Kategoriarkiv: Pop

The Velvets & Françoise?

Et forsinket tillykke til Françoise Hardy med de 76, hun fyldte i går. Til markering et af de absolutte favoritnumre med hende, vist tidligere her beskrevet som lyden af 1967, hvis Nico aldrig var kommet til New York City, og Andy Warhol istedet havde headhuntet franske Mademoiselle Hardy til at synge foran The Velvet Underground, med den anderledes sødme det formodentlig havde afstedkommet…

Dagens 36-års…

16. januar 1984 følger Manchester-sensationen The Smiths op på ‘This Charming Man’ med bandets tredje single, den næsten ligeså livlige ‘What Difference Does It Make’. Morrissey & co går med denne single for første gang ind på den britiske hitlistes top-20, ikke mindst takket være denne frisky optræden på BBC’s Top of the Pops. Der er her kun en måned til debutalbummet skal udsendes, og England synes klar til blive forandret for altid…

Finding thrills

En af årets første albumudgivelser i dag er Seeking Thrills, det andet album fra den engelske sangerinde og sangskriver Georgia (datter af en af de to lydingeniører fra London-elektronikerne Leftfield). Hvis det kan leve bare nogenlunde op til følgende førstesingles høje standard, bør Georgia ikke have meget at bekymre sig om…

This is pop?

På norske VG har forfatteren/musikeren Ole-Martin Ihle i dag en kronik om, hvad han ser som popmusikkens forfald i disse år. Om hvordan langt det meste på hitlisterne og i radioen lyder næsten helt ens, om at tidsalderen da musikere havde nogen anden agenda end at skrive næste store hit endegyldigt er forbi. Og om hvordan moderne hits ikke er skrevet af en eller to personer sammen, men som oftest er resultatet af et musikbranche-indsutrialiseret samlebåndsarbejde. ‘Bluesen var skaperen. Hiphop ble ødeleggeren’, konkluderer Ihle efter sin anskueliggørelse af, hvor slemt det står til i moderne maninstream-musik i dag. Sande ord eller naturlig letbitter distance fra en ikke længre helt ung mand (Ihle er 41)? Under alle omstændigheder en interessant diskussion, ikke mindst med rockmusikkens død som tidsændrende talerør in mente. Læs hele kronikken her.

In the still of the night…

Hovednummeret i Martin Scorcese’s nye The Irishman, som vi omtalte her i går, er The Five Satins’ 1956-klassiske ‘In The Still Of The Night’, hvorfra det retro-moderne USA i 1950’erne positivt skyder frem for nethinden. Nyd TV-klippets samtidige danserutiner indenfor doo-wop-boybands. Og jo, vildt at der egentlig altid har eksisteret boybands. Måske endnu vildere, de engang havde så regulært gode sange at fremføre. Arkiver denne under ‘soul light’…

Coney Island Baby

Fra Queens til Bronx, hvorfra The Excellents udsender to singler i start-60’erne. Ovre i Brooklyn samtidig er Lou Reed’s første store musikalske kærlighed netop doo-wop-genren, så mon ikke hans sjældent Reed-romantiske ‘Coney Island Baby’-sang og album fra 1975 skal ses som et kys tilbage til The Excellents’ single her fra 1962, da Lou Reed er 20 år ?!

Doo be do…

Vi fortsætter ufortrødent forrige indlægs doo-wop-tema. Randy & the Rainbows dannes i 1962 i New York City-bydelen Queens, som siden også skal fostre Forest Hills’ The Ramones. Året efter udsendes denne sang, verden i dag først og fremmest kender via den coverversion et andet New York City-band, Lower East Side’s Blondie, i foråret 1978 får sit brede gennembrud med i England, Holland og Belgien…

endnu et år går på hæld

Så oprandt atter dagen, hvor I kan Iæse vor kaminpassiar om årets albumudgivelser, nu i 2019-udgaven. Er jeg lige så positiv om Lana del Etellerandets udgydelser som jeg plejer? Nævner jeg countrymusik? Forbigår Jens The Clash i tavshed? Er der nogen albums, vi begge nævner? Hvor mange af de albums, I kan se ovenfor, nævner vi? Der er kun én måde at finde ud af det på.

Hamilton/Del Rey?

Poetic justice? Det forlyder på jungletrommerne fra det store Nordamerika mod vest, at denne sides protege, The Walkmen’s Hamilton Leithauser, i aften lokal tid er inviteret med på scenen til Lana Del Rey’s show i Nashville, Tennessee. Om det er som support, eller det drejer sig om en duet med Del Rey, det ved vi først i morgen. Krydser fingre for sidste scenarie . At høre og se de to sammen kunne være noget af et treat…

Dagens 40-års…

Nej, desværre ikke Deborah Harry der runder de 40 i dag, men derimod en af hendes og Blondie’s allerskarpeste new wave-singler, Eat to the Beat-forløberen ‘Dreaming’, der udkom på denne heldige dato i 1979. Præsentationen på britiske Top of the Pops fejler heller ikke noget…