Det var et ikonisk postpunk-album med et ligeså ikonisk cover: Bandets medlemmer stående sammen, spejdende mod lyset og horisonten, langt derude bag det mørke hav. Echo & The Bunnymen udsendte på dags dato i 1981 Heaven Up Here, deres andet album, hvor lyden fra debuten Crocodiles blev trukket i widescreen, og sangskrivning nu stod mere langstrakt fladeagtig, en perfekt ramme for Ian McCulloch’s prangende unge stemmelængsel og guitarist Will Sergeant’s pludseligt meget anderledes rummelige spil. Det udendørs Heaven Up Here-artwork blev skudt af fotograf Brian Griffin, der i de år stod for Bunnymen’s naturdyrkende covers, på Porthcawl Beach i det sydlige Wales, ikke langt fra Rockfield Studios, albummets indspilningssted. Her nogle alternative coverfotos fra samme session, der ikke blev brugt…

Ifølge Griffin mente Bunnymen’s pladeselskab Korova langt hen, at billedserien var alt andet end anvendelig til et albumcover for deres håbefulde band. Lidt vildt at tænke på, nu Heaven Up Here et halvt år senere i NME helt fortjent blev kåret som årets albumcover.

Brian Griffin beretter at havmågerne på frontcoverbilledet (øverst) og bagcoverfotoet (herunder) ikke er en lykkelig tilfældighed. Større mængder af døde fisk blev brugt for at lokke dem til, og selv med naturens bedste bestikkelse var det svært at få fuglene i billedet, som Griffin ønskede det.

Andre end siden her, der hver mandag nyder HBONordic’s nye Scorcese-producerede serie Vinyl, som udspiller sig i New York City’s pladeselskabs- og musikmiljø i 70’erne? Ovenfor et Robert Godlis-snapshot fra lukketid kl. 4.00 om natten af den bar og det spillested, CBGB’s på The Bowery i East Village, der om noget står som epicenter for den punk/no wave/new wave-eksplosion, der skulle skrive New York City i de musikalske historiebøger med vital, fuldfed skrift. Og hvem kan bare fornemme dette billedes atmosfære og ikke få stor lyst, at tage en tidsmaskine tilbage til den nat og det lokale, der nu så typisk for Manhattan’s udvikling istedet huser en sterilt fashionabel tøjbutik, og være på bar med folkene fra Blondie, The Ramones, Patti Smith Group, Talking Heads, Suicide, Television, Richard Hell & The Voidoids, Dead Boys, Mink DeVille, The Dictators, The Cramps og alle de andre, der i de år havde CBGB’s som deres naturlige omdrejningspunkt…?

Drengen på billedet her, til højre for sin far, bliver senere kendt med sit rockband – hvem er det vi ser?

Producer Nigel Godrich står bag ovenstående post af Jonny Greenwoosd og Thom Yorke under arbejde på det nye Radiohead-album. At dømme udfra hans snapshot kan det vist kun blive en voldsomt munter affære. Var der nogen der sagde, at Radiohead giver begrebet livstræthed en ny og frygtindgydende mening? Tænkte det nok. Når det er sagt, så var deres In Rainbows faktisk en helt igennem overbevisende, original og tårnende flot udgivelse, gratis udgivelse eller ej.