’s The Idiot var på pladespilleren, og mon ikke der stod en pakket kuffert, for dagen efter skulle Joy Division have krydset Atlanten på sin første tur nogensinde til USA, hvor livedebuten skulle have fundet sted med tre aftener i træk på rockklubben Hurrah i New York City. Her de knusende sidste seks minutter på afskedsalbummet Closer, der blev udsendt 18. juli 1980, præcis to måneder efter selvmordet. I dag er dets slutnummer ‘Decades’ vel nærmest æstetisk subkultur-lydtapet, dengang var det noget langt mørkere, farligere og mere nådesløst; en sorgfuld stemmes ufortrødne sidste farvel til denne verden…
Et godt bud på Tysklands bedste band lige nu er All Diese Gewalt, Die Nerven-sanger/guitaristen Max Rieger’s hjertebarn. Her i en liveoptagelse med ‘Morgen Alles Neu’, en af sangene fra bandets nye positivt overlegne album Welt In Klammern…
Albumaktuelle The Raveonettes spiller lige nu support på Depeche Mode’s store Europatour for Spirit. I den anledning har morsomme Depressed Goat fået lavet laminerede acces-kort til Sune Wagner og co, der i aften med er på før de engelske synth-arenarockere i Antwerpen.
Her Raveonettes’ setliste fra Amsterdam’s Ziggo Dome i forgårs:
This World Is Empty (Without You)
Observations
The Enemy
Downtown
The Heavens
With My Eyes Closed
Hallucinations
Love in a Trashcan
Aly, Walk with Me
When Night Is Almost Done
Og Depeche Mode-settets opbygning? Same as always, mere eller mindre. Der startes ud på de nye sange og lidt mindre populære hits, hvorefter der geares op til at ‘Everything Counts’, ‘Stripped’, ‘Enjoy The Silence’ og ‘Never Let Me Down Again’ slutter selve settet behørigt af. Blandt ekstranumre findes klimaks-obligatoriske ‘Walking In My Shoes’, ‘I Feel You’ og ‘Personal Jesus’, samt denne sympatiske men også pænt karaoke-lydende hyldest til David Bowie, hvis musik specielt David Gahan altid har været udtalt afhængig af. Her Depeche Mode’s “Heroes” fra tourpremieren fredag aften i Stockholm:
I dag for et år siden fejrede Arctic Monkeys-trommeslageren Matt Helders sin 30-års med at spille trommer for Iggy Pop ved en decideret magisk seance i Berlin’s udsolgte Tempodrom. Her en fin amatøroptagelse af ‘Sunday’ derfra. Tror måske vi vil tage U1 hen til Tempodrom i aften og høre, om der skulle være et ekko eller to fra det mægtige show at fange i luften udenfor endnu…
Tiden går og i aften vil det være et år siden Iggy Pop påbegyndte sit livs nok bedste europæiske tour, da ialfald i nyere tid. Efter marts-albummet Post Pop Depression var konceptet lagt således, at den efterfølgende tour – først i Nordamerika, derefter i Europa – skulle centreres omkring det nye album, samt de to Iggy Pop-milepæle, der i tilgang efter eget udsagn havde inspireret dets co-sangskriver Josh Homme, nemlig Berlin-pladerne The Idiot og Lust for Life, begge fra 1977. 4. maj blev der lagt ud på Cirkus i Stockholm, aftenen efter var det Falkoner i København, to dage efter Tempodrom i Berlin, så fulgte Hamburg, Amsterdam, Royal Albert Hall i London og slutteligt den gamle biograf Le Grand Rex i Berlin. Denne side var så heldig at være med til Berlin-aftenen og har sjældent oplevet noget så livsbekræftende godt. Heldigvis findes touren foreviget på det tredobbelte livealbum fra London-showet, som netop blev udsendt omkring Record Store Day, dog i limiteret oplag, så hold ikke på hestene – det er en fremragende optagelse. Og Iggy Pop nu?! På lørdag er han i Europa igen, til et enkelt show på musik/motorcykelfestivalen Motor Circus i spanske Jerez, med et langt mere ordinært band, og en setliste man ikke på samme måde vil dø for som den sidste forår. Her ‘Lust For Life’ i en optagelse fra BBC’s Later, der blev besøgt lige op til aftenen i Royal Albert Hall…
Her den urokkeligt faste drøm af en setliste fra sidste forår:
Lust for Life
Sister Midnight
American Valhalla
Sixteen
In the Lobby
Some Weird Sin
Funtime
Tonight
Sunday
German Days
Mass Production
Nightclubbing
Gardenia
The Passenger
China Girl
+ + +
Break Into Your Heart
Fall in Love With Me
Repo Man
Baby
Chocolate Drops
Paraguay
Success