Ikke bare en vild plade at lytte til, men også en æstetisk nydelse at se på, det sidste ikke mindst takket være fotograf/designer Anton Corbijn. Depeche Mode’s state of the art-mesterplade Violator blev udsendt 19 marts 1990, altså i dag for 35 år siden.
Tag ham for hvad han er blevet til, men Göteborg’s Håkan Hellström fortsætter på dagens nye single ‘Sweethearts’ – der består af hele 12 vers uden omkvæd! – den uventede kunstneriske genfødsel, der kickstartede med 3-sangs-EP’en Go För Glory i januar. Det i sig selv er opløftende på en episk sang, hvis enkle melodiske repetition og traditionelle akkompagnement bliver til en underliggende styrke som fortællingen om livets årstider skrider frem …
Norske Sivert Høyem, stemmen fra Madrugada, har for to uger siden, til sin egen nærmest Raveonettes-lydende backing, indspillet denne version af Lana Del Rey’s ‘Born To Die’, altid en stærk sang uanset hvad…
Musikvideoen er indspillet ved Union City Dock i New Jersey på den opsigtsvækkende adresse Frank Sinatra Drive 901 i Hoboken. Sangen er fra Blondie’s fjerde album Eat to the Beat (1980), hvor den indre bandkemi for alvor begynder at knage efter for meget travlhed i lang tid. Alligevel lykkes det at begå en stilistisk spraglet, men på alle måder berusende og markant state of the art-opfølger til gennembrudskometen Parallel Lines fra efteråret før. ‘Union City Blue’ er som opfølger til ‘Dreaming’ albummets anden single, dets egentlige – og logiske – kæmpehit ‘Atomic’ bliver af uforklarlige grunde først udsendt som fjerdevalg. Musikken til svævende ‘Union City Blue’ er lidt atypisk for Blondie begået af bandets engelske bassist Nigel Harrison. Klassisk amerikansk popmusik med et slående ansigt…
Seks år her tirsdag siden Talk Talk’s Mark Hollis forlod denne verden, hvilket næsten fortjener en sang fra hans hånd som markeringsfakkel. Dette langsomt, majestætiske udfoldende deepcut fra Talk Talk’s kreative hovedværk The Colour of Spring optræder også på den very best-opsamling, der genudsendes om et par uger…
Dagens fødselsdag tilhører Kate Bush’s single ‘Hounds Of Love’, der blev udsendt dags dato i 1986. Albummet af samme titel var udkommet efteråret før til stor opmærksomhed og dette var nu tredje single taget derfra. Optagelsen her er fra The Brit Awards i London to uger før singlens udgivelse, hvor Bush stod nomineret i tre kategorier, men tabte Årets Kvindelige Artist til Annie Lennox, Årets Album til Phil Collins’ No Jacket Required og Årets Single til Tears For Fears’ ‘Everybody Wants To Rule The World’. Og hun var ovenikøbet ikke engang selv blandt de fem nominerede til Årets Producer (vinder Dave Stewart) for sin state of the art-produktion på albummet. Fuck award-shows.
Dagens nye nummer fra parisiske Minuit Machine. Endorfin-belønning bliver først uddelt i omkvædet…
Et andet 7″er-fund blandt et par håndfulde i Göteborg i går var en single med et ellers forglemmeligt vesttysk europopband, der i 1985 bevægede sig i samme sehnsucht-farvand som Sandra og hendes producer/kæreste Michael Cretu. Kan ikke lade være med at forestille mig, hvor stærkt denne sang ville lyde med hendes Saarbrücken-stemme på istedet. Få timer efter dette guilty pleasue-køb sang Thåström i Scandinavium iøvrigt netop sin sang med “Sandra sjöng ‘Maria Magdalena / det passar alltid så perfekt här'”, ja, alting hænger sammen. ‘Pis-disco’ er iøvrigt det ord Thåström har påhæftet Sandra og denne genre…
Hvilken glæde det er at støde ind i gamle Blondie-tracks rundt omkring. Fra de to første pladers Shangri-Las-dyrkende uskyldighed over hit-orkanøjet Parallel Lines (1978) til de – hørt nu – forbløffende eksperimenterende Eat to the Beat (1979) og Autoamerican (1980) er der klasse, kraft og variation hele vejen igennem. Her er det punkede ‘Living In The Real World’ fra Eat to the Beat, på et travlt tidspunkt da Blondie var blevet klodens vel største nye popband og vel egentlig ikke burde larme eller afsøge hjørner længere, men det gjorde man beundringsværdigt nok ufortrødent alligevel. Sikkert derfor står NYC-bandet og deres albums så vitalt forfriskende i dag. ‘Living In The Real World’ blev aldrig udgivet som selvstændig single, men er med som B-side på ‘Union City Blue’-singlen…
Blondie’s guitarist, kapelmester og hoffotograf Chris Stein fylder 75 i dag. Han står bag musikken til adskillige af bandets sange, skrevet dels alene, dels sammen med sin kæreste dengang, Debbie Harry. Favorit her blandt dem han helt selv har stået for? Var lige ved at vælge underskønne ‘Shayla’, men så faldt tanken istedet på dette atmosfæriske art rock-smagende deep cut fra Parallel Lines (1978), hvor iøvrigt Robert Fripp spiller sin letgenkendelige guitar nede i nummerets elegant producerede luftlag. Måske det faktisk netop var Chris Stein’s fortabelse i den mere seriøse rockmusik, der gav den musikalske ballast som gjorde Blondie til så meget andet og større end ‘bare’ et perfekt popband. Tillykke til Chris Stein.
Hørte kun om californske Ari Mason, fordi hun har lavet sin egen version af det tidlige TR/ST-nummer ‘Dressed For Space’. Men covers af andres ting bliver jo nærmest ligegyldige, når man med helt enkle virkemidler selv kan skrive, synge og udsende en så forførende stærk elektronisk sang som denne…
…It’s all spinning
White like snow
The girls all dance
My night star show
Diamond fortress
I’m here again
Can’t find the door
Invite me in
Take it off
It won’t last long
Let’s say it now
Before the sun
No will of god
No moral code
No men alive
We’re beasts tonight…
Oppe fra Dundee på den skotske østkyst kom The Associates, en duo bestående af fem-oktavs-vanvidsstemmen Billy Mackenzie og multiinstrumentalisten Alan Rankine. Rankine lavede og indspillede sine musikalske landskaber – indimellem lydende som sange af en anden verden – som Mackenzie så lagde uberegnelige melodier og ord ovenpå. Den kombi resulterede i en af Storbritanniens mest specielle pop-succéser nogensinde. Herover høres en vild, dog stramt tøjlet instrumental Rankine-kreation, som herunder bliver til noget andet og større, nu med Mackenzie’s vilde input. Alan Rankine døde i dag for to år siden…
Nej, Rankine er ikke selv med på dette videoklip, da han omkring optagelsen netop var gået ud af The Associates.
Så blev det den tid igen. Her er vores liste over albums, vi lyttede til i året, der svinder og snart bliver “sidste år”.
Hvem skulle have troet at NDW-fænomenet Peter Schilling’s himmelsøgende europop-omkvæd fra 1982 skulle blive en central del af 2024, da specielt i hjemlandet Tyskland, hvor dets sang ‘Völlig Losgelöst’, som fortabt romantisk fabulerer videre på skæbnen for David Bowie’s Major Tom-karakter, blev brugt centralt omkring det tyske nationalmandskabs deltagelse i egen EM-slutrunde? Fodbold kan.
På grænsen til et nyt årti gæster Bryan Ferrys Roxy Music 31. december 1979 den engelske TV-underholder Kenny Everett’s nytårs-show på ITV og præsenterer for første gang der deres version af ‘In The Midnight Hour’. Wilson Pickett’s soulklassiker er siden med på tracklisten i foråret 1980, da Roxy udsender comeback-albummet Flesh + Blood, som er deres problemfri transformation fra artrock til state of the art-popband. Den udvikling forvarsles allerede klart her…