Kategoriarkiv: Film vi har set

Da synthpop kom til USSR

Det er 1987, to lange år før Jerntæppet falder. Nye elektropop-vinde blæser ind fra det så forjættede Vest og sætter naturligvis sine spor i USSR’s unge musik. Moskva-nyrockerne Альянс (= Alliance) er her på sovjetisk TV med den nye lyd og et storladent melodisk løft, ikke så langt fra tyske Alphaville. Nyd lige de prægtige russiske periode-visuals på denne vilde optagelse…

PS – En speciel, personlig og fin film om USSR-nyrock kan iøvrigt ses i danske biografer lige nu. Sommer (originaltitel: Leto) skildrer Leningrad-bandet Kino’s besværlige vej op til de røde stjerner i et stift samfund, hvor samfundets styrende censur og mistro til ungdomskultur står centralt.

Cure de France

Dagens Tour de France-etape flimrer netop gennem Orange i Provence-Alpes-Côte d’ Azur. Turistkameraet i en af løbets helikoptre stiller grundigt ind på byens antikke romerske amfiteater, og mange er vi nok, der straks tænker på sortklædte The Cure. For var det mon ikke på netop denne arena, Robert Smith & co. blev foreviget live på The Cure in Orange tilbage i 80’erne?! En hurtig research bekræfter dette. Over tre aftener i starten af august 1986 indspiller The Cure’s da faste video-director Tim Pope sin 113 minutter lange koncertfilm på Théâtre antique d’Orange (ikke at forveksle med det nærliggende amfiteater Arènes de Nîmes, hvor Rammstein i sommeren 2005 laver et identisk vellykket projekt). Her ‘The Push’ og The Cure i Orange…

The big time

Som det regner på lysende London! Filmen Play Dirty, med dengang så fænomenale Michael Caine i hovedrollen, er fra 1969, så billedet her ned mod Picadilly Circus må være fra det år. Bedste Caine-film? Jeg elsker Get Carter (1971). Men den har sit omdrejningspunkt i nordøstlige og langt mindre glamourøse Newcastle.

Imens i Oklahoma…

I aften optræder NYC-punklegenden Richard Hell i Tulsa, Oklahoma, hvor han på Bob Dylan Center vil introducere 1955-filmen Kiss Me Deadly. Hvilket ville være evigt ligegyldigt for os her i den europæiske nat, hvis ikke lige NYC-fotografen Godlis her til aften havde indkapslet begivenheden i dette så eksotisk fængslende retro-americana-skud. Det er en post som denne, der giver denne blog mening. En så skrøbelig men poetisk verdensrealisme fortjener direkte transmission…

Afskeden på broen

Nicolas Roeg døde i går. Har altid elsket denne forfinede og ultraeuropæiske afskedsscene med Theresa Russell og Denholm Elliott fra starten af Roeg’s stærke 1980-film Bad Timing. Spillet, den sparsomme dialog, stemningen, billederne, lyden, musikken, klipningen, lokationen, regnvejret, a-l-t er perfekt i denne scene. En film i filmen.