Okay, at introducere Los Angeles-trioen Cannons med en cover af et næsten for velkendt Springsteen-hit – se herunder – er nok ikke helt fair. Så her er frontkvinde Michelle Joy og hendes valiumskudte band så igen med en af deres egne synth-tunge singler fra sidste års Fever Dream…
Kategoriarkiv: Pop
Introducing…Cannons!
Først aflyste Springsteen samtlige koncerter i september, og i dag er årets resterende 16 shows ligeledes blevet lagt ned, så behandlingen for et begyndende mavesår kan fortsættes, ja, det lyder bekymrende. God bedring ialfald herfra med en Bruce-coversang fra Los Angeles-valiumtrioen Cannons…
Got to keep on moving or I’ll die…
Roxy Music-maestro Bryan Ferry fylder 78 i dag. Her er han solo i 1985, hvor hans state of the art-album Boys and Girls sætter høj standard for hvordan pop som æstetisk øvelse og kunstform skal lyde i dette moderne årti. Hør f.eks. bare Lars Hug’s Kysser Himlen Farvel (1987), der to år senere i Danmark drager åbenlys fordel af tricks og greb fra netop dette album. ‘Don’t Stop The Dance’ er såvidt huskes anden single – efter ‘Slave To Love’ – fra albummet. Ferry synger her om at strejfe gennem en ødelagt verden, om øjeblikkets lokkende liv, om bevægelse for ikke at dø. Ord der passer perfekt ind i de hedonistiske 1980’ere, men som også går fint i takt med Bryan Ferry selv, der stadig i dag bevæger sig så formfuldendt køligt gennem tid i sin musik…
En dag er du pludselig 45
Et stort tillykke til Parallel Lines, det tredje album med Blondie, der takket være en ambitiøst sat Mike Chapman-produktion og to håndfulde skarptskårne popsange, transporterede Lower East Side, NYC-bandet fra niche-charmerende new wave til ankomsthallen for superstjerner. En dejlig og givende plade den dag i dag. Parallel Lines blev udsendt 23. september 1978. Købte selv albummet med hjem fra Lehmann Radio & TV i Viborg få dage efter. Har været sammen lige siden.
Den blå mandag
På ugen hvor New Order starter sin efterårstour i København (Royal Arena, torsdag) synes denne epokegørende 12″er fra foråret 1983 et passende afsæt her. Der er billetter endnu…
Sleep under Weimar skies…
Orchestral Manoeuvres in the Dark synger om kunst og stræben på deres nye single ‘Bauhaus Staircase’, hvor Liverpool-duoen ser fremtidens løfter gennem i går. Futuristisk nostalgi eller retro-fremtid? Døm selv…
Kunsten at drømme
1978-albummet Parallel Lines har gjort det lille New York City-band Blondie til usandsynlige verdensstjerner. 14. september 1979 udsendes førstesinglen til opfølgeren Eat to the Beat, der skal udkomme 14 dage efter. Blondie’s ‘Dreaming’ er så længselsfuldt berusende en popsingle som nogen nogensinde har udsendt…
Introducing…Mareux!
Mareux er det kunstneriske dæknavn for synth-musikeren Aryan Ashtiani fra Los Angeles. Lovers From The Past er debutalbummet fra i år, her repræsenteret af sit titelnummer. Sammenligningen er sikkert ikke fair, men mens der til nu forgæves ventes på nyt fra TR/ST, så kan denne natlige californske darkwave måske gøre lidt af tricket…
Søndag med Serge
Hvilket fint stykke musik Serge Gainsbourg har indspillet og indhvisket/sunget til 1972-filmen ved navn ‘Sex Shop’…
Food truck rock i BRD
Det er 1983. Depeche Mode er i Vesttyskland. På et TV-show spiller det unge og uskyldige techno pop-band playback af sin nye single ‘Everything Counts’ foran en food truck…
True Faith/1963
20. juli 1987: New Order følger op på den 1986-storhed som er den single-remixede version af ‘Bizarre Love Triangle’ med singlen ‘True Faith’, der er skrevet og indspillet sammen med producer Stephen Hague. Tre uger efter optræder NO med det nye store hit på programmet Roxy…
‘True Faith’ står virkelig stærkt i sangskrivning som produktion, og den NO-topform høres også på B-siden, hvor ‘1963’ åbenbarer sig. Det nummer kunne også nemt have været en single i eget navn…
Da Serge G mødte Jane B
Ovenpå den triste nyhed i går om Jane Birkin’s bortgang bliver vi lige hængende dér. Havde ikke forventet så overvældende en reaktion som nu viste sig i de mange anerkendende kærlighedserklæringer i engelske og franske medier, samt af mere privat karakter på Facebook, Insta og Twitter; hun var fortjent overalt i går. Og her igen med en sang fra det øjeblik i 1968, hvor hun møder og bliver stormfuldt forelsket i Serge Gainsbourg. Det sker på settet af filmen Slogan, hvor de to spiller overfor hinanden og til dens soundtrack duet-indspiller denne typisk udfordrende Gainsbourg-sang, hvor det i Jane Birkin’s vers står meget klart, et cool band som Blonde Redhead også står i gæld både til hende og til ham…
Jane Birkin RIP!
Sig det med ord
Hvis bare bogen bliver halvt så god som sin titel. Den kommer til efteråret…
Bossnight 1
Ham her spiller med sit band sit første show af to i aften i København. Havde egentlig planlagt at tage begge danske aftener på denne den vel formodentlig sidste tour med E Street Band, men rapporter om for Springsteen helt uvant ens setlister, samt ikke så lidt hvisken i krogene om et band og dets forsanger, der virkelig skal banke rust af de første par timer hver aften før det hele begynder at lyde af noget, der måske kan konkurrere med den standard, bandet indtil for 8-10 år siden selv har sat, har gjort at førsteaftenen her er blevet droppet. Men anmeldelserne fra touren? De kan deles i to grupper. Dem der konstaterer selv Springsteen åbenbart kan spille gennemsnitlige shows, og så dem der skriver, det hele aldrig har været bedre. For sidstnævntes vedkommende tænker man, de måske er faldet i Iggy Pop-fælden, hvor det indimellem tydeligvis er mandens legacy, samt det prisværdigt insisterende i at fortsætte så langt, så langt, der udløser de superlative anmeldelser snarere end koncerterne selv. Omvendt kan det også være en sørgmodig men smuk oplevelse at overvære westernheltens sidste showdown sendt afsted med vilje og stolthed, men nu pludselig tynget af bevidstviden om egen dødelighed. Spændende hvad Springsteen – og E Street Band – får ud af to aftener i Parken på Østerbro i juli 2023, 45 år efter bandets velnok allerbedste tour nogensinde…