På bagsiden af Soft Cell-singlen ‘What’ gemmer der sig en udsøgt Dave Ball-instrumental, som må have lyde fantastisk på de britiske klubgulve i 1982. Gad vide have afholdt Marc Almond fra at lægge vokal på et så åbenlyst indbydende track. Nyd Some Bizarre’s smukke label til B-siden herover…
Cindy Ecstacy, Soft Cell’s drugdealer og kemiske muse, som de mødte i hendes embeds medfør på klubscenen i New York i 1981. Snart sang hun med på nogle af deres tidlige sange – ‘Seedy Films’, og hitsinglen ‘Torch’ er to nævneværdige – og optrådte sammen med Marc og Dave på Top of the Pops. Her er hun også med dem på et fransksproget TV-program, hvor Leeds-elektroduoen først giver ‘Seedy Films’, derefter uovervindelige ‘Say Hello, Wave Goodbye’. Men Cindy Ecstasy, hun forsvandt igen. Gik hun tilbage til sit arbejde med håndapoteket? Der var senere diverse rygter om, at hun drev en B&B i en engelsk kystby, var blevet advokat i Los Angeles eller også manuskriptforfatter i Hollywood, men intet konkret, intet fast. Hendes videre eksistens forblev en gåde. Hvad blev af Cindy Ecstacy?
Endnu en sang fra det kommende album med The New Pornographers. Hvis man følger A.C. Newmans Substack-blog, bliver man ikke skuffet. Og det bliver man (synes jeg – men jeg er nok ikke en objektiv lytter) heller ikke her.
Walisiske John Cale, ja, ham der så sådan ned på Lou Reed’s sans for enkel melodi i The Velvet Underground og måske bl.a. derfor ultimativt blev smidt ud af NYC-bandet, er den usandsynlige duetpartner på åbningsnummeret af det nye album med Charli xcx…
40 år siden i dag. Hørte denne sang på repeat i min Islands Brygge-lejlighed hele natten, da nyheden om at Palme netop var blevet skuddræbt på gaden i Stockholm kunne læses på tekst-TV. Der ville komme en ekstraordinær nyhedsudsendelse om drabet næste morgen…
Lawrence fra Birmingham der vil være popstjerne, har en sygelig rengøringstrang, er indebrændt over BBC’s John Peel og hader lyden af hihat/bækkener, udsender med Felt i september 1982 på Cherry Red bandets tredje single, ‘My Face Is On Fire’. Det lyder som den til nu næsten tonegennemsigtige Felt-musik har taget en bevidst drejning, for singlens to letbenede numre (de kan begge høres herunder) består pludselig af flere akkorder og er begge udstyret med regulære omkvæd. Måske Lawrence har tænkt, den slags er et nødvendigt onde for at nå målet om at blive popstjerne. Det bliver han heller ikke her, desværre, for singlens spaghettiwestern-lydende pop-eskapisme ville have klædt de engelske hitlister…
Midnat til fredag har Kent’s Joakim Berg udsendt denne nye solosingle. Hans musikalitet og dens ubesværede dygtighed imponerer som altid. Alligevel værker den her engang så forkælede, men nu Kent-udhungrede blog umiddelbart efter et himmelsk drog, der kan sende eufori-raketter op på nattehimlen…
Det kan næsten kun have været 1. januar 1990, da 1980’erne som årti fik sin revival i musik, tøj, film, etc. Man troede nok den ville forsvinde hurtigt igen, men har sådan set som altid moderne stilreference været der lige siden. På den vis er 80’erne ikke længere bare et årti, men også en enkel sindstilstand der altid ligger åben for en tryg mental flugt, en cool getaway fra alt det komplicerede der siden blev. Her er det således endnu et amerikansk band – duoen New Constellations er fra Portland, Oregon – som rammer den der rene lykkefølelse af billig synth-længsel, som ret beset kun peger en vej og det er ikke frem…
Lana Del Rey’s meget hypede countryalbum sidste år udkom aldrig. Trods otte stort opsatte shows (!), som både visuelt og musikalsk legede med western-americana forblev det ved det, og nu bringer den nye single med den lange titel ‘White Feather Hawk Tail Deer Hunter’ hende videre til en helt anden verden…
Det nærmest triumferende offer-chorus og de selvdestruktive stik på den nye fragmenterede single fra Charli xcx, albumaktuel lige nu med Wuthering Heights, fortjener at blive mærket. At kunne forløse i musik med noget så åbenlyst kulsort og smertecentreret kræver et talent i spil udover det sædvanlige…
Genhørte med overraskende stor glæde Lykke Li’s 2014-album I Never Learn i december. Efter det hjerteknuste album tog hun dengang stilmæssigt sin mol-pop over i R&B-land; husker et show da på Astra i Berlin, hvor det visuelle desværre blev siddende længere end det tidssvarende men gennemsigtige lyddesign, hun sang ud fra. Men her kommer en ny popsingle fra hendes kommende album. Har Lykke Li fundet hjem til egen styrke igen? Med betydelig emotionel bagage i stemmen har hun før formået gøre forholdsvis banale popsange til noget andet og langt større end bare det…
Her er endnu et nyt nummer med The New Pornographers, “Pure Sticker Shock”. Den lover godt for det nye album, der kommer i næste måned.
A.C. Newman har altid skrevet iørefaldende melodier, men hans tekster har ofte været finurlige, grænsende til det kryptiske. Men denne sang tror jeg, jeg forstår – en sang om at tvivle stadigt mere på sig selv, efterhånden som årene går.
In a pure sticker shock
At my price cut by half
But you say I look happy
And I start to laugh
You see the problem I have
The heart is always here
You forget it's beating
The heart is always here
You forget it's beating
Like a gift that you didn't remember giving
The gift you never remember giving
Godt set af Sheffield-udbryderne Pulp, hvor perfekt ABBA’s næstsidste single inden opløsningen i 1982 ville passe ind i deres univers. ‘The Day Before You Came’ blev indspillet forleden i BBC-studierne i London…
Det uafhængige elektroniske London-label Some Bizarre’s første album, der præsenterede 12 ukendte bands omkring det lille pladeselskab, udkom 30. januar 1981. Det var på Some Bizarre Album man først kunne stifte bekendtskab med nye synth-omfavnende navne som Soft Cell, b Movie, Blancmange og The The. Samt den her helt unge kvartet fra forstadsgrå Basildon, hvis første nummer gav visse løfter for fremtiden…
Sverige bliver ved med at byde på stærk musik i mange afskygninger. Her er det synth-ensemblet Kite, der vist oprindeligt kom fra Malmö men rykkede til Stockholm, hvor de præcis for et år siden i Avicii Arena opfører koncerten Kite On Ice. Som titlen mere end antyder foregår det hele på en stor flade af is, en regulær hockeybane med publikum rundt om på alle sider. Prangende her med de koreograferede finske skøjteløbere (Helsinki Rockettes), som sværmende formationer af jagerfly næsten, og så dette nummers altid løftende gæstesanger Nina Persson alene iblandt dem dernede på den dampende hvide flade. Meget svensk egentlig at arbejde så naturligt og kunstnerisk med is, en indgroet del af kulturen deroppe med den masse af vinterkulde…