Kategoriarkiv: Billeder

Heaven up here

Det var et ikonisk postpunk-album med et ligeså ikonisk cover: Bandets medlemmer stående sammen, spejdende mod lyset og horisonten, langt derude bag det mørke hav. Echo & The Bunnymen udsendte på dags dato i 1981 Heaven Up Here, deres andet album, hvor lyden fra debuten Crocodiles blev trukket i widescreen, og sangskrivning nu stod mere langstrakt fladeagtig, en perfekt ramme for Ian McCulloch’s prangende unge stemmelængsel og guitarist Will Sergeant’s pludseligt meget anderledes rummelige spil. Det udendørs Heaven Up Here-artwork blev skudt af fotograf Brian Griffin, der i de år stod for Bunnymen’s naturdyrkende covers, på Porthcawl Beach i det sydlige Wales, ikke langt fra Rockfield Studios, albummets indspilningssted. Her nogle alternative coverfotos fra samme session, der ikke blev brugt…

Ifølge Griffin mente Bunnymen’s pladeselskab Korova langt hen, at billedserien var alt andet end anvendelig til et albumcover for deres håbefulde band. Lidt vildt at tænke på, nu Heaven Up Here et halvt år senere i NME helt fortjent blev kåret som årets albumcover.

Brian Griffin beretter at havmågerne på frontcoverbilledet (øverst) og bagcoverfotoet (herunder) ikke er en lykkelig tilfældighed. Større mængder af døde fisk blev brugt for at lokke dem til, og selv med naturens bedste bestikkelse var det svært at få fuglene i billedet, som Griffin ønskede det.

Ved lukketid i New York City

CBGB-Land-6

Andre end siden her, der hver mandag nyder HBONordic’s nye Scorcese-producerede serie Vinyl, som udspiller sig i New York City’s pladeselskabs- og musikmiljø i 70’erne? Ovenfor et Robert Godlis-snapshot fra lukketid kl. 4.00 om natten af den bar og det spillested, CBGB’s på The Bowery i East Village, der om noget står som epicenter for den punk/no wave/new wave-eksplosion, der skulle skrive New York City i de musikalske historiebøger med vital, fuldfed skrift. Og hvem kan bare fornemme dette billedes atmosfære og ikke få stor lyst, at tage en tidsmaskine tilbage til den nat og det lokale, der nu så typisk for Manhattan’s udvikling istedet huser en sterilt fashionabel tøjbutik, og være på bar med folkene fra Blondie, The Ramones, Patti Smith Group, Talking Heads, Suicide, Television, Richard Hell & The Voidoids, Dead Boys, Mink DeVille, The Dictators, The Cramps og alle de andre, der i de år havde CBGB’s som deres naturlige omdrejningspunkt…?

Generation svin?

11200825_10153018967536167_4927156055991147572_n

Det har næppe på årets Glastonbury Festival skortet på hundredetusinde af tændte lightere og masse-singalongs til alle sangene med håb om en bedre og renere verden. Men hvad forskel gør en så stor samling mennesker med de rigtige holdninger, når alt de i praksis gør er….ingenting?! Billederne her viser lidt hvordan Glasto så ud efter at folk var draget bort. På mandag bringes samme svineri nok i medierne igen, da er det bare fra Dyrskuepladsen i Roskilde.

b668d5ba-04f4-49a7-b8c8-1ee39cf00971-2060x1236

Alt er forkert

Det udsagn må Interpol selv svare for, men forkert synes det ialfald at NYC-bandet nu udsender ‘Everything Is Wrong’, et af de mere anonyme og ligegyldige tracks fra efterårets El Pintor-album, som single. Forsanger Paul Banks har co-directed videoen…

Misery loves company

B39GOJNIQAAp3Je-1

Producer Nigel Godrich står bag ovenstående post af Jonny Greenwoosd og Thom Yorke under arbejde på det nye Radiohead-album. At dømme udfra hans snapshot kan det vist kun blive en voldsomt munter affære. Var der nogen der sagde, at Radiohead giver begrebet livstræthed en ny og frygtindgydende mening? Tænkte det nok. Når det er sagt, så var deres In Rainbows faktisk en helt igennem overbevisende, original og tårnende flot udgivelse, gratis udgivelse eller ej.

På sikker afstand

coupland
Foto © Douglas Coupland

Se godt på dette billede. Det ligner op-art. Men se på det igen på din smartphone eller på sikker afstand: Det er et menneske, der falder fra et højhus. Billederne skyldes den canadiske billedkunstner og forfatter Douglas Coupland.

I dag er det 13 år siden terrorangrebene mod USA – og 41 år siden det fascistiske kup i Chile. Har vi fået begivenhederne på afstand på samme måde som billedet antyder?

Jeg husker hvordan vi dengang i 2001 på Love Shops hjemmeside i den dengang meget aktive gæstebog fik et væld af spontane reaktioner på de uhyggelige begivenheder, som så mange af os havde set i nyhederne, mens de fandt sted. Og jeg husker, hvordan jeg talte med Jens om netop de mennesker, der faldt fra de sammenstyrtende huse. De billeder vil vi aldrig glemme. USA lader os heller aldrig glemme dem. I krigene, der fulgte, har mange flere mennesker rundt om i verden måttet lade livet end den dag i det tidlige amerikanske efterår.

Og i dag skriver en af fornuftige og tænksomme amerikanere, nemlig Michael Stipe, om Couplands billeder i The Guardian. Hans essay er værd at læse.