I netop disse dage for to år siden udsendte Thåström forløbersinglen for sit hidtil seneste album. Den nænsomt førende musik i ‘Solen I Den Vänstra’ var den nær perfekte at gribe om og lade sig følge ud til efteråret af. De Thåström-afhængige er nu på det sværeste sted i kredsløbet omkring ham; så lang tid siden senest og dog så uvist længe endnu før kontakten reetableres gennem (forhåbentlig) ny musik…
Kategoriarkiv: Berlin
Berlin kom til Malmö
Beriget med den nye syngende bassist Josefine Lukschy, der tilfører bandet en værdigt vital, genfunden ramme af nutid, gav Einstürzende Neubauten mandag aften en overraskende sublim og imponerende sammenspillet koncert på Stora Torget i Malmö. Der var sådan en aften midt i en svensk provinsbyfest noget velgørende punket elitært og finkulturelt over Blixa Bargeld og co’s insisteren på en så særegen nuancefyldt musik, hvis utraditionelle virkemidler – der blev bl.a. spillet nænsomt på jet-turbine – på forunderlig vis alligevel formåede at tryllebinde et stort publikum på pladsen under et malplaceret pariserhjul. I aften er EN oppe i Uppsala, hvor de passende kan spille denne sang om solformørkelse…
Lust for life
Det slår lige, det lige nu er første sommer i adskillige år Iggy Pop ikke turnerer Europa. Det skal være den hårdtarbejdende papegøjeejer vel undt med et års fravær fra scenerne, men noget godt mangler…
Iøvrigt…i en anmeldelse af Iceage’s nye album skrev Ralf Christensen for nyligt således i Information:
“Tag den uimodsigelige jump up-energi på »Lifetime«, der henter sit groove fra Motown, især »You Can’t Hurry Love« fra 1966! Ikke en inspirationskilde, jeg ville have forventet af bandet, da jeg så dem spille koncerter i de tidlige 10’ere med en hovedkulds, selvdestruktiv punkenergi.”
Med respekt for Ralf Christensen så virker det langt mere sandsynligt, at beatet i ‘Lifetime’ er en kærlighedserklæring til Iggy’s ‘Lust For Life’ herover, hvis signaturgroove er løftet af David Bowie fra American Forces Network’s radio-kaldesignal i Vestberlin. Også svært at forestille sig så konsekvent messy Iceage dyrke renskurede The Supremes…
Fripp 80
Vanvidsguitaristen Robert Fripp bliver 80 denne weekend. Vi markerer det skarpe hjørne her med historien om det uden tvivl mest ædle, Fripp har velsignet menneskeheden som sådan med, naturligvis hans soniske signatur-pile henover den himmel som er David Bowie’s ‘Heroes’. Tony Visconti tager os gennem nummerets lag og tilblivelse…
Einstürzende består
Lige nu denne onsdag middag fejrer Einstürzende Neubauten sin 46 års dag i dag med en fri webcastet Facebook-koncert fra hovedkvarteret i Berlin. Det industrielle bands første optræden uden Alexander von Hacke manifesteres med introduktion af en ny (kvindelig) bassist. Verden ændrer sig også i EN.
Magisk uendeligt
Högdalens hvileløse søn, Sveriges største sanger og sangskriver, fylder år i dag. Tillykke med dagen, Joakim – tænk at altid være på vej!
Grå Berlin i DM-farver
Music for the Masses (1987) har ikke som sin forgænger Black Celebration (1986) vestberlinsk blod i årerne, men dens køligt bevægende elektro fungerer så fint til Berlin’s skarpe lyde og kaotisk sammenkastede arkitektur. Det opleves her i fan-videoen til dette skyggenummer fra albummet, det iøvrigt på årsdagen for single-udgivelsen af den helt anderledes schlager-kendte ‘Enjoy The Silence’ i 1990…
Ett simsalabim ibland är allt man behöver…
Vi var kommet op til Uppsala fra Stockholm den torsdag, blevet indlogeret på et beskedent hotel ved banegården, havde været ude at se byen, der lå indtagende og frostkold langs dens hvirvlende flod. Tidligt på aftenen fulgte vi Fyris forbi den imposante domkirke, hen til byens koncertsal. Første aften på Thåström’s tour dér blev ikke ubetinget vellykket. Bandet afviklede mere end det spillede. Og den intensitetens puls, der normalt kæder en Thåström-koncert sammen fra start til slut, var sært fraværende. Faktisk var vi lidt undervældede bagefter på lokale Kaliber Bar, da der blev evalueret, også selvom en af de stockholmske aviser på nettet straks var ude med topkarakter. Heldigvis dog faldt det hele i hak næste aften samme sted, hvor band var helt anderledes tilstede i musikkens krævende liv, så sangeren oppe foran kunne fortabe sig og tage salen med ind i sin verden. I dag for et år siden startede Thåström sin tour for Somliga Av Oss på Fyrishov i Uppsala. Her en optagelse fra første aftens sidste sang i selve settet…
Uden Pastoren i Schöneberg
Det er 8. januar 1977 på bøssebaren Neues Ufer på Haupstraße i Schöneberg og hvilken stimmung! Iggy Pop, Romy Haag og David Bowie ses her blandt andre vestberlinere, samlet for at fejre Bowie’s – men helt sikkert også den unge Pastor Webmaster’s 13-års – fødselsdag. Pastoren selv kan ikke være tilstede denne lørdag; måske han er til badminton i en sportshal flere hundrede kilometer væk i Nordjylland, måske han aldrig fik sparet lommepenge nok sammen til togbilletten ned over Hamborg og over til venstre, måske den invitation bare aldrig dukkede op? Men stille nu, David Bowie, som bliver 30, vil synge en sang for og fra fremtiden, ikke mindst for dagens danske fødselar, som vi også herfra vil hviske et stille “tillykke” med på vejen…
Bettina K. aus Berlin
Et stykke dekadent Berlin denne lørdag, sendt med Bettina Köster, mest kendt fra postpunk-årene i Vestberlin som sangerinde i kvindebandet Malaria!. Før det var Köster co-grundlægger af den undergrunds-centrale tøj- og kunstbutik Eisengrau, samt NDW-bandet Mania D. Efter Malaria!’s opløsning i 1984 boede hun en lang årrække i New York City, hvor hun arbejdede indenfor filmbranchen. Siden er hun vendt tilbage ikke bare til Tyskland, men også til musik, og her er hun for syv år siden med sin egen version af ‘Der Novak’, en lettere depraveret vesttysk populærsang fra 1956, som hun med sin livsbrugte stemme og forfinede dog rå seen-it-all-udstråling tager sit helt eget sted hen. Den heftige sangtekst er virkelig noget udover det sædvanlige og kan ses under kommentarer.
Dem der skinner
I dag for fire år siden udsendte Thåström albummet Dom Som Skiner. En samling numre, der på afstand slet ikke synes ligeså homogen og retningsbestemt som sin forgænger Centralmassivet (2017), men som alligevel indeholder ufravigelige tilføjelser til T’s malmsorte sangkatalog. I dag for fire år siden kunne man således for første gang på det lidt oversete afslutningsnummer her høre om, hvordan Thåström’s mor som ung ankom til storbyen Stockholm og drømte sig det liv, hun skulle skabe der. Jamen, er den historie relevant i dag? Ja, mere end det meste andet. Hvorfor? Fordi det er den eviggyldige historie om at finde og blive sig selv. Og fordi Thåström i sin fortællings elegance lader paraderne falde og lukker os ind i sin hengivenhed til moren. Den slags private øjeblikke er sjælden kost i moderne popmusik…
Thåström sang Maria Magdalena
Eller rettere sagt sang han om Sandra der sang Maria Magdalena. Mens brandkorpset kom og ambulancerne hylede. Og det passede hel perfekt dér. Hvor Thåström og vennerne sad på den store lange gade. Fire stole og et bord. Det var længe siden de sås. Nummeret er fra Dom Som Skiner (2021), optagelsen her fra Thåström’s aften i KB Hallen på Frederiksberg i marts måned…
Centralmassivet
Ovenpå den mørktduvende, tætsiddende, elektroniske Den Morronen (2015) føltes det som en slags ny start for Thåström, da han 29. september 2017 udsendte den mere direkte, rocktunge og omkvædssøgende Centralmassivet, der nummer for nummer stadig står tårnende i dag. Tog et tog op til Göteborg til de to premiereaftener i Lisebergshallen et par uger efter, fandt ud af det var stærkt vanedannede, og endte med en gavmild håndfuld svenske shows den næste halvanden måned. Her åbningsnummeret ‘Bluesen I Malmö’ første gang nogensinde det fremføres live, som første nummer på setlisten den første efterårsaften i Göteborg…
Musikken der tager os
Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…
…Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill…
Nyhedsbrev 77
Der er efterfølgende skrevet stolpe op og ned om David Bowie’s to Berlin-klassikere fra 1977. Derfor interessant med en anderledes vinkel at se, hvordan de to albums af den svenske distribution Electra blev introduceret for de pladebutikker, der snart skulle sælge dem…
