Kategoriarkiv: Film vi har set

I Am The Cosmos

iamthecosmos

I går aftes fik jeg efter flere års tilløb omsider set Nothing Can Hurt Me, der er Olivia Costas dokumentarfilm fra 2012 om Big Star. Det er en gribende skildring af et rocknavn, jeg holder meget af. DVD’en har stået på min reol i godt stykke tid; jeg bestilte filmen i USA. Når man har en regionsfri dvd-afspiller er dette ikke en hindring.

Jeg fik først købt #1 Record/Radio City på en fælles cd i sensommeren 1992, da jeg for første gang besøgte USA. Senere fik jeg fat i RykoDiscs udgivelse af Third/Sister Lovers. De tre albums er klassikere, som alle med interesse i amerikansk og britisk rock bør have i deres samling.

I Nothing Can Hurt Me lægger jeg for alvor mærke til den tragiske historie om Chris Bell, der dannede Big Star men forlod bandet efter #1 Record. Hans soloalbum I Am The Cosmos blev først udsendt i 1992, 14 år efter Bells tragiske død som 27-årig i en bilulykke. Filmen skildrer Chris Bells sjælekvaler, misbrugsproblemer og religiøse anfægtelser men går meget let hen over det at Chris Bell var bøsse; i en sidebemærkning nævner hans storebror at der var “noget med hans seksualitet”. Ej heller Andy Hummel, der ud over at være bassist i Big Star gik på college med Bell kommer ind på dette. Til gengæld er der en del omtale af Alex Chiltons stormfulde forhold til Lesa Aldredge. Denne underlige mangel på omtale af Chris Bells seksuelle orientering er min eneste anke mod Nothing Can Hurt Me.

Måske undrer det mig også lidt at Paul Westerberg ikke bliver interviewet i filmen; han er tydeligt inspireret af Alex Chilton, der som bekendt også endte med at være gæstemusiker og producere for The Replacements. Men i et gammelt klip fra 1987 dukker Westerberg op, så glemt er han ikke. En mulig forklaring er at Paul Westerberg kan være lidt sky. Westerberg har ligesom Chilton ( (omend vel ikke i helt samme grad) været kendt for at undsige det, han tidligere har gjort, og for at forfalde til ikke altid helt vellykkede eksperimenter med sit enorme talent, men der er et vist åndsfællesskab. Og ligesom Alex Chilton efter mange år alligevel gendannede Big Star med sin trofaste makker, sådan gendannede Westerberg også til sidst The Replacements.

Nothing Can Hurt Me bliver nu med 3 års forsinkelse omsider udsendt på dvd i Europa, og om nogle få måneder bliver I Am The Cosmos også genudgivet. På dette album bliver det igen klart hvor stor en andel Chris Bell havde i Big Stars lyd.

Her er “You And Your Sister”, b-siden til “I Am The Cosmos” – den eneste sang på albummet, der er optaget i Ardent-studierne. Harmonivokalen her skyldes Alex Chilton og hele stemningen på nummeret er et sidste minde om stemningen fra #1 Record.

 

De uendelige muligheder

Vi har skrevet om Edwyn Collins her på bloggen før. Jens var meget begejstret for hans album fra 2010, der hed Losing Sleep – og jeg kan bestemt også godt lide det. Tilbage i 2005 blev den skotske sanger ramt af en hjerneblødning, og årene efter har været en stor udfordring for ham og selvfølgelig også for hans nærmeste. Collins er stadig lam i højre side og kan kun spille guitar, hvis nogen slår strengene an for ham. På denne måde er Losing Sleep også i høj grad en personlig sejr for ham. (Sidste år kom endnu et album fra ham, Understated. Det har jeg endnu ikke fået hørt.)

Der er netop kommet en dokumentarfilm om Edwyn Collins’ vej tilbage til livet, og traileren ovenfor antyder kraftigt at her er endnu en film, der skal ses. Om den får premiere herhjemme, havner på tv eller ingen af delene, ved jeg desværre endnu ikke. Musikken til filmen er, som man vil opdage af traileren, skrevet af Collins selv.

En fanvideo fra turneen!

videojensunmack

Vi har set at der er en del af jer, der filmer til Love Shops koncerter. Og nej, det er vi faktisk ikke sure over. Tværtimod vil vi gerne bruge jeres bedste klip til at lave en lille fan-video med passende musik til.

Har I lyst til at sende et klip med jeres indtryk fra før, under og efter koncerterne dette efterår (og turneen er jo ikke forbi endnu), så send det til adressen ovenfor. Send os helst filer i Quicktime-format (dvs. .mov-filer) og helst ikke mere end omkring 5 minutter.  Vi vil gerne have videoerne i liggende format (dvs. ikke “på højkant”). Husk navn, så vi kan kreditere jer som det sig hør og bør.

I kan sende klip ind lige indtil vi siger stop. En skønne dag får vi sat stumperne sammen.

Billetkrigen rasede

Der var skarpe internetalbuer og kamp om billetter, da næste forårs to shows med Nick Cave & 4 Bad Seeds i Koncerthuset i København røg i salg fredag formiddag. Håber at lykken tilsmilede de af jer, der bare må og skal og bør afsted…

I samme anledning skal en uforbeholden anbefaling af noget alle kan se med Nick Cave, nemlig 20,000 Days on Earth (der havde biografpremiere i går), gå ud herfra. En fremragende film, der i sin helt specielt vægtløse, fabulerende form sætter nye standarder indenfor doku-genren og sender sit publikum afsted med et hav af nye tanker, inspiration, samt vel endda noget så u-Nick Cave’sk som livslyst.

Kate Bush: Beyond The Dawn

I aften går Kate Bush på scenen for første gang i 35 år, og i de næste uger giver hun en lang række koncerter på det legendariske Eventim Apollo (af mange bedre kendt som Hammersmith Apollo). Fællestitlen er Beyond The Dawn. Rygterne vil vide at det bliver spektakulært og ikke bare et nostalgitrip – selv om der er mange sange, mange af os gerne vil høre hende fremføre.

Den 20. september sidder jeg der selv på 6. række. Billetten har været rigtig dyr, men jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til jul. Jeg vil allerede nu true med at skrive en reportage fra koncerten her på bloggen!

Herunder er en BBC-portrætudsendelse fra i år med masser af gamle klip og kommentarer fra mange af de britiske og amerikanske musikere, der på den ene eller den anden måde har ladet sig inspirere af Kate Bush (ja, selvfølgelig er Tori Amos og Natasha Khan med). Brett Anderson fra Suede er blandt dem, der udtaler sig, og jeg er helt enig med ham i vurderingen af Hounds of Love. Dét album er et mesterværk (ikke at de andre ikke også er gode, men I ved hvad jeg mener.) Jeg købte det, da det udkom – i London.