Music for the Masses (1987) har ikke som sin forgænger Black Celebration (1986) vestberlinsk blod i årerne, men dens køligt bevægende elektro fungerer så fint til Berlin’s skarpe lyde og kaotisk sammenkastede arkitektur. Det opleves her i fan-videoen til dette skyggenummer fra albummet, det iøvrigt på årsdagen for single-udgivelsen af den helt anderledes schlager-kendte ‘Enjoy The Silence’ i 1990…
Kategoriarkiv: Berlin
Ett simsalabim ibland är allt man behöver…
Vi var kommet op til Uppsala fra Stockholm den torsdag, blevet indlogeret på et beskedent hotel ved banegården, havde været ude at se byen, der lå indtagende og frostkold langs dens hvirvlende flod. Tidligt på aftenen fulgte vi Fyris forbi den imposante domkirke, hen til byens koncertsal. Første aften på Thåström’s tour dér blev ikke ubetinget vellykket. Bandet afviklede mere end det spillede. Og den intensitetens puls, der normalt kæder en Thåström-koncert sammen fra start til slut, var sært fraværende. Faktisk var vi lidt undervældede bagefter på lokale Kaliber Bar, da der blev evalueret, også selvom en af de stockholmske aviser på nettet straks var ude med topkarakter. Heldigvis dog faldt det hele i hak næste aften samme sted, hvor band var helt anderledes tilstede i musikkens krævende liv, så sangeren oppe foran kunne fortabe sig og tage salen med ind i sin verden. I dag for et år siden startede Thåström sin tour for Somliga Av Oss på Fyrishov i Uppsala. Her en optagelse fra første aftens sidste sang i selve settet…
Uden Pastoren i Schöneberg
Det er 8. januar 1977 på bøssebaren Neues Ufer på Haupstraße i Schöneberg og hvilken stimmung! Iggy Pop, Romy Haag og David Bowie ses her blandt andre vestberlinere, samlet for at fejre Bowie’s – men helt sikkert også den unge Pastor Webmaster’s 13-års – fødselsdag. Pastoren selv kan ikke være tilstede denne lørdag; måske han er til badminton i en sportshal flere hundrede kilometer væk i Nordjylland, måske han aldrig fik sparet lommepenge nok sammen til togbilletten ned over Hamborg og over til venstre, måske den invitation bare aldrig dukkede op? Men stille nu, David Bowie, som bliver 30, vil synge en sang for og fra fremtiden, ikke mindst for dagens danske fødselar, som vi også herfra vil hviske et stille “tillykke” med på vejen…
Bettina K. aus Berlin
Et stykke dekadent Berlin denne lørdag, sendt med Bettina Köster, mest kendt fra postpunk-årene i Vestberlin som sangerinde i kvindebandet Malaria!. Før det var Köster co-grundlægger af den undergrunds-centrale tøj- og kunstbutik Eisengrau, samt NDW-bandet Mania D. Efter Malaria!’s opløsning i 1984 boede hun en lang årrække i New York City, hvor hun arbejdede indenfor filmbranchen. Siden er hun vendt tilbage ikke bare til Tyskland, men også til musik, og her er hun for syv år siden med sin egen version af ‘Der Novak’, en lettere depraveret vesttysk populærsang fra 1956, som hun med sin livsbrugte stemme og forfinede dog rå seen-it-all-udstråling tager sit helt eget sted hen. Den heftige sangtekst er virkelig noget udover det sædvanlige og kan ses under kommentarer.
Dem der skinner
I dag for fire år siden udsendte Thåström albummet Dom Som Skiner. En samling numre, der på afstand slet ikke synes ligeså homogen og retningsbestemt som sin forgænger Centralmassivet (2017), men som alligevel indeholder ufravigelige tilføjelser til T’s malmsorte sangkatalog. I dag for fire år siden kunne man således for første gang på det lidt oversete afslutningsnummer her høre om, hvordan Thåström’s mor som ung ankom til storbyen Stockholm og drømte sig det liv, hun skulle skabe der. Jamen, er den historie relevant i dag? Ja, mere end det meste andet. Hvorfor? Fordi det er den eviggyldige historie om at finde og blive sig selv. Og fordi Thåström i sin fortællings elegance lader paraderne falde og lukker os ind i sin hengivenhed til moren. Den slags private øjeblikke er sjælden kost i moderne popmusik…
Thåström sang Maria Magdalena
Eller rettere sagt sang han om Sandra der sang Maria Magdalena. Mens brandkorpset kom og ambulancerne hylede. Og det passede hel perfekt dér. Hvor Thåström og vennerne sad på den store lange gade. Fire stole og et bord. Det var længe siden de sås. Nummeret er fra Dom Som Skiner (2021), optagelsen her fra Thåström’s aften i KB Hallen på Frederiksberg i marts måned…
Centralmassivet
Ovenpå den mørktduvende, tætsiddende, elektroniske Den Morronen (2015) føltes det som en slags ny start for Thåström, da han 29. september 2017 udsendte den mere direkte, rocktunge og omkvædssøgende Centralmassivet, der nummer for nummer stadig står tårnende i dag. Tog et tog op til Göteborg til de to premiereaftener i Lisebergshallen et par uger efter, fandt ud af det var stærkt vanedannede, og endte med en gavmild håndfuld svenske shows den næste halvanden måned. Her åbningsnummeret ‘Bluesen I Malmö’ første gang nogensinde det fremføres live, som første nummer på setlisten den første efterårsaften i Göteborg…
Musikken der tager os
Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…
…Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill…
Nyhedsbrev 77
Der er efterfølgende skrevet stolpe op og ned om David Bowie’s to Berlin-klassikere fra 1977. Derfor interessant med en anderledes vinkel at se, hvordan de to albums af den svenske distribution Electra blev introduceret for de pladebutikker, der snart skulle sælge dem…
Bargeld Bowie
Einstürzende Neubauten-sprechstallmeister Blixa Bargeld har i dag udsendt sin nye EP med fire David Bowie-sange. Hørt umiddelbart er dens højdepunkt denne afsluttende fortolkning af dødshymnen ‘Lazarus’. Sikke et vingesvæv Bargeld og pianist Nikko Weidemann får under dette dramatiske stykke, hvor alt mellem himmel og jord synes i bevægelse…
Blixa synger Bowie
En interessant EP udsendes fredag i næste uge. De fire numre på udgivelsen Blixa Bargeld Sings David Bowie, hvor Einstürzende Neubauten-epicentret såvidt vides kun akkompagneres af pianist Nikko Weidemann er ‘Helden’, ‘Where Are We Now?’, ‘Subterreaneans’ og ‘Lazarus’. Ingen lyd fra EP’en er tilgængelig endnu.
Det er ikke første gang Blixa frygtløst giver sig i kast med rockmusikkens absolutte arvesølv. Her tøjler han – sammen med Teha Teardo – for nogle år siden Neil Young’s mægtige ‘Hey Hey, My My’…
Helte i Berlin
Hvilken undskyldning for at genhøre og atter nyde en af de mest mageløse lyde nogensinde på denne klode? Jo, det er guitar-whizz Robert Fripp’s fødselsdag i dag. Og det er ham som improviserer sporene med de lange, ubeskrivelige toner på nummeret der tales om, nemlig David Bowie’s ‘Heroes’ fra Vestberlin, indspillet sommeren 1977. Dette er den vesttyske albumversion, hvor teksten undervejs skifter fra engelsk til tysk. Stærkt at høre Bowie stå i Hansa-by-the-Wall i Berlin og synge sin helt nye sang på det lokale sprog. Vi bilder os endda ind, at leveringen på tysk er endnu mere henført end den engelske version…
Svensk tysk italiensk
Molly Nilsson fra Sverige har tidligere udsendt synthmusik fra Berlin (vi hørte hendes ‘I Hope You Die’ en sommer), men om hun bor der endnu stiller denne italiensksprogede nye single fra hende åbent spørgsmål om. På denne sang, hvis titel oversættes til ‘lidt tættere på himlen’, er både tonesproget og billederne ialfald blevet markant sydlandsk lysere…
Einstürzende Einstürzende?
Husker ham som teenager i Saltlageret. Aldrig set en lydmand (for det var han først for dem dengang) folde sig så fysisk ud og spille aktivt med på den måde han gjorde det med sine effekter nede fra lydpulten. Som om det ikke var vildt nok det som foregik oppe på scenen samtidig, hvor Einstürzende Neubauten med vold og magt og alskens byggeplads-isenkram var igang med at save den københavnske postpunkscene midtover. Hvad var han dengang, 17-18 år gammel? I dag er den voksne Alexander Hacke – AKA Alexander von Borsig – pludselig gået ud af Einstürzende Neubauten. Betyder det mon enden for Berlin’s kunstneriske flagskib, hvor Hacke’s musikalske betydning siges at være enorm?
PS – Svaret kom hurtigt…
DDR
I dag for 70 år siden blev Nina Hagen født af kunstnerforældre i østberlinske Friedrichshain. Her er hun – før sceneskiftet til Vesttyskland i 1976 og en kulørt karriere med et meget teatralsk afsæt i punk – med en anderledes folkelig schlager på østtysk TV i 1974 sammen med DDR-bandet Automobil. Der er sandelig løbet en del vand i åen siden da. Hvor mange ved mon, at Nina Hagen’s gevaldige stemme høres på fodboldhymnen ‘Eisern Union’ hver gang Bundesliga-klubben Union Berlin kommer ud til kamp på sit stadion i skoven i Köpenick? Og hvor mange er klar over, at hun i nogle år i starten af nullerne var dansk gift og havde hjemme i Folehaven i København?