Fodbolden går til filmen (?)

goal

Jens’ billede fra Escape to Victory satte tankerne i gang hos mig. Fordi USA er et af de meget få lande i verden, hvor fodbold ikke er blevet en væsentlig sportsgren og fordi USAs filmindustri fylder så meget i det globale medielandskab, ser det ud som om der ikke rigtig er nogen spillefilm om fodbold. Men der er faktisk en del spillefilm om fodbold; Wikipedia har en udførlig liste og den afslører at der findes hele fire film med titlen Offside – fra fire forskellige lande. Bortset fra Escape to Victory og Goal! (som er blevet til med bistand fra FIFA) er de amerikanske film på listen børnefilm. For i USA opfattes fodbold af mange som en sport, der mest er for kvinder og børn og noget der helst skal overstås inden man kan begynde på “rigtig fodbold” (dvs. udendørs håndbold med hjelm og skulderpuder). World Soccer Talk har også en liste over fodboldfilm; den er en blanding af spillefilm og dokumentarfilm.

Der er desværre ikke ret mange danske bud på fodboldfilm heller – jeg kan kun komme i tanke om Fodboldpræsten med Jørgen Reenberg fra 1951. Lige siden 2000 har man kunnet læse at Jørn Faurschou har villet filmatisere Hans-Jørgen Nielsens roman Fodboldenglen; det er endnu ikke sket.

Marina Ambramovic

Marina Abramovic on The House With the Ocean View (2002) from Marina Abramovic Institute on Vimeo.

Stefani Germanotta alias Lady Gaga vil gerne være kunstner, ikke bare popsanger. Og derfor kom så Artpop. Et af hendes forbilleder var den hærdede serbiske performance-kunstner Marina Abramović, der gennem sin mangeårige karriere har udstillet sig selv, skåret i sig, været ved at brænde sig selv levende osv. osv. (Og så kunne hun være Maria Callas’ storesøster.)

Her er en video med Marina Abramovic fra 2002 og hendes performance The House With The Ocean View. Man kan sige meget om Marina Abramović, men der er noget på spil, når hun laver en installation. Sådan er det ikke helt med Stefani Germanotta.

Open Eye Signal

Jeg har tidligere nævnt Jon Hopkins her, og nu nævner jeg ham igen. Boards of Canadas nye album fik en hel del opmærksom, som jeg da også synes er velfortjent. Men Hopkins’ album Immunity er en af de helt store positive overraskelser for mig i år; albummet fik da også en Mercury-nominering i år. Musikvideoen sætter nogle lidt uventede, men også gode billeder på det svimlende, otte minutter lange “Open Eye Signal”.

Det eneste, der undrer mig, når jeg ser denne video, er at så mange britiske musikere får lavet en billedside til deres musik der foregår i USA. Dette gælder også en del meget tydeligt engelske/skotske/walisiske navne. USA er selvfølgelig kendt fra utallige amerikanske film (!) og fremstår derfor som et “filmisk” land i manges bevidsthed, men der er også masser af interessante billeder at fortælle med fra Storbritannien.

A boy called Johnny

Johnny Ramone, The Ramones’ diktatoriske bandleader, ville være fyldt 65 i dag. Her ovenfor det sidste interview den republikanske og da hospitalsindlagte punkguitarist gav, som promo for End of the Century-dokumentarfilmen, der viser den trist forarmede sandhed om Da Brudders for all the world to see. Og her er selve filmen…

Dr. No

tumblr_mqfbs2r4Th1s5bh5uo1_500

…Dr. No, Dr. No, can you hear what I say?
Trow me a bone ’cause I’m trying to stay sane
I’m half fried, all tied up in this bed
Give me moonshine blues from my head to my legs

There are sharks in the water and the water’s deep
Sharks in the water and the water’s deep
I prey to the Lord my soul to keep…

@ Babyshambles