Kategoriarkiv: Film vi har set

Fra Mauerstadt

Nick Cave-dokumentaren (lidt herunder) havde blandt andet et par scener fra dengangs Vestberlin-spillested Metropol ved Nollendorfplatz, hvor jeg selv i marts 1987 var til koncert med engelske The Psychedelic Furs. Deres forsanger Richard Butler bærer bandets signaturlyd i sin stemme, som høres her med berlinske Westbam fra en doku, der netop handler om Vestberlin i 80’erne…

Del Rey til en søndag

En ikonificerende amerikansk widescreen-helaftensfilm på kun 10 minutter?! Svaret kan næsten kun være Lana Del Rey’s übercorny men dog alligevel mageløst gribende promoklip til hendes 2012-kongesingle ‘Ride’. Stor, stor musik, ikke mindst i dette extended spoken word-mix, der kun findes som del af denne billedefortælling…

Ode to Harry Dean

REPO MAN, Harry Dean Stanton, 1984. (c) Universal Pictures.

Ja, formidable Harry Dean Stanton, der 91 år gammel døde i Californien i går, havde et udseende slet ikke ulig Henrik Hall. Han nåede som disciplineret arbejdnarkoman at medvirke i intet mindre end 114 Hollywood-spillefilm – bla. The Wrong Man, How the West Was Won, In the Heat of the Night (nej, ikke Sandra-klassikeren), Cool Hand Luke, Kelly’s Heroes, Godfather II, kultklassikeren Repo Man, Paris, Texas, Wild at Heart, The Last Temptation of Christ, ja, selv Pretty in Pink –  samt et lignende antal TV-dramaer, senest vel David Lynch’s nye sæson af Twin Peaks – rest in peace, Repo Man!

Wilco til en søndag

Wilco’s Jeff Tweedy har den perfekte stemme til de store amerikanske ballader, dem med kontinentes sug af opbrud, længsel og alt der kunne have været. Den senere musicalforfatter Will D. Cobb skrev i 1901 som kun 15-årig ordene til ‘When The Roses Bloom Again’, et egentlig temmelig banalt narrativ om skæbnesvanger kærlighed under krig. De ord er siden blev holdt levende i USA af mange forskellige artister (bl.a Sons of The Pioneers, Woody Guthrie, Johnny Cash) til en efterhånden pinefuldt gammeldags, utidssvarende musikalsk backing. Det var først da Tweedy lavede ny og anderledes gribende musik til teksten – i forbindelse med Mermaid Avenue-indspilningerne i 1998 – at dens fortælling blev løftet op og ind i nutid. Hjerteknusende romantisk, sværmende tragisk på én og samme tid, kom ‘When The Roses Bloom Again’ aldrig med på Mermaid Avenue-albummet, men så istedet verdens lys på soundtracket til Ethan Hawke-filmen Chelsea Walls (2001)…

Greg Dulli synger Motown

The Afghan Whigs-sangeren i intenst kærligt livtag med USA’s Tamla Motown-fortid. Og det er ikke The Supremes’ ‘Come See About Me’, som findes på Afghan Whigs’ soulcover-EP Uptown Avondale (1992), men derimod The Marvelettes-debutsinglen ‘Please Mr. Postman’ (1961), det første # 1-singlehit fra Motown, som Dulli synger på soundtracket til Beatles-spillefilmen Backbeat (1994). Soundtracket består af 12 raw versioner af de sange, Liverpool’s Mop Tops optrådte med i de tidlige år i Hamburg, og er indspillet af et absolut udsøgt hold bestående af bl.a. Greg Dulli (sang), Sonic Youth’s Thurston Moore (guitar), R.E.M.’s Mick Mills (bass) og Nirvana’s Dave Grohl på trommer. Filmen er ok, The Backbeat Band-soundtracket langt bedre…

PS – Burde måske stoppe her, men det ville snyde en sikkert intetandende verden for Greg Dulli’s fænomenale take fra samme filmsoundtrack på The Isley Brothers’ ‘Twist & Shout’ (1962)…