I dag for ni år – og fire albums – siden udsendte Love Shop Kærlighed Og Straf. Og i dag for en uge siden kom nye BLUES EUROPA til verden. “it’s just work / All that matters is work” er et Andy Warhol-citat, jeg altid har kunnet forholde mig til. Men hvorfor da udsende så mange plader, al den forurening af vinyl, pap og plastik, hvem har brug for alle de numre og sange og udgivelser?! Ja, og hvorfor skal aviserne da også udkomme hver dag med flere nyheder? Voksede selv op med bands, der arbejdede konsekvent igennem. Hvert år kom der en ny plade med Gasolin’ og Sparks, så The Jam og The Clash, siden var det US-bands som R.E.M. og The Replacements, samt engelske The Smiths og Depeche Mode, der holdt udgivelseskalenderen skarp. Selv Sandra! Det at disse artister så hyppigt skrev, indspillede og udsendte nyt materiale holdt mig tæt til dem, og deres musiks udvikling blev et konstant spejl for min egen verden. I dag er det mere normalt, der går 3-5 år imellem nye livstegn. Jeg tror ikke på det gør noget godt for nogen. Udgivelserne bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi man imellem dem slår op i banen og helt forsvinder. Jo, det er nemmere at få presseomtale, hvis du har været borte i en rum tid. For så er det en historie, du stadig er i live. Det bliver derimod aldrig en nyhedshistorie hele tiden at vise sig levende. Men det giver et samlet udtryk med en kontinuerlig puls. Og som Warhol siger: “it’s just work / All that matters is work”. Vi ser frem!