Kategoriarkiv: Dagene løber som heste

Indlæg om albummet “Dagene løber som heste”

En sansningens mester

Stort tillykke til den beundringsværdigt vitale Jørgen Leth, der i dag runder de 80 – long may he run! Kunne markere fødselsdagen her ved at vise Leth’s tårnhøje klasse gennem et filmklip eller nogle af de mange udgivne ord, men gør det istedet med et enkelt Information-læserbrev fra 1975, der vel egentlig siger alt om, hvorfor vi holder så meget af ham…

Da vi blev dem vi er

Prøv at lægge mærke til de billeder fra gamle dage, som Jens lægger på bloggen – mange af dem er fra da han var sidst i teenageårene og først i tyverne. Og læg mærke til hvad det er for en musik, Jens og jeg ofte ender med at hylde: det er musik fra sidst i 1970’erne og frem til midt i 1980’erne. Eller lyt til sange som “Survival Kit” eller “De tabte sale” eller “Birgittelyst” eller “Vi blinker så hurtigt vi kan” eller alle de mange andre sange, der tager udgangspunkt i denne periode af livet.

Det er egentlig underligt, for der er sket meget siden som er mindst lige så vigtigt som det, der skete for os da vi var sidst i teenageårene og først i tyverne. Der blev stiftet familie, der blev stiftet gæld, der blev indgået ægteskab, vi fik venner og mistede venner, karrieren tog omsider form og vi fik anerkendelse osv. osv. osv. Men alligevel vender vi ofte i minderne tilbage til den tid i vores liv, hvor vi stadig var på tærsklen til voksenlivet.

Der er en spændende artikel på Slate.com om netop det.

A little-known but robust line of research shows that there really is something deeply, weirdly meaningful about this period. It plays an outsize role in how we structure our expectations, stories, and memories. The basic finding is this: We remember more events from late adolescence and early adulthood than from any other stage of our lives. This phenomenon is called the reminiscence bump.

Og hvorfor findes denne pukkel af minder? Måske er det fordi meget af det, der kommer til at præge vores senere voksenliv, netop sker i den alder. En undersøgelse fra 1988 viser i hvert fald at 93 procent af alle de minder, forsøgspersonerne genkaldte sig, handlede om førstegangsoplevelser. Men så er der også en senere undersøgelse foretaget af Annette Bohn og Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet. Her blev børn mellem 10 og 14 bedt om at skrive om deres voksenliv, sådan som de forestillede sig det. Og de skrev om – hvordan det er at være først i tyverne!

I dag mener mange psykologer, at det handler om livsfortællingen. Vi prøver (uden at det er bevidst) at sætte vores minder ind i en større fortælling, så de understøtter vores forestilling om dem vi er. 

I tv-serien Girls, som vi endnu har til gode at se på dansk tv, er der en interessant replik (citeret fra Slate.com):

In the pilot of Girls, Lena Dunham’s Hannah Horvath delivers one of the 2012 fall TV season’s immortal lines. She can’t hang out with her parents, she explains exasperatedly, because “I have work, and then I have a dinner thing, and then I am busytrying to become who I am.”

Barn af tresserne

34-kennedys2-rt

I dag ender mange af os med at tænke på mordet på John F. Kennedy – en forbrydelse begået i fuld offentlighed, men stadig underligt gådefuld. Simon O’Hagan skriver i The Independent om sine minder fra denne tid. Der skulle endnu gå seks uger før jeg selv blev født, så jeg er af gode grunde ikke med i historien endnu. O’Hagan skriver:

It has since struck me that my generation was curiously blessed in its formative years. Not in the way that the teenagers and young adults of the era were, but in the strict sense of being children of the 60s – in my case aged two when they began, 12 when they finished. I was making sense of the world, and the amount there was to make sense of was extraordinary.

Jeg nåede lige akkurat at få seks år med af 1960’erne, og jeg giver ham ret. Årene fra 1964 og frem til oliekrisen in 1973-1974 var en helt særlig tid. Måske synes alle at disse tidlige år er noget særligt; verden er stadig åben og skal håndteres. Men netop i disse var det som om den store verden, man som barn skulle møde, hele tiden voksede og blev en anden – og til sidst nåede den til Månen. I dag kæmper jeg stadig for at kunne holde fast i noget af det nye og ikke kun klamre mig til en fortid, som jeg tror jeg forstår. Samtidig må jeg erkende, at den eneste perfekte lykketilstand er den, man ikke befinder sig i længere. Der er en del, jeg savner, men de gode gamle dage er ikke desto mindre en illusion.

Hvad blev der af Dukla Praha?

For godt to år siden tog Nikolaj Nørlund og jeg til Prag i december for at indspille strygere til Dagene Løber Som Heste. Vi boede på øen Kampa i Mala Strana og fandt derfra byen nærmest som et glansbillede, over Karlsbroen i isnende kulde mod city. I aften er Liverpool FC gæsterne i Prag, når Sparta Praha, en af byens adskillige fodboldklubber, tager imod i første runde af 1/16-finalen i Europa League. Småskadede Gerrard og Agger er blevet hjemme sammen med UEFA cup-spærrede Suarez. Til gengæld er det 16-årige stortalent Raheem Sterling, der mandag aften nettede hele fem gange for U-18 holdet på Anfield, med afsted…

AC Sparta Praha – Liverpool, torsdag, kl. 21.05, TV3puls/downthelocal

Fra vores inbox

dlsh-cover-mindre1

Her til morgen fik denne blogs forfattere nedenstående besked i vores inboxe:

Kære jensunmack.dk

Vi plejer at mødes i anmelderes kreds for at snakke om vores indsats, når der byder sig en spændende koncert (denne gang var det Antony and The Johnsons, der var ugens bedste bud på en oplevelse). Efter en god middag med sovs, kartofler og hvad deraf fulgte bestemte vi os til at sende jer en beroligende e-mail ved først givne lejlighed.

Vi vil nemlig gerne sige det som det er: Vores anmeldelser af "Dagene løber som heste" var lidt mere negative end godt er. Nu, hvor vi sammen har studeret de mange andre anmeldelser, der var positive, må vi indrømme det: Vi tog fejl, selv om vi synes vi har været meget omhyggelige; selv om vi stadig ikke helt kan se præcis hvorfor der skal være strygere på "Stjernepalads" eller hvorfor "Mænd uden ord" pludselig namedropper David Bowie. Men guitarsoloen på "Det eneste vi har" er en reminiscens af egentlig rock, længselsfuld og sulten som den er. Og gode sange, dét er der på "Dagene løber som heste". Så vi vil meget gerne høre albummet igen, og endnu mere grundigt.

Med andre ord: Fem stjerner herfra. Før var det tilsammen, nu er det fra hver af os.

venlig hilsen

Kim (Politiken) og Bent (Nordjyske)

Smukt brag af et album

unmack-400x358

Per Reinholdt Nielsen anmelder i Weekendavisens nye udgave Dagene Løber Som Heste overordentligt positivt. Her et par citater:

De fire første sange – Piloten på sin allersidste dag, titelsangen, Stjernelys og Hvis du tager mig med- er alle fire nyklassiske Unmack-værker, med en dramatisk veklsen mellem skarp diktion og nye melodiske strofer, samt tekster med en lysende poetisk nerve.

Alt dette mørke stof vender Jens Unmack til et voldsomt smukt brag af et album, som overraskende får strygere, rock’n’roll og danske tekster til at spille sammen.

Bedømmelse

unmack-400x358

Nicolai M. spørger hvordan det nye album overordnet er blevet modtaget af pressen. Meget fint, tak. Her en opsummering over den helt kontante afregning til nu. Og jo, der går en verden til forskel fra øverste triumftog til nederste hekseafbrænding:

****** Soundvenue
****** Ekstra Bladet
****** MetroXpress
*****   Information (kan ej læses til under 5, måske over…)
*****   Weekendavisen (kan vel umuligt læses til under 5)
*****   GAFFA
*****   Urban
*****   DR
*****   BT
*****   Fyens Stiftstidende
****    Berlingske
****    JP
****    Jyske Vestkysten
****    Århus Stiftstidende
***      Politiken
**        Nordjyske