Kategoriarkiv: Retro

En ny kategori

Nu kommer der en ny kategori i Rock and Roll Hall Of Fame:

Introduced by “Little Steven” Van Zandt, the new Rock and Roll Hall Of Fame Singles category is “a recognition of the excellence of the singles that shaped rock ‘n’ roll, kind of a rock ‘n’ roll jukebox, records by artists not in the Rock Hall — which is not to say these artists will never be in the Rock Hall. They just are not in the Rock Hall at the moment.”

De første fire er  “Rocket 88″ med Jackie Breston and his Delta Cats,  “Rumble” med Link Wray, “The Twist” med  Chubby Checker, “Louie Louie” med The Kingsmen, Procol Harum med “A Whiter Shade Of Pale” og “Born To Be Wild” med Steppenwolf.

Hvem bør være de næste? Jeg har selvfølgelig også mine bud.

Atomkapløbet

Pludselig, to minutter inde i gruppens store hit (nej, ikke “Atomic”):

The use of nuclear power is merely a symptom of our troubled times. It is time for all Americans to take control of their own lives and stop being pushed around and poisoned. The race for nuclear superiority can only end with the destruction of civilization.

Nyt boxsæt: Billeder af verden

Boxsættets forside

Sony Music udsender i denne måned omsider Love Shops tredje album, Billeder af verden fra 1995, som boxsæt. Sættet udsendes både som 3-dobbelt LP og som 2 CD og 1 Blu-Ray disk. Sidstnævnte rummer bl.a. en hidtil uudsendt musikvideo for “Krig og ro (Krig)” og et interview med Mikael Dehn. CD1 indeholder albummet i sit oprindelige mix, mens CD2 indeholder en række outtakes, herunder en up-tempo-udgave af “Fuck min højdeskræk”, der ikke kom med på det færdige album, og Kenneth Bagers remix af “Min pizzaven/Gin & tonic”, der hidtil kun har været at finde som meget svært opdrivelig promo.

Post Post Pop

Tiden går og i aften vil det være et år siden Iggy Pop påbegyndte sit livs nok bedste europæiske tour, da ialfald i nyere tid. Efter marts-albummet Post Pop Depression var konceptet lagt således, at den efterfølgende tour – først i Nordamerika, derefter i Europa – skulle centreres omkring det nye album, samt de to Iggy Pop-milepæle, der i tilgang efter eget udsagn havde inspireret dets co-sangskriver Josh Homme, nemlig Berlin-pladerne The Idiot og Lust for Life, begge fra 1977. 4. maj blev der lagt ud på Cirkus i Stockholm, aftenen efter var det Falkoner i København, to dage efter Tempodrom i Berlin, så fulgte Hamburg, Amsterdam, Royal Albert Hall i London og slutteligt den gamle biograf Le Grand Rex i Berlin. Denne side var så heldig at være med til Berlin-aftenen og har sjældent oplevet noget så livsbekræftende godt. Heldigvis findes touren foreviget på det tredobbelte livealbum fra London-showet, som netop blev udsendt omkring Record Store Day, dog i limiteret oplag, så hold ikke på hestene – det er en fremragende optagelse. Og Iggy Pop nu?! På lørdag er han i Europa igen, til et enkelt show på musik/motorcykelfestivalen Motor Circus i spanske Jerez, med et langt mere ordinært band, og en setliste man ikke på samme måde vil dø for som den sidste forår. Her ‘Lust For Life’ i en optagelse fra BBC’s Later, der blev besøgt lige op til aftenen i Royal Albert Hall…

Her den urokkeligt faste drøm af en setliste fra sidste forår:

Lust for Life
Sister Midnight
American Valhalla
Sixteen
In the Lobby
Some Weird Sin
Funtime
Tonight
Sunday
German Days
Mass Production
Nightclubbing
Gardenia
The Passenger
China Girl
+ + +
Break Into Your Heart
Fall in Love With Me
Repo Man
Baby
Chocolate Drops
Paraguay
Success

The strange and Important sound of the synthesizer…

Saint Etienne’s Sarah Cracknell runder 50 i dag. Så herfra et tillykke, sendt afsted mod trioens glitrende London på lyden af ‘Over The Border’, seneste Etienne-albums hovedsang, der fortæller den store historie, at vokse op i og med britisk popkultur i 70’erne/start-80’erne. Om det er Sarah’s egen fortælling her, eller muligvis hendes Etienne-medsammensvorne Bob Stanley og Pete Wiggs’ skal ikke kunne siges, men tidsåndens detalje og popmusikkens altafgørende betydning i de formative år rammes lige på kornet. Sarah Cracknell synger der, fra sin ungdoms musikbesættelse i alle muligheders land, tankerne frem til den dag langt borte bag al støjen, hvor hun er blevet gift, har fået børn, og hun funderer undrende, om Marc Bolan stadig da vil være lige så vigtig i hendes liv. Vi kender desværre godt svaret.

For de der ikke kender til Saint Etienne og måske har lyst til at udforske bandet mere, her en top-10 over deres bedste sange, vi oprindeligt bragte på siden for små ni år siden:

01. You’re In A Bad Way (single, 1993)
02. Avenue (single, 1992)
03. He’s On The Phone (single, 1995)
04. Pale Movie (single, 1994)
05. Heart Failed (fra Sound Of Water, 2000)
06. Who Do You Think You Are (single, 1993)
07. Amateur (fra Finisterre, 2002)
08. This Is Radio Etienne (fra Foxbase Alpha, 1991)
09. Burnt Out Car (fra Continental, 1997)
10. Shower Scene (fra Finisterre, 2002)

Your hair was beautiful

Blondie’s nye comeback-single ‘Fun’ er næsten for fresh og upbeat til en grå mandag i februar. Men så alligevel, hvis Debbie Harry kan springe enhver konventionel tidsramme som her, hvor hun alt andet end lige IKKE ligner sin 71-årige alder, kan vi vel også. ‘Fun’ med sit store, velgørende, ‘Atomic’-reminiscerende, retro-discoomkvæd har netop fået levende billeder at gå på. Og de går en mandag her…

Arven fra Big Star

I disse dage bliver jeg pludselig igen og igen mindet om The Replacements og alle deres gode sange. Det slægtskab, Paul Westerberg følte med Alex Chilton og Big Star, blev mere og mere tydeligt med årene. Tim skulle oprindelig have været produceret af Chilton, der selv dukker op på Pleased To Meet Me – produceret af Jim Dickinson (som producerede Big Star’s Third/Sister Lovers) og indspillet på Big Stars gamle hjemmebane, Ardent Studios i Memphis.

Ved den specielle skæbnens ironi blev det som bekendt ikke The Replacements, der løb med succesen. I årene efter The Replacements blev det andre Big Star-inspirerede bands, der løb med succesen. På et af mine besøg i USA i 1990’erne fortalte en af mine gode amerikanske venner mig om – The Gin Blossoms, hvis debutalbum New Miserable Experience (også indspillet i Ardent Studios) var højt på hitlisterne og som hun holdt meget af. The Gin Blossoms var meget tydeligt inspireret af Big Star og også af The Replacements (det sagde bandets medlemmer da også ofte selv), og de var da også et meget kompetent power pop-band, uden dog at være bare tilnærmelsesvis så originale som nogen af deres forbilleder. Pudsigt nok sagde The Replacements ikke min ven noget (jeg er dog sikker på, at hun er blevet klogere!).

Her er et hit med The Gin Blossoms; New Miserable Experience blev solgt i mere end to millioner eksemplarer, hvilket er mere end The Replacements’ samlede salgstal i bandets levetid.

Verden er nogle gange underlig.

 

Sange om at mødes igen

Fremragende duet med Iggy Pop og Françoise Hardy over den velkendte jazz-standard ‘I’ll Be Seing You’. Ved dog hvorfor denne videos medfølgende billeder fokuserer på Françoise og…Jacques Dutronc.

‘I’ll Be Seeing You’ er skrevet til Broadway-musicalen The Right Way, men blev først et hit under krigen i 1944, da Bing Crosby’s version strøg til tops. Melodien er af Sammy Fain, og Irving Kahal har skrevet ordene, som er så overlegent enkle men forfinet gode, de fortjener at blive vist sort på hvidt her:

I’LL BE SEEING YOU

I’ll be seeing you
In all the old familiar places
That this heart of mine embraces
All day and through
In that small cafe
The park across the way
The children’s carousel
The chestnut trees
The wishing well

I’ll be seeing you
In every lovely summer’s day
In everything that’s night and day
I’ll always think of you that way

I’ll find you in the morning sun
And when the night is new
I’ll be looking at the moon
But I’ll be seeing you

© Sammy Fain/Irving Kahal

Et knust fransk hjerte

Fransk pop kunne et og andet i 1967, hvorfra Françoise Hardy lever ‘Voilà’, favoritsinglen med hende her, helt ud. Françoise elsker ham stadig, men hun er nu med en anden. Og hun står der foran ham, altid den samme, og ville så gerne kunne give udtryk for, det er ham hun elsker, men nej. Og er han tilfreds med tingenes stilstand?! Banalt men stort. Havde Phil Spector været franskmand, ville han formodentlig have lavet europæisk popmusik så anderledes skælvende som denne…