Kategoriarkiv: Retro

Imens i London…

Man tror man har set det hele, men det har man heldigvis aldrig. Fotograf Susanne Mertz, der har sin fortid i Christianshavn’s post-hippie-miljø i 70’erne, har på Facebook netop postet dette fine 1974-øjebliksbillede af Gasolin’ i London, unge og på vej. Masser af fin period detail-rigdom på dette skud…

It’s a Brighton thing

To kampe og to nederlag hidtil for LFC i 2019. Manchester City-kampen kunne ligeså godt være blevet vundet, men marginaler gik den forkerte vej. Og Wolves away mandag aften i FA-Cup’en lignede i løs opstilling en Klopp-bestilt exit, så fokus i en ikke alt for bred trup kan ligge på Premier League. Derfor en ufattelig vigtig kamp lørdag eftermiddag, når Liverpool i det sydligste England møder Brighton, der på hjemmebane er kendt for at bide fra sig. Man City og Tottenham kommer begge buldrende bagfra, så der hviler et tungt pres på udeholdet, der pludselig ikke længere bare kan gå på vandet. Det bliver nervepirrende lørdag eftermiddag.

Brighton – Liverpool, lørdag kl. 16.00, 3+/downthelocal

Playtime?

Et grufuldt billede fra et nummer af Terror Illustrated af den amerikanske tegner Reed Crandall, kendt fra E.C. Comics i 1950’erne og senere også fra Warren Comics i 1960’erne og 1970’erne. Og forbindelsen til denne blog? Den overlader jeg læseren som øvelse!

Årets albumudgivelser 2018

Så blev det atter tid til at reflektere over albums, som denne blogs forfattere nåede at høre i det år, der nu snart er omme. Jens har travlt for tiden, så vi har endnu engang skrevet hver sit essay.

Jens skriver om sine bud på firser-retro.

Og jeg skriver om årets countryudgivelser.

Ingen af os nævner det nye album med Greta Van Fleet. Så langt er vi enige.

Kim synger Poul

16. oktober 1988: I aften for 30 år siden er Kim Larsen i Norge, hvor han med sit band Bellami på NRK’s TV Aksjonen opfører sin version af Børge Müller og Kai Normann Andersens ‘Den Allersidste Dans’ fra 1951-musicalfilmen Mød mig på Cassiopeia

Lately one or two has fully paid their due

Nu er det mig, der er nostalgiker, men jeg holder jo også meget af Strummer, Jones, Simonon, Headon og Chimes. I USA, hvor der i dette efterår er midtvejsvalg, fører Demokraten Beto O’Rourke lige nu valgkampagne mod Republikanernes Ted Cruz. Til et vælgermøde sagde han såmænd

I want to make sure that, again, we’re not giving away to corporations or special interests […] That’s what Senator Cruz would do thanks to the contributions that he’s received from those political action committees. He’s working for the clampdown and the corporations and the special interests. He’s not working for the people of Texas.

Beto O’Rourke har i sine unge dage spillet musik selv, bl.a. sammen med et medlem af At The Drive-In.

DP < PSB < ?

Den amerikanske showbiz-person Paul Williams synger yderst egenartet på dette Daft Punk-nummer fra nu fem år gamle Random Acces Memories, men alt andet – voksen og gennemmusikalsk Broadway-kompositorisk tone i det opbyggende versstykke, balearic disco, euro-bliss, synth-temaer – lyder hørt herfra som nok verdens mest gennemførte Pet Shop Boys-tribute ever. Eller er ‘Touch’ mon snarere blot en hyldest til de PSB-inspirationskilder, Neil Tennant og Chris Lowe selv har givet gavmildt plads til i deres egen elektromusik…

Tillykke til Robert

I dag bliver Robert Plant 70 år. Om hans gamle udgivelser med Led Zeppelin holder i dag, ved jeg ikke rigtig. Noget af det er en tand for hysterisk til mig.

Senere har han i al fald lavet interessant musik og har ligesom så mange andre engelske musikere fra samme generation begivet sig på opdagelse i amerikanske musiktraditioner, ikke mindst country. Raising Sand, som han lavede sammen med Alison Krauss, holder jeg rigtig meget af. Sangen her, “Please Read The Letter”, er forresten oprindelig fra Walking Into Clarksdale, hans genforening med Jimmy Page (produceret/engineered/hvad det nu hedder af Steve Albini). Denne version er dog meget bedre, spørger man mig.

David & Aretha

David Bowie og Aretha Franklin har mødt hinanden mindst én gang, nemlig i 1975, da Aretha fik en Grammy og David overrakte den til hende. Det var samtidig i den periode af hans liv, hvor han var længst ude i tovene, og det fornemmer man tydeligt af hans udseende, selv i dette korte klip.

Song to the Siren

Jeg oplevede selv Jeff Buckley på Roskilde-festivalen i 1995, og det var slet ikke skidt. Men når man har nævnt ham, bør man også nævne Tim Buckley, der ligesom sin søn døde alt, alt for ung. Han blev kun 28, så han døde, da Jeff kun var ni år gammel. Musikalsk kom Tim Buckley vidt omkring, fra folk til rock og jazz. Her er en smuk udgave af “Song to the Siren”, som nogle sikkert kender med This Mortal Coil.

En bemærkelsesværdig krølle på historien er, at Elizabeth Fraser, der sang på This Mortal Coils udgave, senere (efter skilsmissen fra Robin Guthrie) faktisk i en periode havde et forhold til Jeff Buckley.