En nat blev det sommer
Kategoriarkiv: Billeder
Dagens 60-års…
Stort tillykke til Peter Peter Schneidermann, en af de to-tre allerstørste guitarister herhjemme nogensinde. Så uden for kategori-skarp lyder han allerede i sommeren 1980 på mesterlige Under En Sort Sol…
Michael Wilson
Her til aften faldt jeg over fotografen Michael Wilsons websted, http://www.michaelwilson.pictures. Det er et besøg værd, hvis man vil se velkomponerede fotografier af kunstnere (musikere, komponister, skuespillere…) og ganske mange af navnene er nogen, man (dvs. jeg) kender godt til. Bl.a. billederne af Joe Ely er gode. Nogle vil vide, at Joe Ely i sin tid turnerede sammen med en engelsk rockgruppe, der hed The Clash. Det kom der forresten et ganske udmærket livealbum ud af.
Samtidig, i South Dakota
Soft Cell til en søndag
Soft Cell er fra Leeds, studieværten i Liverpool-trøjen er BBC-legenden John Peel, mens Cindy Ecstacy, korsangerinden med den åbenlyse leadkvalitet, er opkaldt efter det hun leverede til synthpop-duoen…
Astrid Kirchherr RIP!
Her til højre foran Cavern Club på Matthew Street i Liverpool. Hun var den første der i Hamburg fotograferede de helt unge The Beatles, før nogen andre gad gøre det.
Skyway
Jeg er som bekendt ret glad for The Replacements’ musik, og en af deres fineste sange er “Skyway”, der er næstsidste nummer på Pleased To Meet Me fra 1987. Først for nylig tog jeg mig sammen til at slå op, hvad ordet egentlig dækker over – og det er en samling af overdækkede gangbroer mellem højhuse i Minneapolis, hvor Paul Westerberg og de andre boede. Billedet viser, hvordan der ser ud inde i en skyway.
(Er der egentlig andet end højhuse i amerikanske storbyer?)
Picture this
Blondie’s guitarist Chris Stein fylder 70 år i dag. Deborah Harry’s boyfriend gennem Blondie’s gyldne new wave-år co-skrev også en del af bandets sange, som oftest i samarbejde med Miss Harry. Enkelte havde dog Chris Stein stående for både musik og tekst. ‘Sunday Girl’ er den mest kendte af disse, ‘In The Sun’, ‘Fade Away And Radiate’ og ‘Shayla’ de bedste. I de senere år har Chris Stein udsendt to bøger med sine absolut udgivelsesværdige fotografier fra årene med Blondie og punk-scenen i New York City. Og så er der jo stadig Blondie, hvis seneste Pollinator (2017) gennemgående er deres klart bedste album siden gendannelsen i 1997.
I’ll give you eyes of blue…
Den amerikanske fotograf Mick Rock har i dag i Beijing åbning på sin første udstilling i Kina, en samling af hans David Bowie-billeder.
NYD DIN LOVE SHOP!
Nyt album ude i dag…
Fra Dallas over Sheffield til New York
På deres nye album Electric Lady Sessions, der vel bedst kan beskrives som et livepublikum uden publikum, åbner LCD Soundsystem ud med denne version af John F. Kennedy-nummeret ‘Seconds’ fra Human League’s popklassiske Dare (1981)…
Playtime?
Et grufuldt billede fra et nummer af Terror Illustrated af den amerikanske tegner Reed Crandall, kendt fra E.C. Comics i 1950’erne og senere også fra Warren Comics i 1960’erne og 1970’erne. Og forbindelsen til denne blog? Den overlader jeg læseren som øvelse!
London 1965
Østberlin, 1975
Happy days i DDR. Med grå østeuropæisk brutalisme som baggrund har Thomas Hoepker fotograferet en ensom plakat af DDR-høvding Erich Honecker.
Art of the cover
Hvis der skal vælges ét Elvis Costello-album her, vil det uværgeligt blive hans mesterligt speedede, uforstillede, indignerede og indtrængende This Years Model fra 1978. I dag er det 40 år siden pladen blev udsendt. Den dengang meget efterspurgte Barney Bubbles står bag dette Costello-ikoniske cover. Her fortæller dets fotograf Chris Gabrin om tilblivelsen af billedet:
– The concept of him behind a camera for the sleeve of This Year’s Model had already been chosen, so I decided to equip Elvis with exactly the same tripod and camera as I was using to create a ‘mirror’ for him. Alongside a powerful stereo I kept a large record collection at my Camden Studio, and artists would choose music they enjoyed or were interested in for their sessions. Just as we were about to start shooting, Elvis asked me if I had “Hotel California” by The Eagles, and could I play it? I was puzzled by his choice – until he told me that he loathed the record, but wanted to look really pissed off and angry in the shots! We played the record several times during the session and whilst I directed him, I was also aware of his copying some of my own actions as I took the photographs.