Ja, hvorfor ikke? For en måned siden dén Christopher Walken/Nick Cave & The Bad Seeds-film for et jysk tøjfirma, nu denne fine tre-minutters novellefilm for et irsk whiskybrand. Befriende når det ikke er med lav fællesnævner, vi skal forføres til køb af et produkt…
Jeg har tidligere nævnt Jon Hopkins her, og nu nævner jeg ham igen. Boards of Canadas nye album fik en hel del opmærksom, som jeg da også synes er velfortjent. Men Hopkins’ album Immunity er en af de helt store positive overraskelser for mig i år; albummet fik da også en Mercury-nominering i år. Musikvideoen sætter nogle lidt uventede, men også gode billeder på det svimlende, otte minutter lange “Open Eye Signal”.
Det eneste, der undrer mig, når jeg ser denne video, er at så mange britiske musikere får lavet en billedside til deres musik der foregår i USA. Dette gælder også en del meget tydeligt engelske/skotske/walisiske navne. USA er selvfølgelig kendt fra utallige amerikanske film (!) og fremstår derfor som et “filmisk” land i manges bevidsthed, men der er også masser af interessante billeder at fortælle med fra Storbritannien.
Halvanden times dokumentar om Pixies og deres første genforening i 2004…
James Dean besøger sin oldefars grav på kirkegården i Fairmount, Indiana, vinteren 1954/55.
Johnny Ramone, The Ramones’ diktatoriske bandleader, ville være fyldt 65 i dag. Her ovenfor det sidste interview den republikanske og da hospitalsindlagte punkguitarist gav, som promo for End of the Century-dokumentarfilmen, der viser den trist forarmede sandhed om Da Brudders for all the world to see. Og her er selve filmen…
Som udødeliggjort for de pophungrende masser ikke mindst af Sofia Coppola, Bill Murray og Scarlett Johansson i Lost In Translation…
…Dr. No, Dr. No, can you hear what I say?
Trow me a bone ’cause I’m trying to stay sane
I’m half fried, all tied up in this bed
Give me moonshine blues from my head to my legsThere are sharks in the water and the water’s deep
Sharks in the water and the water’s deep
I prey to the Lord my soul to keep…@ Babyshambles
Ole Ernst RIP
I år 2000 udkom Westway to the World, Don Letts’ fine doku om og med The Clash. Her er den noget længere Director’s Cut-udgave, den definitive fortælling om The Only Band That Matters…
Hele doku-filmen om Joe Strummer – enjoy!
Robert De Niro bliver 70 i dag. Her en tidlig klassisk scene…
So young and so gone – David Lynch og Isabella Rossellini.
Har været vild med Blondie og levet med deres plader siden 1978, hvor ‘Denis’ først dukkede op på en jukebox i et shabby hotel i Earls Court, London. Og måske var Debbie Harry min første egentlige forelskelse. Men aldrig er tanken kommet, at historien om dette perfekte amerikanske popband, der brændte så sensationelt kreativt klart igennem fra 1976 til 1980, bag succesfacaden var martret af coke, heroin, metadon, endeløse drugproblemer, økonomisk ruin og ikke så få sværtbitre interne stridigheder. Denne fascinerende dokumentar fra 2006 tegner et bekymrende billede af Blondie, bandet der havde det hele og mistede det meste…
Black og Nicholson som Rayette og Robert i betagende Five Easy Pieces fra 1970.
Karen Black, der især var kendt for roller i Hollywood-film fra 1970′erne, er død. Hun blev 74. Bedst kendt er hun nok for sin rolle i Robert Altmans Nashville. Det sidste, jeg så og hørte til Karen Black, var hendes noget overraskende gæsteoptræden hos Cass McCombs for 3 år siden, hvor hun sang med på “Dreams-Come-True Girl” fra McCombs’ meget vellykkede album Catacombs.
Ja, hvem er ikke fascineret, bare lidt, af John F. Kennedy’s romance med Marilyn Monroe!? Og hvorfor døde hun så uventet pludselig som hun gjorde, kun 36 år gammel, i sit hjem i Brentwood, Los Angeles – impulsivt selvmord, eller dækker den officielle udlægning over noget helt andet og langt mere kontroversielt? Rygterne, konspirationsteorierne og myterne mange, men verden er endnu ikke blevet mere oplyst. I går var 51 år siden hun åndede ud.
