The Associates’ Alan Rankine ville være fyldt 68 i dag. Her er han (og The Cure’s Robert Smith) på kontinentalt TV for længe siden. Må ikke glemme de der lyste…
In memoriam
Kategoriarkiv: Musik
Rock Music
Fra Spot i Aarhus sidste weekend forlød det fra flere tilstedeværende branchefolk, at ‘bandformatet’ synes på vej tilbage, altså ny musik lavet af ikke bare keyboards, men også med levende trommer, bas og elektrisk guitar. Er det mon Aphaca der allerede sætter sine spor? Og her kommer trendstyrende Charli xcx med sin nye single ‘Rock Music’, der ligeledes åbner døren op til en fortid, som efterhånden ret længe har været lukket, og ved hjælp af nogle stærkt karikerede guitarriff-samples, samt en tekst, der også bekender sig til rockmusikkens skammekrogs-verden, antyder at noget rører på sig i tidsånden. Men hvad mon? I det kun to minutter lange nummer siger omkvædet det måske/måske ikke: “I think the dance floor is dead / So now we’re making rock music...”.
Grå mandag, blå mandag
New Order, der kommer fra en by der kender mere til gråt end de fleste byer gør det, beder om tilladelse til at male denne blå. Den her 12″er med dem udkom i marts 1983 med samme unikke, sensationelle fornemmelse af teknologisk gennembrud og fremtid som også var tilstede, da man først hørte Kraftwerk eller Donna Summer/Giorgio Moroder’s ‘I Feel Love’…
Torch
Soft Cell’s efterfølger på single til ‘Say Hello, Wave Goodbye’ bliver udsendt 7. maj 1982. ‘Torch’ kommer med et for duoen lidt atypisk positivt lys i sin musik, tegnet ikke mindst af både den fabulerende trompet og Cindy Ecstacy’s fjerlette kor. Her den enkle promo-video; hvor står de alle tre unge og endnu forholdsvis uskyldige. Det skal snart ændre sig…
Livet er for de stærke?
Lana Del Rey synger en af Father John Misty’s absolut bedre sange her. Hendes tilstedeværelse i og levering af FJM’s ‘Buddy’s Rendezvous’ tager hans kroniske kynisme ud og erstatter det tabte med den længselsfulde amerikanske sorg, ingen i disse år mestrer som Del Rey. Læg dertil denne uoffcielle fan-videos udsøgte levende billeder af Marilyn Monroe’s Hollywood-verden og ikke et øje er tørt. Ialfald ikke her…
Ocean Rain
4. maj 1984 udsender Echo and the Bunnymen luksuriøst luftige Ocean Rain, bandets fjerde album, med den tilsatte reklametekst “the greatest record ever made“. Voldsomme ord om et album indspillet i Paris og Liverpool, men trods en enkelt gevaldig forbier – ‘Thorn Of Crowns’ – blandt de ni tracks, så er det virkelig en speciel og en specielt dejlig samling sange, tegnet af sit fjerlette trommespil og gennemgående lyse arrangementer…
Flytta isbergen, vattna svärmorstungan, ta med soporna ut…
Nedtælling til Thåström’s dobbelte livealbum, der udkommer nu fredag. I aftes var der lytteparty på Debaser i Stockholm, hvor der blandt de godt 100 tilstedeværende – Thåström selv var der ikke – blev trukket lod om en yderst limiteret 7″er-promosingle med to af livenumrene, samt nogle signerede copies af selve pladen. Her en version fra YouTube af den sang der ligger som nummer 4 på side 1. Tre dage til…
Jimmy Destri, Blondie
Jimmy Destri, Blondie’s keyboardspiller og pretty boy fra de gyldne new wave-år, tager dagens fødselsdag. Her en af de mange besjælede popsange han har leveret til bandet, denne fra den modigt eksperimenterende Autoamerican (1980), et album der er vokset med tiden…
Einstürzende består
Lige nu denne onsdag middag fejrer Einstürzende Neubauten sin 46 års dag i dag med en fri webcastet Facebook-koncert fra hovedkvarteret i Berlin. Det industrielle bands første optræden uden Alexander von Hacke manifesteres med introduktion af en ny (kvindelig) bassist. Verden ændrer sig også i EN.
By The Time I Get To Phoenix
Da vi havde Nick Cave lige her igår på den nye Flea-version af ‘Wichita Lineman’ syntes det som et vildt match at høre Cave synge en af Jimmy Webb’s knuste hjertesange fra sen-60’ernes amerikanske hitlister. Først i dag rammer tanken, det jo slet ikke er første gang han gør netop det. Her Cave’s – og vintage Bad Seeds’ – lydhøre fortolkning af ‘By The Time I Get To Phoenix’, ligeledes en suverænt ført breakup-fortælling af Jimmy Webb (oprindeligt også sunget til tops af Glen Campbell), som var med på Nick Cave and the Bad Seeds’ skelsættende coveralbum ‘Kicking Against the Pricks (1986)…
Wichita Lineman
En af flere store, tårevædede klassikere i amerikansk popmusik af sangskriveren Jimmy Webb. Originalen fra 1968 er med Glen Campbell, men siden er den enkle historie om den ensomme mand oppe i højspændingsledningerne også blevet givet af R.E.M. blandt utallige andre. Her er det for nu aldrig hvilende Nick Cave der synger den som gæstesolist på RHCP-bassisten Fleas’s nye album Honora, der udgives i dag…
…And I need you more than want you
And I want you for all time
And the Wichita lineman
Is still on the line…
We’ll be young again
Hvor er Depeche Mode bedårende unge og uskyldige på dette tidlige klip fra klubben Crocs, ude i Rayleigh nordøst for London. Crocs havde sit navn idet klubben, der var et fristed for folk, der kunne lide den nye synth-musik, havde et akvarie med levende krokodiller. Depeche Mode spillede flere af sine første shows der, bl.a. som support for Soft Cell, hvilket line-up!
PS – Friske ‘New Life’ var første single det lykkedes at få fat på dengang, købt på import i Haase, Løvstræde på en tur til Kbh. Den stærkere debut ‘Dreaming Of Me’ med drømme-B-siden ‘Ice Machine’ nåede desværre aldrig til DK. Depeche Mode var jo tæt på helt ukendte her, forståes. Således kunne de også nemt være i Saltlageret på Gammel Kongevej i efteråret 1982, da de første gang spillede deres techno-pop i Danmark.
Northern boys
I dag for 40 år siden, 24. marts 1986, udsendte Pet Shop Boys debutalbummet Please. Duoen blev da anskuet som letfordøjelig Smash Hits-synthpop. Som sådan stak det første album egentlig lidt frustrerende op og ned i mange retninger. Men der var et nummer som viste vejen frem mod et Pet Shop Boys med langt bredere og mere subtilt musikalsk vingefang. Det var den her stemningssvævende klassiker…
Den svenske italienerinde
Dagens lyd her er fra Sverige, hvor den nu italiensk-baserede Veronica Maggio i fredags udsendte anden halvdel af sit nye album Sciura. Som ofte før med Maggio bliver det hele hurtigt meget pænt og renskuret; måske det blot er os, der ønsker en VM som kunne være mere end en dygtig popstjerne, hvad hun jo med respekt er. Her en af de to sange fra anden Sciura-halvdel, der i lyd og attitude træder ud af flinkeskolens festsal og rammer noget mere direkte…
Electro Cell
På bagsiden af Soft Cell-singlen ‘What’ gemmer der sig en udsøgt Dave Ball-instrumental, som må have lyde fantastisk på de britiske klubgulve i 1982. Gad vide have afholdt Marc Almond fra at lægge vokal på et så åbenlyst indbydende track. Nyd Some Bizarre’s smukke label til B-siden herover…